| Overblik fra Arbejdstilsynet | |
Ny viden Forebyggelseskompetence – et nyt virkemiddel på arbejdspladsen FORSKNING: Viden og nye kompetencer til ledere og medarbejdere kan forebygge fravær på grund af smerter. Det viser et nyt forskningsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført blandt social- og sundhedsansatte på seks plejehjem. Tre brancher vurderer deres udsættelse for biologiske stoffer og materialer KORTLÆGNING: Mindst 65.000 medarbejdere inden for især landbrug, men også bygge og anlæg samt fremstilling og råstof kan være udsat for biologiske stoffer og materialer på jobbet. Det viser en rapport, som har kortlagt det biologiske arbejdsmiljø for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Seksuel chikane fra ledere og kolleger skal under forskernes lup FORSKNING: Et nyt forskningsprojekt, som Statens Institut for Folkesundhed står i spidsen for, skal undersøge seksuel chikane fra ledere og kolleger. Projektet sætter fokus på, hvordan danske arbejdspladser kan opspore, håndtere og forebygge seksuelle krænkelser. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. |
|
|
Nye regler Bekendtgørelser |
|
Nye branchevejledninger Montage af træelementer VEJLEDNING: BFA Bygge & Anlæg har revideret branchevejledningen om montage af træelementer. Vejledningen oplyser om de forhold, som er en forudsætning for, at montage af præfabrikerede træelementer kan gennemføres sikkert, og har især fokus på spørgsmål om rebstropper og faldsikring. |
|
|
Konferencer og andre arrangementer Udvikling af social kapital på industriarbejdspladser GÅ-HJEM-MØDE: Hvad betyder social kapital for medarbejdere og lederes muligheder for at varetage deres arbejdsopgaver og for deres trivsel og engagement i arbejdet? Og hvordan kan man udvikle den sociale kapital på en arbejdsplads? Det kan man få svar på ved et gå-hjem-møde den 4. december i Aarhus. Styr på kemiske stoffer og materialer på arbejdet TEMAMØDE: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sætter fokus på værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at afklare, om et kemisk stof eller materiale er skadeligt, og på, hvordan virksomheden bedst tilrettelægger arbejdet med stofferne. Temamødet afholdes den 6. december. |
|
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer Instruktion og oplæring af unge FILM: Risikoen for at komme ud for en ulykke er større, når man er nyansat eller ung. BFA Service – Turisme sætter fokus på problemstillingen i filmen ”Første dag på arbejde” . Filmen er suppleret med spørgsmål, der kan bruges som værktøj til dialog om emnet. Filmen udspiller sig på et teater, men kunne lige så godt foregå på en hvilken som helst anden arbejdsplads. App med hjælp til sikkerhed på arbejdspladsen APP: ”Safety Observer” er navnet på en ny app, som skal gøre det nemmere at undersøge sikkerhedsforhold og -adfærd på arbejdspladsen. App’en er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og viser arbejdspladsens aktuelle sikkerhedsniveau med det samme. Hjælp i regionerne til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø RÅDGIVNING: Flere end 100 regionale arbejdspladser har de sidste to år benyttet tilbuddet om ekspertrådgivning og inspiration til arbejdet med et bedre psykisk arbejdsmiljø. Erfaringerne er så gode, at tilbuddet forlænges med en ny runde i 2019-21. Hvis en arbejdsplads er interesseret i at benytte tilbuddet, skal de lokale parter rekvirere det i fællesskab. |
|
|
Postboks 1228 | 0900 København C | Tlf.: 70 12 12 88 | E-mail: at@at.dk |
|
|
|
|