Et forslag, der skal »skifte hensynet« i landets skoler, en forbudt debat, som ikke vil lægge sig, og en kommission, der skal overvåge overvågningen. Hele dit politiske overblik her.
MANDAG DEN 2. JUNI 2025
Formand for Folketingets Retsudvalg Steffen Larsen (LA) mener, at der skal nedsættes en privatlivskommission. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.
Vi begynder dagen i Danmarks bedste avis, hvor fire borgerlige partiledere mandag foreslår at tage »drastiske midler i brug« i opgøret mod vold på skolerne landet over.
Det fælles udspil fra Danmarksdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil således gøre det nemmere for folkeskoleledere at smide elever ud for eksempelvis voldelig adfærd.
Det fortæller Inger Støjberg (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Mona Juul (K) og Morten Messerschmidt (DF) i et fælles interview i Berlingske.
»Vi er kommet dertil, hvor vi skal tage drastiske midler i brug,« lyder det blandt andre Inger Støjberg.
Forslaget kommer på baggrund af Berlingskes afdækning af forråelse i landets folkeskoler. Ifølge de fire partiledere står folkeskolen »i problemer til halsen«, og derfor bør man »skifte hensynet«, så det er de elever, volden går ud over, man først og fremmest tager højde for.
»Vi må forlange, at folkeskolen er fri for vold. Det er et beskedent ønske,« siger Mona Juul.
De seneste måneder har Berlingske beskrevet, at der over de seneste fem år ifølge landets lærerstand er sket en stigning i vold mellem elever i folkeskolerne.
Derudover viser tal, som Berlingske har indsamlet fra en tredjedel af landets folkeskoler, at mindst 1.778 skoleelever de seneste to år er blevet hjemsendt midlertidigt. Altovervejende som følge af vold.
Dagens forbudte debat
Vi bliver i skolesporet, for selvom Folketingsets formand, Søren Gade, i sidste uge slog fast, at Folketingets præsidium står fast på beslutningen om at udelukke mærkesagen »Anerkend Palæstina som selvstændig stat« fra debatterne til næste skolevalg, kæmper flere fortsat for at omgøre beslutningen.
På Københavns Rådhus står et flertal bag et nyt forslag om, at de københavnske elever skal have lov til at diskutere og debattere, hvad de selv ønsker – og dermed også Israel/Palæstina-konflikten.
»Skolevalget handler netop om, at vores unge skal lære at bruge demokratiet og lære at bruge deres ytringsfrihed,« siger Line Barfoed (EL), teknik- og miljøborgmester i København, til Ritzau.
Det er Enhedslisten, der står bag forslaget, som støttes af SF, De Radikale og Alternativet, der alle som én er klar til at gå imod Præsidiets afgørelse. I kommunen har de fire partier flertallet.
Også på Christiansborg skal Søren Gade stå skoleret 11. juni og på ny redegøre for Præsidiets afgørelse, som hverken Enhedslistens Peder Hvelplund og Alternativets Helene Brydensholt er enig i.
De sidder begge med i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (UFO), som Gade skal forklare beslutningen til 11. juni, skriver Politiken.
»Det er den eneste måde, man kan stille offentlige spørgsmål til Præsidiet. Og jeg ved, at flere af os, der sidder i udvalget, er uenige i beslutningen«, siger Helene Brydensholt til avisen.
Tidligere har ungdomspartier, skoleorganisationer og Özlem Cekic, der i sin tid med til at stille forslaget om, at skolevalget skulle til Danmark, også kritiseret og problematiseret forbuddet.
Og i sidste uge meldte en række skoleledere på multietniske skoler sig så også i koret. Til Jyllands-Posten afviste de Søren Gades påstand om, at debatten er for betændt til at blive diskuteret i klasselokalet.
»Det er farligere at lukke munden på eleverne. Så risikerer konflikten først for alvor at blive et problem,« lød det blandt andet fra John Nielsen, der er skoleleder på Nørrebro Park Skole i København, hvor omtrent 40 procent af eleverne har en anden etnisk herkomst end dansk.
Dagens kommission
Et næsten samlet opposition bakker op om et nyt forslag fra Liberal Alliance og Alternativet om, at regeringen bør nedsætte en privatlivskommission, der har til formål at se på »udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i borgernes privatliv i Danmark« og derefter »komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden«.
Det fremgår af beslutningsforslaget, som samtlige oppositionspartier – med undtagelse af Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti – ser positivt på. Det skriver DR.
»Der er brug for, at grænserne mellem hvor statens indgriben i borgernes privatliv går, og hvor borgernes privatliv faktisk er. Det er vigtigt, at vi får sat nogle pæle omkring det, for borgerne har en ret til ikke at blive overvåget alle steder altid. De har en ret til også at vide, hvornår de bliver det,« siger Steffen Larsen, der også er formand for Folketingets Retsudvalg.
Han bakkes op af retsordfører for Alternativet Helene Brydensholdt, der mener, at det er på tide at stoppe op og lave en »overvågning af overvågningen, inden vi giver PET og andre myndigheder flere beføjelser til overvågning«.
Forslaget kommer på baggrund af regeringens vidt kritiserede PET-lov, som lægger op til at give PET adgang til at indsamle, sammenkøre og analysere data om alle borgere – uden begrundelse eller mistanke om noget kriminelt og uden at borgerne får det at vide.
I maj retterede de to tidligere efterretningschefer Lars Findsen og Hans Jørgen Bonnichsen også skarp kritik af Hummelgaards nye lov, som Bonnichsen udtalte var »det første skridt på vej mod et totalt overvågningssamfund«. Som følge af den massive kritik er lovforslaget blevet udskudt til efter sommerferien.
Dagens korte
1. De har slået rekorder, vundet pokaler, medaljer og mesterskaber. Men når danske sportsstjerner går ind i politik, stiller de i høj grad op for borgerlige partier. Det skriver Berlingske.
»Der er ikke nogen, der kommer langt i topidræt ved at se sig selv som offer. Og det, tror jeg, er forklaringen,« siger B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen, der sad i Folketinget for Liberal Alliance fra 2011 til 2019.
2. Statsminister Mette Frederiksen ville bekæmpe det voksende og atter voksende bureaukrati. Men en ny gennemgang af udviklingen i årsværk blandt administrativt ansatte i staten viser, at Frederiksen overgår sine forgængere med længder, når det kommer til at udvide den statslige administration.
»Der er en fuldstændig afkobling mellem den retorik, som kommer fra Mette Frederiksen, og så den politik hun rent faktisk fører,« udtaler Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, til Berlingske.
3. For godt et år siden kaldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) det »et problem«, at ansatte i Forsvarsministeriet og dele af Forsvarskommandoen får en særlig frokostrabat, mens landets værnepligtige og sergenter ude på landets kaserner skal betale fuld pris. Men det til trods består uligheden stadig blandt Forsvarets ansatte, og det kritiserer Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrentsen, til Ekstra Bladet:
»Det sender jo det signal, at der er A-og B-mennesker i Forsvaret. A-menneskerne sidder i ministeriet, mens B-menneskene kravler rundt ude i mudderet. Og det går jo ikke,« siger han.
Dagens program
I dag deltager statsministeren i et regionalt topmøde om forsvar, sikkerhed og Ukraine i Vilnius, Litauen. Her afholdes topmødet »NATO Eastern Flank Summit«, der samler stats- og regeringschefer fra NATOs østlige og nordiske lande. På dagsordenen er sikkerhed på NATOs østlige flanke samt øgede investeringer i forsvar. Derudover holder Statsrevisorerne møde klokken 09.00. På dagsordenen er forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger.
