| Overblik fra Arbejdstilsynet | |
Arbejdsmiljørådets årsberetning BERETNING: Arbejdsmiljørådet har netop sendt sin årsberetning for 2018 til beskæftigelsesministeren sammen med den årlige indstilling om, hvordan midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats skal fordeles i 2020. |
|
---|
|
|
Ny viden Mere end 1 nattevagt om ugen medfører helbredsrisici for gravide Gravide ansatte i sundhedssektoren med mere end 1 nattevagt om ugen har øget risiko for enten at miste deres foster eller blive syge. Det viser resultater af flere nye studier, som nu er samlet på et faktaark fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Sådan genoplader du på jobbet Genopladning eller restitution på arbejdspladsen er nødvendig for at få ny energi og ikke være helt udkørt, når arbejdsdagen er forbi. 4 forskningsbaserede tips, der stammer fra Lina Ejlertssons ph.d.-projekt ved Lunds Universitet, kan hjælpe dig i det daglige. |
|
|
Nye regler Bekendtgørelser |
|
Nye branchevejledninger Sikkerhed på turen Ny branchevejledning fra BAU transport og engros guider chauffører og virksomheder, der beskæftiger sig med godstransport, igennem de forhold, de skal være opmærksomme på og giver gode råd til løsninger. Et kendt problem er kriminalitet rettet mod transportbranchen, såsom menneskesmugling, tyveri af køretøjer og røveri mod chauffører. |
|
|
Konferencer og andre arrangementer Alvorlig sygdom på arbejdspladsen TEMADAG: Hvert år får knap 15.000 danskere i den erhvervsaktive alder kræft. Kræft og anden alvorlig sygdom kan være svær at tackle for arbejdspladsen, og ledere og kolleger er ofte usikre på, hvordan de skal forholde sig. BFA Industri, TekSam og Kræftens Bekæmpelse sætter temaet på dagsordenen den 30. april i Videbæk.
Forebyggelse af ulykker i landbruget og i bygge- og anlægsbranchen ÅBEN CAFÉ I ARBEJDSTILSYNET: Landbruget og bygge- og anlægsbranchen har flere alvorlige arbejdsulykker end andre, men mange af ulykkerne kunne have være undgået. Hør hvordan på Arbejdstilsynets åbne café den 2. maj i Kolding. Social kapital i industrien KONFERENCER: Social kapital drejer sig om samarbejdet mellem ledere og medarbejdere og mellem kolleger. Men hvad betyder det for medarbejderne og lederes muligheder for at varetage deres arbejdsopgaver og for deres trivsel og engagement? BFA Industri og TekSam afholder temadage om social kapital den 7. maj i Slangerup, den 8. maj i Kolding og den 9. maj i Silkeborg. Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark GÅ-HJEM-MØDE: Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark er den største undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, som gennemføres herhjemme. Kom og hør om resultaterne, de aktuelle arbejdsmiljøtendenser, -udfordringer og -paradokser den 9. maj i København.
