Spring ud i foråret! 


Det er blevet forår i byen, og vi er klar med en masse udendørs tilbud til dig, der elsker at gå ud i byen og opleve liv og arkitektur. Tag med os på en guidet tur, der giver dig indsigt i, hvorfor byen ser ud, som den gør. For hvorfor flokkes vi på populære steder, og undgår helt andre steder i byen? Eller tag dit kamera med og fang din bys sjæl i linsen. Årets 'Fang din by'-fotokonkurrence for private hobbyfotografer og skoleelever er i gang. Du kan blive den næste vinder! 

Du kan også komme inden for i Dansk Arkitektur Center og opleve vores nye udstilling A Space Saga, som gør dig klogere på rum-arkitektur. Hvordan ville livet i et lille habitat på Månen føles på DIN krop? Kom og mærk efter. Eller tag med tegnestuen Open Platform ind i et grønt Utopia i året 2070 i udstillingen Naturens Parti, som netop er åbnet i Salen. 

Vi ses! 

Kan en by miste sin sjæl? 

MorgenDAC

29 marts kl. 8.15 -9.15 Gratis entré. 

Hvorfor betyder de byer, steder og bygninger, vi kender så meget for os? Kom med til MorgenDAC, hvor diskuterer, hvad vores fysiske kulturarv betyder for os. Især når den forandrer sig. Fra nedrivning af en faldefærdig stationsbygning til hele byer, der ødelægges fuldstændig, som det sker lige nu i Ukraine. Dagens gæster er historiker, forfatter og lektor emeritus Henrik Jensen, og rådmand, Nikolaj Bøgh. Kom og bliv klædt på til debatten om vores kulturarv.
 

Reservér din plads

Kom med til AfterDAC 

Strik, broderi eller surdej - sæt din skabertrang fri! 

31. marts kl. 18. Gratis, når entréen er betalt 

Tid er en af vores mest værdifulde ressourcer. Kom til AfterDAC og bliv inspireret til at bruge noget af din tid på 'craft' (håndværk eller håndarbejde). Der kan være stor tilfredsstillelse i at producere eller designe selv. Ro og fordybelse, og måske bedre livskvalitet? Denne aften kan du opleve craftpsykolog Anne Kirketerp og strikkunstner Stine Leth til en samtale med Ane Cortzen om at producere med egne hænder. For hvordan skaber vi tiden til DIY eller craft. Og hvad kan vi forvente til gengæld?  

Efter samtalen serverer DAC Café aftensmad. Bestil din madbillet sammen med entrebilletten. Du kan også opleve DACs aktuelle udstillinger Bo bedre bæredygtigt og A Space Saga, inden DAC lukker kl. 21.

Eventet er gratis med klubkort, eller når entréen er betalt. Kræver pladsbillet.
 

Jeg vil med!

Nu er det snart tid...

DAC Arkitekturløb København

8. maj kl. 9 - 14

Har du tidligere været med til DAC Arkitekturløb, så ved du, at det er et løb, der slet ikke ligner andre motionsløb. Til DAC Arkitekturløb København løber du igennem steder, der normalt er lukkede for offentligheden. Vi løber op ad trapper, igennem smukke sale, ind og ud af bygninger, der undtagelsesvis er åbne. Kun i forbindelse med løbet. Så snør løbeskoene, og begynd at varme op.

Løbet er for dig, der elsker byen, og der er ingen tidtagning. Du kan gå eller løbe 5 km eller løbe 10 km. I år er 10 km-ruten i en helt ny ende af byen. Vi skal bl.a. løbe igennem Statens Museum for Kunst, rundt om Frihedsmuseet og via Medicinsk Museion.  Når du kommer i mål, er der kaffe og forfriskninger på Bryghuspladsen. 

Løbet arrangeres i partnerskab med DGI Storkøbenhavn

Læs mere

Kan du fange byens sjæl i et foto?

Fang din by 

Indsend dit bidrag senest den 24. april

 

Fang din by er en fotokonkurrence for dig, der elsker at fange byen i et foto. Gå ud og kig på din by igennem linsen på dit kamera. Fotografér det, du synes indkapsler din bys sjæl, og send det ind. Så deltager du i årets Fang din by. Juryen vælger 3 vindere i to kategorier. En skolekonkurrence og en konkurrence for dig, der bare elsker at fotografere byen. Alle indsendte fotos indgår i udvælgelsen til den udstilling, som efterfølgende vil kunne opleves både på Bryghuspladsen i København, men også flere steder rundt i landet. 

1-2-3. Knips! 
 
Læs mere

Ved du, hvorfor det hedder Papirøen? 

Guidet tur: Fremtidens København

Hver lørdag kl. 11.
Billet 150 kr. inkl. entre til DACs udstillinger. Klubpris: 50 kr. 


Lige nu skyder byggeriet af Vandkulturhuset op på Papirøen. Men ved du, hvorfor øen fik sit navn? Og hvad kan vi egentlig forvente i de nye bygninger? Kom med ud, og bliv opdateret på byens nye bygninger, når DACs guider tager dig med i gennem byen på en arkitektur-byvandring. Turen varer ca. 2 timer. Billetten giver også adgang til DACs aktuelle udstillinger Bo bedre bæredygtigt og A Space Saga
 
Køb billet
Foto: Niels Nygaard

Spot på Anløbet


I en af de nyere bydele i Sydhavnen, Enghave Brygge, ligger en fin lille bygning. Den er oprindeligt opført i 1923 som overbygning til vandforsyningens tunnelbrønd. Måske er netop dét forklaringen på det tidligere så dystre tilnavn 'Druknehuset'. I forbindelse med etableringen af det nye boligkvarter blev bygningen taget ned, og er nu med vellykket resultat genopført af Over Byen Arkitekter. Oplev huset, som i dag huser en café, hvis du for eksempel cykler eller går en tur rundt om Havneringen
 
Læs mere

Nyhed i Design Shop

Tintok bags

Fra 349 kr. Få 10% rabat i Design Shop med DAC Klubkort

 

Foråret har også ramt DAC Design Shop. Kom ind og lad dig friste af en sending nye lækre 100% GOTS-certificerede tasker (højeste bæredygtigheds-certificering). Findes i flere farver, og i 3 størrelser. Lige til en gåtur ud i forårsbyen.
 

Se åbningstider

Er du klubmedlem?

Log ind for at få klubrabat på billetter

Aktivér dit klubkort på dac.dk 

 

For nylig har vi skiftet billetsystem i DAC. For at opnå klubrabat når du bestiller billet, skal du logge ind med den email-adresse, du brugte, da du oprettede dit klubkort. Er du i tvivl, om dit kort er gyldigt, eller kan du ikke logge ind, så send os en besked, så hjælper vi dig på vej. 
 

Skriv til DAC Klub
Læs mere om DAC Klub

Vi ses! 

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt DACs nyhedsbrev.

Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
 
Læs vores persondatapolitik
 
Copyright © 2022 Dansk Arkitektur Center, All rights reserved.