I 1999 købte jeg et brugt drivhus på 600 kvadratmeter. Det stod på en grund i Karise og var velholdt og pænt. Jeg pillede det ned stykke for stykke og kørte det til Esagergård. De næste par år brugte jeg på at støbe en grund og få det sat op.
Heldigvis havde jeg ikke rejst det, da Danmarkshistoriens kraftigste orkan ramte landet den 3. december 1999.
Jeg er meget glad for mit drivhus, da det forsyner gårdbutikken med friske grøntsager i foråret, hvor vintergrøntsagerne er på retur.
Huset er nu gjort klar til at modtage planter og frø. I næste uge går vi i gang med at lægge kartofler og så spinat og radiser.