Hud og arbejde MØDER: 1 ud af 5 danskere har haft arbejdsrelaterede problemer med huden i løbet af det sidste år. Men man kan gøre meget for at forebygge hudproblemer. Kom til informationsmøder hos Arbejdstilsynet den 22. maj i Kolding og Hadsten og den 24. maj i København. Konflikthåndtering TEMADAGE: BFA Industri og TekSam har arrangeret 2 temadage om konflikthåndtering. Der vil blive talt om, hvordan man kan arbejde med konflikter og om, hvilke mekanismer der styrker tilliden, trivslen og forståelsen på arbejdspladsen. Temadagene afholdes den 4. juni i Nyborg og den 11. juni i Silkeborg. |
|
|
Værktøj, pjecer og andre nye materialer Digitalisering, inddragelse og trivsel PJECER: Digitalisering står højt på dagsordenen i de fleste organisationer. BFA Velfærd og Offentlig administration har derfor lavet 2 nye materialer og 6 konkrete værktøjer om emnet. Materialet handler bl.a. om, hvordan medarbejdere og ledere kan involveres i at udvikle og/eller implementere nye digitale løsninger. Sundhed på farten PJECE: I pjecen "Sundhed på farten" har BAU transport og engros samlet en række brugbare sundhedstips til dem, der arbejder på farten. Det er ingen kunst at beslutte sig for at motionere eller spise sundere. Kunsten er at gøre det og fortsætte med det. Det kræver disciplin, og i pjecen er der tips og gode råd til at klare det. Hjælp til at håndtere konflikter FILM: BFA Service – Turisme har som en del af et større tema lavet 5 små film, som sætter fokus på forebyggelse og håndtering af konflikter. Temaet oplyser bl.a. om de forskellige typer af konflikter, hvordan de opstår og kan udvikle sig, samt om forebyggelse og håndtering. Støj og akustik i køkkener INSPIRATION: BFA Service – Turisme står bag et katalog, der skal inspirere til at reducere støj i køkkener og derved forebygge høreskader og ulykker. Kataloget henvender sig især til arbejdsmiljøorganisationen og kan dels bruges i det daglige arbejdsmiljøarbejde, dels i forbindelse med nybyggeri, ombygning og renovering af køkkener. Guider og kort om forebyggelse af vold GUIDER: BFA Velfærd og Offentlig administration har udviklet seks guider og seks startkort, man kan bruge til at komme i gang med at forebygge og håndtere voldsomme episoder. Guiderne er til dem, der sjældent er udsat for trusler eller vold. Er I allerede godt i gang, kan guiderne bruges som inspiration til og gennemgang af det, I allerede gør. Forsvar din krop som soldat FILM: Det er et fysisk krævende job at være soldat. De store fysiske krav øger risikoen for at komme til skade som følge af overbelastninger. BFA Service – Turisme har lavet en film om betydningen af at styrke den fysiske parathed og træne specifikt på de praktiske opgaver, man kan møde i felten. Ny podcast om mental sundhed PODCAST: Stress, angst og depression kan ramme alle. Men alle kan også gøre noget for at tackle det. Partnerskabet Sammen Om Mental Sundhed har i en ny podcast samlet en lang række gode råd og værktøjer til at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen. Indret dit kontor på skærmen VÆRKTØJ: BFA Kontor har udviklet et interaktivt værktøj, som man kan bruge, når man skal indrette nye kontorer eller bygge om. Samtidig får man gode råd om, hvordan indretningen kan styrke et godt arbejdsmiljø. Man får i en video forklaret, hvordan programmet fungerer, og kan gemme sin tegning, så man kan arbejde videre på den senere. Pas på din krop som frisør FILM: I 4 film giver BFA Service – Turisme råd om, hvordan man kan forebygge overbelastninger i frisørsaloner. Den ene film handler om de fysiske udfordringer ved arbejdet, mens de 3 andre film kan bruges til instruktion i hårvask, føntørring og klipning. TRIO – et samarbejde om opgaveløsning og trivsel VÆRKTØJ: TRIO er som udgangspunkt et samarbejde mellem tre funktioner: Leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. BFA Velfærd og Offentlig administration introducerer fordelene ved samarbejdet i et nyt værktøj, som skal inspirere til at komme i gang. Pas på din krop som hundefører FILM: Som hundefører i politiet og kriminalforsorgen er løft og bæring af hund ofte en nødvendig del af arbejdet. Derfor der det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at passe på sig selv. BFA Service – Turisme har lavet 13 film, der bl.a. handler om risici og forebyggelse, arbejdsstillinger og fysisk træning med hund. Sikkerhed ved arbejde med gylle FAKTAARK: BAU Jord til Bord har samlet en række materialer om at arbejde sikkert med gylle. Udover en vejledning drejer det sig om 5 faktaark om arbejdet ved gylletanke, ved fortanke og andre pumpebrønde, med gyllevogne, i svinestald og i kvægstald. Faktaarkene giver gode råd til, hvordan arbejdet kan udføres med mindst mulig risiko. |
|
|
Postboks 1228 | 0900 København C | Tlf.: 70 12 12 88 | E-mail: at@at.dk |
|
|
|
|