Ny viden Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct. Hvis alle danske arbejdsplader indfører småøvelser i arbejdstiden, kan vi potentielt forebygge 13 pct. af det lange sygefravær i Danmark. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred. Ny viden om fysiske arbejdskrav i murer- og betonarbejde kan bidrage til at forebygge skader og smerter Ny forskning om fysiske arbejdskrav i murer- og betonarbejde kan forbedre medarbejdernes viden. Det kan på sigt være med til at forebygge skader og smerter ved fysisk arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Anerkendelse, indflydelse og muligheden for udvikling kan få seniorer til at arbejde efter folkepensionsalderen Rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på, at både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er afgørende for, at seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Rapporten viser, at fysisk hårdt arbejde nedsætter sandsynligheden for at arbejde efter folkepensionsalderen med 31 pct., mens et godt psykisk arbejdsmiljø øger sandsynligheden for at fortsætte arbejdet med 81 pct. Digitale platforme kan udfordre unges arbejdsmiljø Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet, når din nærmeste chef er en app? Unge, der fx arbejder som kurerer på digitale platforme, oplever, at det er svært at vurdere, hvem der har ansvaret for deres arbejdsmiljø. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. |
|
Konferencer og andre arrangementer Er der en sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær? TEMAMØDE: EU’s Arbejdsmiljøagentur inviterer til møde om eventuelle sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær den 25. marts i København. Der vil være oplæg med forskellige vinkler på emnet og gode muligheder for at vende temaet med fagfolk og kolleger. Mødet er gratis. Tilmeldingsfrist er 16. marts. Indflydelse i arbejdet WEBINAR: Hvad betyder indflydelse for medarbejdernes trivsel, helbred og sygefravær? Og kan for meget indflydelse blive oplevet som en belastning? Hør mere på webinaret om indflydelse i arbejdet den 28. februar kl. 13.30, hvor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø præsenterer den nyeste forskning på området. Forebyggelse af krænkende handlinger i industrien TEMADAG: BFA Industri afholder temadage, hvor deltagerne vil få viden om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. De vil desuden blive introduceret til værktøjer, som de kan bruge i det forebyggende arbejde. Temadagene finder sted den 10. marts i Kolding, den 24. marts i Aalborg og den 6. april i Hvidovre. Hvor går grænsen? WEBINAR: ”Hvor går grænsen?” er titlen på et webinar den 4. april kl. 9.30 om seksuel chikane. Her vil I kunne høre om reglerne og få konkrete råd til, hvordan I kan skabe en kultur og en omgangstone på arbejdspladsen, der forebygger og håndterer seksuel chikane. Rådgiver og forsker Eva Gemzøe Mikkelsen og arbejdspsykolog Patricia Pihl holder oplæg. Webinaret er arrangeret af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. Besøgsteam skal hjælpe virksomheder med arbejdsmiljøarbejdet BESØGSTEAM: BFA Velfærd og Offentlig administration har taget initiativ til et nyt besøgsteam. Det skal hjælpe virksomheder i udvalgte brancher med at forebygge og håndtere en række særligt prioriterede arbejdsmiljøproblemer. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer er ergonomiske udfordringer, krænkende handlinger samt ubalance mellem opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder. |
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer APV-tjeklister – nu også på engelsk TJEKLISTER: Arbejdstilsynet har oversat de APV-tjeklister, som er mest relevante for udenlandske tjenesteydere og medarbejder, som arbejder midlertidigt i Danmark. Tjeklisterne er målrettet bygge og anlæg, landbrug, transport, rengøring og restaurationsbranchen og findes på det nationale website Workplacedenmark.dk. Psykisk beredskabsplan PJECE: I tilfælde af ulykke eller akut sygdom i virksomheden er det vigtigt at have en psykisk beredskabsplan. Til det formål har BFA Industri udgivet en pjece, som beskriver, hvad en sådan psykisk beredskabsplan skal indeholde. Pjecen indeholder også tjeklister til at udarbejde krisehjælp og beredskabsplan. Arbejdsmiljøet ved indførsel af ny teknologi PODCASTS: Ny teknologi påvirker vores måde at arbejde på og spiller ind i de faglige kerneopgaver. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmiljøet tænkes ind i alle processer, når ny teknologi tages i brug. Det har BFA Velfærd og Offentlig administration lavet en podcastserie om. Episoderne kommer på månedlig basis til og med september. Forflyt med omtanke HANDLINGSPAKKER: BFA Velfærd og Offentlig administration har udarbejdet 8 råd om god forflytningspraksis. Til hvert af rådene hører en handlingspakke med små øvelser og konkrete mikrohandlinger, der kan medvirke til at forebygge akut fysisk overbelastning ved forflytninger. Der er også en plakat med de 8 råd. Dialogværktøjer om forflytning VÆRKTØJER: De 8 podcasts ”Forflyt med omtanke” fra BFA Velfærd og Offentlig administration er blevet suppleret med dialogværktøjer. Værktøjerne skal bruges til at komme videre i arbejdet med at forebygge fysisk overbelastning. Der er desuden lavet 3 nye episoder, der handler om at give og modtage kollegial feedback. |
|
|