Se denne mail i din browser
PAS PÅ PHISHING-ANGREB

Sådan kan du beskytte dig mod svindel e-mails

Undgå at blive snydt af falske e-mails


Vi har opgraderet mailserveren
Der udsendes rigtig meget spam i denne tid, og derfor har vi opdateret mailserveren, så den i endnu større grad frasorterer spam. Ud over den øgede spamfiltrering har vi også et automatisk tjek af de mailservere, som e-mails bliver sendt fra. Hvis denne mailserver er markeret som blacklistet bliver mailen afvist.

Phishing-advarsel: Beskyt dine oplysninger mod svindel, og undgå at blive snydt af falske e-mails
Hos Infoserv ser vi desværre en stigning i phishing-angreb, hvor svindlere forsøger at narre internetbrugere til at afgive deres personlige oplysninger. De nyeste angreb retter sig mod registranter af .dk-domæner hos Punktum (tidligere DK-hostmaster) og bruger flere forskellige afsenderadresser til at fremstå troværdige.
Disse falske e-mails indeholder ofte en "Betal nu" knap, som leder dig til en klonet version af en legitim selvbetjeningsside. Her forsøger svindlerne at lokke dig til at indtaste dit bruger-ID og adgangskode, hvorefter du bliver omdirigeret til en falsk betalingsformular.
Vi opfordrer alle vores kunder til at være ekstra opmærksomme og skeptiske over for e-mails, der beder om personlige oplysninger eller betaling. Hvis du er i tvivl om ægtheden af en e-mail, så kontakt os eller din udbyder direkte, inden du klikker på links eller indtaster følsomme oplysninger.
Vil du vide mere?
Mange hilsner
Martin Drewes
Webbureauet Infoserv

Tlf.: 87 110 300
info@infoserv.dk
CVR 19921670


afmeld nyhedsbrev    opdater indstillinger 

Du modtager denne mail fordi du har tilmeldt dig Infoserv's nyhedsbrev på vores website.  
Email Marketing Powered by Mailchimp