| | | ORIENTERING OM UDBUDSRET - JUNI 2023 | | |
| |
| |
| |
| | | | | | KAN ORDREGIVER FLERE GANGE I TRÆK ANVENDE HASTEPROCEDURE? | | |
| | Dette kunne ordregiver i hvert fald ikke i det konkrete tilfælde, hvor klagenævnet fandt, at ordregivers systematiske anvendelse af hasteprocedure var i strid med udbudsreglerne. | | |
| |
| |
| |
| | | | | | KAN ORDREGIVER INDGÅ EN ALTOMFATTENDE DÆKNINGSKONTRAKT MED EN VARIGHED PÅ CA. 9,5 MÅNED UDEN UDBUD EFTER UDBUDSLOVENS § 80, STK. 5? | | |
| | Dette spørgsmål besvarede klagenævnet benægtende i nærværende kendelse. Dækningskontrakten blev indgået uden forudgående udbud, efter den hidtidige kontrakt var ophævet af ordregiveren. Klagenævnet fandt ikke, at der var tale om en uforudseelig begivenhed, idet ordregiver gennem en længere periode havde været opmærksom på den tidligere leverandørs misligholdelse. Derudover indgik også omfanget og varigheden af dækningskontrakten i vurderingen. | | |
| |
| |
| |
| | | | | | ÆNDRINGER I UDBUDSMATERIALET I LØBET AF EN UDBUDSPROCEDURE OG MULIGHEDEN FOR AT HENVISE TIL BESTEMTE FABRIKATER | | |
| | Klagenævnet tog stilling til ordregivers ændringer af flere krav i udbudsmaterialet og henvisninger til bestemte fabrikater. Herudover tog klagenævnet også stilling til tidspunktet for afsendelse af en meddelelse til TED, om forlængelse af tilbudsfristen, samt ordregivers selvpålagte undersøgelsespligt med hensyn til oprettelse af E-katalog. | | |
| |
| |
| |
| | | | | | SKAL DANSKE AMBULANCER OVERHOLDE DEN EUROPÆISKE STANDARD FOR AMBULANCER DS/EN 1789? | | |
| | Dette spørgsmål samt spørgsmålet om, hvorvidt det er relevant for vurderingen af et tilbuds konditionsmæssighed, med hvilket formål et dokument er indleveret, tog klagenævnet bl.a. stilling til i denne kendelse. Klagenævnet nåede frem til, at der ikke gælder et ufravigeligt krav om ambulancers overholdelse af DS/EN 1789-standarden, og at indholdet af nogle illustrationer mv. indleveret mhp. opfyldelsen af en række konkurrenceparametre ikke førte til, at tilbuddet var i strid med andre krav i udbudsmaterialet. | | |
| |
| |
| |
| | | | | | MASTERCLASS I GENNEMFØRELSE AF SORTIMENTSUDBUD | | |
| | På denne masterclass går vi i dybden med reglerne om sortimentsudbud og praksis på området. Samtidig kommer vi med vores bud på relevante modeller og giver øvrige gode råd i relation til gennemførelsen af sortimentsudbud. Målgruppe Masterclassen henvender sig til ordregivere, som beskæftiger sig med gennemførelsen af sortimentsudbud og som har erfaring hermed. Der forudsættes nogen erfaring med udbud. Det koster 2.500 kr. eksklusiv moms. | | |
| |
| |
| |
| | | | | | | Tak, fordi du læste med. Poul Schmith er et full-service advokatkontor. Vi tilbyder vores kunder specialiseret, juridisk rådgivning inden for højt regulerede og samfundskritiske sektorer på tværs af det offentlige og private erhvervsliv. Vi arbejder for et erhvervsliv i udvikling og et samfund i balance ved at udvikle nytænkende, langsigtede og juridisk bæredygtige løsninger.I kraft af vores mangeårige rolle som kammeradvokat er vi statens foretrukne advokat. Det er vi stolte af, og det værner vi om. Som statens advokat bærer vi et stort ansvar på fællesskabets vegne. Klik her, hvis du ønsker at afmelde eller ændre i dine indstillinger for modtagelse af nyhedsbrevet. | | |
| |
| |
|