ØAV - Årsafslutning 2019
Vejledning om udarbejdelse af årsrapporter og notat om regnskabsmæssig behandling af feriepengeforpligtelser og restanser i 2019 er tilgængelige på modst.dk
18. december 2019
Vejledning om årsrapport 2019
I forhold til vejledning om årsrapport for statslige institutioner 2018 er de vigtigste ændringer i nærværende vejledning følgende:
Der er en ændret formulering af påtegningen i tilfælde, hvor ledelsen afgiver en supplerende forklaring, fx på grund af usikkerhed om regnskabet eller konstaterede mangler i interne forretningsgange.
Værdireguleringer af værdipapirer og kapitalandele skal beskrives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis.
Såfremt der er foretaget bortfald i årets overskud, skal dette forklares.

Vejledning om årsrapport 2019 kan findes her.
Den regnskabsmæssige håndtering af feriepengeforpligtelser og restancer 2019
Feriepengeforpligtelser
Feriepengeforpligtelser registreres i 2019 efter den gældende vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser, hvor der fortsat er mulighed for at anvende den gennemsnitlige eller konkrete beregningsmetode.

Endvidere skal der ikke registreres en særskilt forpligtelse for den indefrosne ferie i 2019. I 2020 vil der blive udgivet en ny vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser, hvor der tages udgangspunkt i principperne for den nye ferielov.

Fordringer
For fordringer, der sendes til inddrivelse, vil de såkaldte mindre fordringshavere stadig væk være undtaget for de ny regnskabsregler fra 2018 om indregning af forventet tab på restancer ud fra Skatteministeriets kursværdimodel.

Det er således alene de store fordringer så som skattefordringer, politibøder, forskudsvise udbetalte børnebidrag og SU-lån, der vil være omfattet af de nye regler.
Den 6. december 2019 udsendte Moderniseringsstyrelsen notat, hvori ovennævnte regnskabspraksis er beskrevet nærmere.

Her findes notatet den regnskabsmæssige håndtering af feriepengeforpligtelser og restancer 2019.
Afmeld nyhedsbrevet her
Moderniseringsstyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
modst@modst.dk