2024 bliver endnu et travlt år for elnetselskaberne | Kraftige investeringer på vej
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
Se nyhedsbrevet i webversion
2755 header netnyt 1280x300
Produktion får fleksibel adgang til elnettet
Vindm%C3%B8ller i sne 070
Vind- og solcelleparker samt andre produktionsanlæg kan snart blive tilsluttet elnettet med begrænset netadgang. Med det nye tilbud fra elnetselskaberne vil produktionsanlæg hurtigere og billigere kunne blive tilsluttet lokale elnet.

Modydelsen er, at anlæggene kan blive afbrudt eller nedreguleret i ny og næ, når elnettet er presset.
Læs om de nye muligheder

 

Netselskaberne skruer op for investeringerne
2791 j%c3%b8rgen christensen lille
Jørgen S. Christensen
Teknologidirektør, Green Power Denmark
’Sikken voldsom trængsel og alarm’, lyder det i en gammel julesang. Jeg håber, at alle er kommet godt gennem jule- og nytårsdagene, men travlhed slipper vi ikke for i 2024. For elnetselskaberne og alle deres underleverandører er der hektisk aktivitet hele året. Store, mellemstore og små elnetselskaber har i 2023 skruet gevaldigt op for investeringerne i transformerstationer, kabler og digitalinfrastruktur. I år bliver vildere.
 
At der er tryk på, kan enhver der følger med i medierne konstatere. Jeg har bl.a. noteret mig, at de to største netselskaber – Cerius-Radius og N1 – beretter om aldrig set før travlhed. Kabler og ikke mindst de medarbejdere, der skal bane vej for den grønne omstilling, blev også fremhævet som vigtige af Dronning Margrethe i hendes nytårstale.

Investeringerne er betydelige og med en vis indbygget økonomisk risiko, for myndighederne har endnu ikke udmøntet et for længst politisk besluttet grønt tillæg: ’Grønt tillæg’ fordi netselskaberne er et nødvendigt tandhjul i den grønne omstilling.

Et eksempel på grøn omstilling: Det lokale elnetselskab i Svendborg, Flow Elnet, ser ind i en nær fremtid, hvor der i Svendborg Kommune skal omstilles over 10.000 gas- og olieopvarmede til individuelle varmepumper i kombination med fjernvarme formentlig med store varmepumper. Flow Elnets infrastruktur på 0,4 kV og 10 kV skal også matche en udvikling med over 10.000 elbiler i 2030.

Det bliver altså nødvendigt at forstærke elnettet ude på nogle af villavejene – i Svendborg og alle andre steder i landet. Nogle investeringer kan begrænses, hvis forbrugerne handler fleksibelt, hvad mange af dem heldigvis gør.

’Lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt’, som det lyder i julesangen med klar adresse til kogespidsen mellem kl. 17 og 21. Kogespidsen adresserer netselskaberne med tidsdifferentierede tariffer jf. Tarifmodel 3.0, der gælder i det meste af landet og animerer til fleksibelt elforbrug.

I 2024 skal netselskaberne beskrive deres forventninger til fremtiden i Netudviklingsplan 2025. Vi skal også sammen med Energinet videre med ’Net til Tiden’, der kan sikre en hurtigere nettilslutning.

2023 var også året, hvor vi så endnu flere cyberangreb rettet mod den kritiske infrastruktur i Danmark. I enkelte tilfælde lykkedes det angriberne at komme igennem de første forsvarsværker, før de blev opdaget.

Her så vi samtidig vigtigheden af at have et gennemprøvet beredskab, så ingen af disse hændelser berørte kunder. Der skal desværre nok blive endnu mere at lave i 2024 på sikkerhedsområdet som afledt effekt af Ruslands tragiske krig mod Ukraine.
 
Jeg glæder mig til at løfte disse opgaver og mange andre med analyser, digitale værktøjer, projekter og andre virkemidler i et samspil med elnetselskaberne, kollegerne i Green Power Denmark og vores mange samarbejdspartnere.

Godt nytår!
Forsyningstilsynet leverer delanalyse for grønt tillæg
Mette Rose Skaksen 260
Forsyningstilsynet har netop offentliggjort en delanalyse til brug for et grønt tillæg til elnetselskabernes indtægtsrammer. Det grønne tillæg skal blandt andet understøtte et stigende investeringsbehov i elnettet som følge af elektrificeringen af det danske samfund. Viceadministrerende direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark kvitterer for en forbedret analyse, men er bekymret for, om en foreslået model giver et realistisk bud på elnetselskabernes investeringsbehov.
Læs mere

 

Taasinge1 JTO
Søkabel bygger bro mellem lokalsamfund på el
Tåsinge er ved at blive forbundet til Svendborg med et 10 kV-kabel, der skal sikre en smidig og mere sikker overgang til individuelle varmepumper som erstatning for gaskedler/oliefyr, og elbiler som erstatning for fossilbiler. Kablet er med til at forberede Flow Elnet på en fremtid med elnet/strøm til ca. 10.000 varmepumper og ca. 10.000 elbiler med tilhørende opladning.

