2023 byder på masser af design- og arkitekturoplevelser | Se hele udstillingsprogrammet | Køb klubkort til gammel pris online
| Nu starter arkitekturåret 2023! Måske har du hørt, at København er udnævnt til Verdens Arkitekturhovedstad i 2023 (UNESCO World Capital of Architecture). Det betyder, at hovedstaden i hele det kommende år danner rammen om et væld af arrangementer og events med fokus på arkitektur. Til juli afholder UIA (den internationale arkitektsammenslutning) verdenskongres i Bella Center, hvor mere end 10.000 internationale arkitekter forventes at deltage. I Dansk Arkitektur Center kommer det til at summe af arrangementer hele året. Ikke kun for professionelle, men først og fremmest for dig, som interesserer dig for design og arkitektur. Glæd dig til Made in Denmark, en udstilling, der stiller skarpt på dansk arkitektur fra vikingetiden frem til i dag. Både i Danmark, men også på dygtige danske arkitekters arbejde ude omkring i verden. Til sommer kan du opleve Copenhagen in Common . En udstilling, der zoomer ind på alt det, der definerer den måde, vi lever sammen på i København. Til marts har vi danmarkspremiere på det internationale koncept Open House, og sidst på året åbner Aware, arkitektur og sanser og den rumlighed, der får os til at reflektere over, hvad arkitektur gør ved os. |
|
Sidste chance for at købe Klubkort til 2022-pris |
|
Klubkort til Dansk Arkitektur Center Fra 290 kr. |
|
DAC Klub er for alle, der elsker byen, og ønsker inspirerende design- og arkitekturoplevelser. Et klubkort koster 290 kr., og giver fri adgang til DAC i et år og en masse fordele. Få gratis kaffe med byens bedste udsigt hver gang du besøger os, få klubpris på udvalgte events som guidede ture og AfterDAC, få 10% rabat på designshopping og på mad i DAC Café, få rabat på parkering i BLOX og fordele til en række andre kulturoplevelser i Danmark. Ny pris (315 kr.) træder i kraft søndag den 8. januar. DAC er lukket til og med den 7. januar pga. vedligeholdelsesarbejde. Vi åbner søndag den 8. januar kl. 10. |
|
|
| Tak til alle der gæstede Dansk Arkitektur Center i 2022. Trods nedlukning, pandemi, energikrise, ufred i Europa og nedgang i tilrejsende turister tog vi imod hele 226.000 gæster i DAC. Det er det højeste gæsteantal hidtil og en firdobling i forhold til 2017, hvor DAC boede i Strandgade. Vi glæder os til at se dig i 2023! |
|
|
| | |
|
|
|
|