| Overblik fra Arbejdstilsynet | |
Ny viden Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet Rapport: Hvad er en akut fysisk overbelastning? Hvornår og hvorfor opstår de? Og hvad kan man gøre for at forebygge dem? Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sætter fokus på årsagerne til akut fysisk overbelastning i en ny rapport. Rapporten er baseret på hverdagsbeskrivelser af oplevelser med akut fysisk overbelastning, der er indhentet gennem interview med sundhedspersonale fra plejecentre og hospitaler. |
|
|
Nye branchevejledninger Intern færdsel Ny branchevejledning fra BFA Industri giver gode råd om organisering af den interne færdsel på virksomheden. Den er målrettet arbejdsmiljøorganisationer især i industrien. Den indeholder også værktøjer, som man kan bruge, når man skal organisere den kørende og gående trafik i virksomhed på en sikker måde. Vejledningen gælder både for indendørs og udendørs færdsel. |
|
|
Konferencer og andre arrangementer Medarbejderinddragelse GÅ-HJEM-MØDE: Hvordan kan en øget inddragelse af medarbejderne skabe bedre arbejdsmiljø? Det får du flere bud på ved et gå-hjem-møde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 10. december. Arbejdsmiljø Roadshow 2020 for industrien ROADSHOW: Fra den 20. januar og 3 uger frem gennemfører BFA Industri "Arbejdsmiljø Roadshow 2020”. På de 10 møder rundt i landet præsenterer BFA Industri nye materialer til brug for arbejdsmiljøindsatsen. Temaerne er bl.a. intern færdsel, lovpligtige uddannelser, sikker brug af kraner og mobning. |
|
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer Vikarers arbejdsmiljø i industrien TJEKLISTER: Brug af vikarer i industrien er stigende og dermed også behovet for at informere om regler og god praksis. BFA Industri har med 3 tjeklister ønsket at øge opmærksomheden om, at vikarer er omfattet af samme regler om arbejdsmiljø som virksomhedernes egne ansatte. De 3 tjeklister er til henholdsvis vikaren, vikarbureauet og brugervirksomheden. Forebyggelse af snubleulykker på det grønne område DIALOGVÆRKTØJ: BAU Jord til Bord står bag en række kort og faktaark, som er værktøjer til at forebygge snubleulykker. Materialerne viser, hvor risikoen for ulykker findes og kan hjælpe medarbejdere i gang med at opdage, hvor farerne er på arbejdspladserne. Kortene skal bruges i et spil mellem medarbejdere. Der er også lavet plakat og en "snublebane" til samme formål. Hold kroppen skarp i politiet FILM: Politibetjente kommer ofte ud for at skulle løfte tunge byrder, og de har arbejdsopgaver og bevægelser med meget udstyr. Det tærer på kræfterne og kan medføre overbelastning af muskler og led. BFA Service – Turisme har lavet 5 film med instruktion i, hvordan man skåner sin krop mod belastninger ved henholdsvis patruljekørsel, bevogtningsopgaver og tunge løft. Luftforurening i restaurationskøkkener PJECE: Når der bliver stegt, ristet eller bagt i restaurationskøkkener, dannes der sundhedsskadelige partikler fra forbrænding og kræftfremkaldende tjærestoffer. En ny pjece fra BFA Service - Turisme giver viden om risiciene og konkrete bud på løsninger, der kan forebygge sygdomme som følge af påvirkningerne. Pjecen indeholder bl.a. gode råd om ventilation og luftrensere. Forurening fra levende lys på restauranter PJECE: Levende lys i restaurationslokaler danner høje niveauer af partikler og tjærestoffer i luften. BFA Service – Turisme hjælper i en ny pjece med at finde løsninger til, hvordan man kan reducere forureningen. I pjecen kan man bl.a. læse om, hvordan udskiftning af levende lys med batterilys eller bloklys kan have en effekt på forureningen. Forflytning med omtanke PODCAST: Stærke smerter, tvungen hvile og gentagne sygedage kan være konsekvensen, hvis sundhedspersonal foretager en uheldig forflytning af en borger. Hvordan undgår man disse skader? Det forsøger podcastserien "Forflyt med omtanke" at finde svaret på. Serien er produceret af BFA Velfærd og Offentlig Administration og omfatter 8 episoder, der tager udgangspunkt i hverdagsbeskrivelser på social- og sundhedsområdet. Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet ANBEFALINGER: 8 anbefalinger fra BFA Velfærd og Offentlig Administration skal bruges til at fremme god praksis for forflytninger på social- og sundhedsområdet. De kan fx bruges til dialog, på møder med forflytningsvejleder, på personalemøder og til inspiration for arbejdspladsens videre arbejde med at forebygge akut fysisk overbelastning. Hjælp til forandringsprocesser VÆRTØJSKASSE: Når der sker forandringer på en arbejdsplads i form af fx fusioner, en ny struktur, centralisering eller decentralisering, kommer både ledere og medarbejdere på arbejde. I denne værktøjskasse giver BFA Service - Turisme viden og metoder til ledere til at navigere under en omstillingsproces. Materialet kan bruges i alle brancher. Den gode samtale i vanskelige situationer VÆRKTØJSKASSE: At gennemføre samtaler i vanskelige situationer kan være en udfordring for ledere. BFA Service - Turisme giver ideer til, hvordan man kan forberede samtalen, til struktur, rammer og spørgeteknik, der tilsammen sikrer en god gennemførelse. Men uanset, om samtalen handler om mistrivsel, sygdom eller konflikter, er det vigtigt ikke at udskyde samtalen, fordi det ofte gør den værre og dermed vanskeligere at løse. |
|
|
Landskronagade 33 | 2100 København Ø | Tlf.: 70 12 12 88 | E-mail: at@at.dk |
|
|
|
|