Netplanlægger Martin Sejberg Nielsen fra Flow Elnet er ved at samle viden og data til Flow Elnets anden Netudviklingsplan 2025. I den forbindelse studerer han kommunale varme-/lokalplaner og kombinerer den viden med forespørgsler om nettilslutning af produktion og forbrug samt prognoser for udvikling i bl.a. til nye boliger og elbiler.

’For at bruge vores penge rigtigt er det nødvendigt at få en bedre føling med udviklingen og dykke dybere ned i data', siger Martin Sejberg Nielsen, der benytter Green Power Denmarks prognoseværktøj TEGRA, Energistyrelsens analyseforudsætninger og egne beregninger.
Læs historien

 

Netudviklingsplaner skal give mere mening
Montor SEASNVE fotoMaleneDissing
Landets knap 40 elnetselskaber har nu ganske få måneder til at færdiggøre og sende deres nye netudviklingsplaner i høring, men det står stadig ikke lysende klart, hvad de enkelte selskabers udgave af Netudviklingsplan 2025 skal indeholde. Green Power Denmark er i løbende dialog med Energistyrelsen, elnetselskaberne og netbrugere om læringen fra de netudviklingsplaner, der er indberettet for 2023, og hvilken skabelon der skal gælde for næste version.

Deadline for høringsudkastet på Netudviklingsplan 2025 er sat til den 1. april 2024. Herefter har Energistyrelsen hen over sommeren til at kommentere på planerne. Fra senest den 1. oktober kan elnetselskaberne rette til, så de inden nytår kan levere fikse og færdige planer primært med fokus på 30-60 kV-nettet til Forsyningstilsynet. Netudviklingsplan 2025 skal kigge ti år frem til 2034, hvilket elnetselskaberne er i fuld gang med som led i deres planlægning.
Læs mere

 

2603 citat
Vores netudbygningsplan viser, at der er behov for betydelige investeringer i de kommende år. Elnettet er fundamentet for den grønne omstilling i Danmark. Vi kan se, at en større og større del af vores energiforbrug – herunder også til transport, industri og varme – vil trække på el-systemet, så det er helt afgørende, at vi kan lede endnu mere elektricitet fra bl.a. sol og vind gennem nettet.
3083 konstant faar ny direktoer
Betina Haugaard Heron, direktør, Konstant Net
Kilde: Green Power Denmark

 

 

 

LER 2.0: Frist for hård validering ledningsoplysninger udskydes
Godt nyt for elnetselskaber: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har udskudt datoen for den hårde validering af indsendte ledningsoplysninger til den 1. marts 2024. Dette for at undgå en ophobning af afviste ledningspakker med utilsigtede fejloplysninger, som kan bremse udleveringen af ledningsoplysninger til graveaktører.

SDFI anbefaler, at man tester validering af sine ledningsoplysninger i styrelsens testmiljø – extest – hvor brugerne kan teste og lave fejlretning i systemet. Styrelsen arbejder desuden på mere handlingsanvisende fejlbeskeder, så ledningsejerne lettere kan finde og rette fejl i de udleverede ledningsoplysninger.

Dansk Ledningsejerforum og Green Power Denmark er i dialog med SDFI om en løsningsmodel, hvor fejlbehæftede ledningspakker fremadrettet udleveres med en advarsel om en konstateret fejl fremfor en afvisning af ledningspakken.

Læs SDFI’s udmelding om udskydelse af hård validering til 1. marts 2024.
Læs mere om LER 2.0 testmiljø
opladning060
Fit for 55: Elnetselskaber vil levere på EU’s klimamål
EU’s DSO-Enhed har lanceret et bud på, hvordan europæiske netselskaber kan bidrage til EU’s mål om 55 procent færre udledninger af drivhusgasser og minimum 42,5 procent vedvarende energi i 2030. På sit årsmøde blev udspillet debatteret: ’Jeg synes, diskussionerne var opmuntrende og nyttige. På tværs af netselskaber er vi enige om, hvad der er vigtigt at fokusere på, hvis DSO’erne skal løfte den opgave, vi står overfor’, siger et af de danske medlemmer af DSO-Enhedens bestyrelse, adm. direktør Jens Fossar Madsen fra netselskaberne Cerius-Radius.
Læs historien

 

