Ny viden Forkølet på arbejde: Derfor smitter du dine kolleger Bedre ventilation og udluftning er løsningen, hvis vi vil mindske risikoen for at fange en forkølelse på arbejdspladsen. Det viser ny forskning fra Roskilde Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Læs også fem gode råd til at forebygge forkølelse.
En times træning om ugen modvirker hovedpine Styrketræner du én time om ugen, kan du halvere dine smerter og antallet af dage med spændingshovedpine, uanset om du træner en time i træk eller deler træningen op. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt 573 kontoransatte. |
|
Nye branchevejledninger Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn BFA Industri har udgivet en branchevejledning med viden og råd om, hvordan man kan tilrettelægge en systematisk metode til introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn. Vejledningen kan både bruges, når der bliver ansat nye medarbejdere, og når nye arbejdsopgaver kommer til. Opskriften på et godt arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen Ny branchevejledning fra BFA Service – Turisme sætter fokus på godt arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen. Vejledningen sætter fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer for bl.a. kokke, køkkenmedarbejdere, tjenere, stuepiger, servicemedarbejdere, receptionister og dørmænd. |
|
Konferencer og andre arrangementer Danmarksmesterskab i Skills 2023 DM: Det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor 300 unge kæmper om at blive landets bedste inden for forskellige fag. DM i Skills afholdes i Fredericia fra den 2-4 februar. Trivsel og motivation i uddannelsesverdenen WEBINAR: BFA Velfærd Offentlig administration afholder webinar om hvad der skaber trivsel og motivation i uddannelsesverdenen, og hvordan det kan inspirere til undersøgende dialoger på jeres egen uddannelsesinstitutionen. Webinaret afholdes i samarbejde med Københavns Professionshøjskole den 6. februar kl. 15. Skab rammen for et hjernevenligt arbejdsliv WEBINAR: BFA Velfærd og Offentlig administration afholder webinar om fordybelse, restitution og sammenhæng med trivsel og arbejdsglæde. Webinaret afholdes den 9. februar kl. 14. Netværksforløb for kommunale arbejdspladser SPARK tilbyder netværk på tre områder i foråret: Det udførende socialområde om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, kultur- og forvaltningsområdet om uklare krav og modstridende krav i arbejdet samt dagtilbudsområdet om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. |
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer Hvem har pligt til hvad? FILM: Det er arbejdsgiveren, der har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, men selve arbejdet med arbejdsmiljøet er en fælles opgave. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvem der har ansvar for hvad, hvis der opstår arbejdsmiljøproblemer. Det er temaet i en film, som BFA Service – Turisme står bag. Nudging til mere bevægelse på arbejdspladsen GUIDE: Har du uden held prøvet at få dine kollegaer til at stå mere op ved skrivebordet eller afholde gå-møder? Så er tricket måske at nudge dem til at bevæge sig noget mere. I en guide giver BFA Velfærd og Offentlig administration10 konkrete nudges, som kan sætte gang i bevægelsen. Vinkler på det hybride arbejdsliv PODCASTS: BFA Velfærd og Offentlig administration giver i 4 podcast bud på fordele og ulemper ved det hybride arbejdsliv. De 4 podcast handler om sammenhængskraft, fleksibilitet, aftaler om hjemmearbejde og tid til fordybelse.
Gode råd til unge der starter i job TEMASIDE: BFA Service – Turisme har opdateret deres materialer om unge i job. Dele af materialerne henvender sig til lederne, som skal sikre de unge et sundt og sikkert arbejdsmiljø. De har desuden lanceret 3 postkort med gode råd, som alle unge burde kende, når de starter i et job. Guide til mere fordybelse i arbejdet VÆRKTØJ: Fordybelse i arbejdet er effektivt og hjernevenligt. Med dette som udgangspunkt har BFA Velfærd og Offentlig administration udarbejdet et dialogværktøj med 7 trin, der guider arbejdspladsen til mere fordybelse i arbejdet. Husk arbejdsmiljøet, når I tager teknologi i brug PODCAST: BFA Velfærd og Offentlig administration har udgivet en række podcasts, der sætter spot på at tage teknologi i brug, fra idé til drift. Ny teknologi påvirker vores måde at arbejde på og spiller ind i de faglige opgaver. Hjælp til samarbejdet om arbejdsmiljø på byggepladser BYGGERI: BFA Bygge & Anlæg tilbyder i samarbejde med Human House hjælp til få ny energi i samarbejdet om arbejdsmiljø på byggepladsen. Tilbuddet kan give ny inspiration, mulighed for at prøve nye metoder af og læring, som kan overføres til andre byggepladser. Hvordan har du det med dit arbejde? DIALOGKORT: BFA Velfærd og Offentlig administration har udgivet 36 dialogkort, der kan bruges til at sætte gang i dialogen om trivsel og arbejdsmiljø i uddannelsesverdenen. Det kan handle om det, der motiverer jer og om det, der frustrerer eller er svært i jeres arbejde. Film om psykisk arbejdsmiljø i vagtbranchen FILM:Hvornår skal man som vagt klare situationen alene? Og hvornår skal man trykke på alarmen og få tilkaldt politiet? Det har BFA Service – Turisme lavet en kort animationsfilm om. Filmen henvender sig direkte til vagterne og kan fx bruges i forbindelse med oplæring og instruktion, og som oplæg til diskussion. |
|
|