PATRICIA PICCININI: Ny udstilling og lærerkursus | Brevskrivning med Van Gogh til Familiesøndag
6 years ago
| PATRICIA PICCININI Ny udstilling og lærerkursus Lørdag den 9. februar slår ARKEN dørene op for en ny særudstilling med den australske kunstner Patricia Piccinini. Kunstnerens verden myldrer med hybride skabninger, der har fået liv gennem de nyeste digitale og bioteknologiske muligheder og eksperimenter. I store, spektakulære installationer møder vi hendes finurlige væsener i livagtige og nærværende scenarier, der forstyrrer vores virkelighedsfornemmelse og inviterer os til at sanse og forestille os verden på ny. Lærerkursus Onsdag den 27. februar fra kl. 15-17 afholder ARKEN Undervisning lærerkursus om undervisningsforløb og workshops i PATRICIA PICCININI. Lærerkurset er gratis for undervisere og pædagoger. Tilmelding på email: undervisning@arken.dk Læs mere |
---|
|
---|
| Pop-up-workshop om Van Gogh i Ishøj By Center På udvalgte dage i december måned kan man i Ishøj By Center komme tæt på den hollandske maler Vincent van Gogh. ARKEN har i anledning af den store VAN GOGH-udstilling skabt en pop-up-workshop ved Ishøj Store Torv, hvor man kan udforske Van Goghs værker på skærme, skrive breve som den berømte maler og høre om Van Goghs liv og kunst. Der er åben workshop om Van Gogh hver torsdag og fredag i december kl. 14-17 og alle lørdage i december kl. 12-15. Læs mere |
---|
|
---|
| Familiesøndage i december: Brevskrivning med Van Gogh Til ARKENs Familiesøndage i december kan børn og voksne skrive breve med inspiration fra Vincent van Gogh. I sit forholdsvis korte liv nåede kunstneren at skrive mere end 800 breve, og mange af dem var dekoreret med tegninger og beskrivelser af hans værker. På workshoppen kan familier med hjælp fra en museumsunderviser selv skrive breve og pynte dem med illustrationer og motiver inspireret af Van Goghs ekspressive udtryk og vibrerende farver. Det anbefales, at man ser Van Gogh-udstillingen først. Familiesøndag foregår hver søndag i værkstedet KREATIV kl. 11-16. Det er gratis at deltage, når entréen er betalt. Tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere |
---|
|
---|
|
---|