2603 citat
Vi vil belønne kunder, der spreder elforbruget ud. Den seneste tid er forbrugerne blevet meget opmærksomme på at bruge strømmen, når den er billigst. Det er den vej, vi skal. Vi skal skubbe opladning af elbilen, opvaskemaskinen og andet elforbrug, der kan flyttes, væk fra de travle aftentimer til de mere rolige nattetimer.
3249 Mette Rose Skaksen 460
Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør, Green Power Denmark, om tarifmodel 3.0
Kilde: Green Power Denmark

 

 

 

3363 COLOURBOX17236524
Forskrift for batterianlæg er trådt i kraft
Energinet har kort før jul anmeldt en ny version af den tekniske forskrift for elektriske energilageranlæg (TF3.3.1) til Forsyningstilsynet. Forskriften er på den baggrund trådt i kraft pr. 1. januar 2024.

Den tekniske forskrift fastsætter de nettilslutningskrav, som et elektrisk energilageranlæg, fx batterianlæg, saltlager eller V2G, skal overholde for at kunne blive nettilsluttet både i distributionsnettet og transmissionsnettet.
Læs forskriften her

 

Dagens tal
800 MW
Energinet har sat et nyt søkabel i drift, så Danmark og Storbritannien nu er elektrisk forbundet. Viking Link vil til en start have en kapacitet på 800 MW, men vil – når det danske elnet er klar i 2025 - med en ydeevne på 1.400 MW være den største enkeltkomponent i det danske elsystem. Viking Link er 765 km lang og verdens længste elkabelforbindelse.
Kilde: Energinet

 

3353 TREFOR
TREFOR El-net frigiver data
TREFOR El-net har oprettet en portal, hvor data om elnettet ligger frit tilgængeligt. Her kan man trække data ud fra kundetyper, geografi, årstid og adfærd. Data viser bl.a., at især parcelhusejerne i Trekantområdet har ændret vaner det seneste år.
Elforbruget omkring spisetid er faldet med 5-6 procent, og en del af forbruget er flyttet til nattetimerne, hvor der ses en stigning på op mod 18 procent.

TREFOR formoder, at det er elforbrug til vaskemaskiner, opvaskemaskiner og især ladebokse til elbiler, der er flyttet bl.a. som en konsekvens af de tidsdifferentierede tariffer under Tarifmodel 3.0.
Læs mere hos TREFOR El-net

 

9294 1 b
Nord Energi Net tager nyt softwaremodul i brug
Nord Energi Net har taget et nyt software-modul i brug. ’Utiligize Forecast & Investment’ er et analyse- og planlægningsværktøj til beregninger af elnettet. Ved hjælp af målerdata fra målerne hos netselskabets 100.000 andelshavere samt data i form af prognoser fra Green Power Denmark og Energistyrelsen kan analyseværktøjet vise belastningsområder og beregne fremskrivninger i Nord Energi Nets elnet frem mod 2050.
Læs mere hos Nord Energi Net

 

COLOURBOX33765402
Elnetselskaber skal indberette fejl og afbrud
Den 30. juni 2024 skal alle elnetselskaber indberette fejl for 2023 og historiske data for 2018-2022 til Forsyningstilsynet. Data for de seks år skal bruges til at beregne en ILE-norm for ’ikke-leveret-energi’ for reguleringsperioden 2023-2027.

'Det er vigtigt, at elnetselskaberne har styr på deres afbrudsdata, for beregningerne kommer til at påvirke deres indtægtsrammer. Hvert afbrud har en omkostning i kroner og øre. For de selskaber, der benytter Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS), er opgaven forholdsvis overkommeligt', siger konsulent Can Karatas fra Green Power Denmark, der inviterer de ganske få netselskaber, der ikke benytter ELFAS, til at melde sig ind.
Læs mere

 

3366 Transformerstation
Lettere at måle på transformerstationer
Green Power Denmark har forsimplet afsnit 3 - 'Måleinstallationer for transformermåling (TR353)' - i Håndbogen Elmåling. En række historiske krav er fjernet.
Læs mere

 

Kalender
16. januar
Webinar: Rekruttering af international og dansk arbejdskraft
2659 4 dots lightgreenw
31. januar
Kursus: Lovgivning og myndighedskrav i energi- og forsyningssektoren
2659 4 dots lightgreenw
26. februar
Nettemadag om effektbrist og elforbrugsaflastning, elektrificering, elkvalitet og krav
2659 4 dots lightgreenw
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du enten har tilmeldt dig via greenpowerdenmark.dk eller direkte har bedt om at komme på listen.
Afmeld nyhedsbrevet
Se oversigt over Green Power Denmarks nyhedsbreve
Læs persondatapolitik
© Green Power Denmark 2023
2617 footer linkedin icon 2619 footer twitter icon 2618 footer mail icon