Piger tager lige så mange piller som drenge. Men deres misbrug opdages senere

Politiken.dk

Click here to subscribe to Politiken.dk

Categories: New newsletter subcribe

9 months ago

Html
Text

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

22. OKTOBER 2024

Søren Astrup

Journalist

Karoline Hüche Bentzen

Journalist

Godmorgen.

Nyhedsoverblikket handler i dag om:

pigers pillemisbrug, der er mere skjult end drenges

muslimers afvisning af lade deres homoseksuelle børn leve, som de vil

den teknologiske overvågning af brugerne, som er særdeles omfattende

en kraftig kritik af tilsynet med landbrugets kvælstofudledninger

Foto: CN/CVL

Pigers misbrug af livsfarlige piller går under radaren

Piger sluger i dag lige så ofte som drenge farlige opioidpiller – kendt under medikamentnavne som for eksempel Oxycontin. Men det opdages i deres tilfælde sjældnere eller senere, at de er endt i et stofmisbrug, advarer professor Henrik Vigh fra Københavns Universitet: »Jeg tror, at der er et stort mørketal, når det kommer til piger og opioider. De tager ikke færre opioider end drengene, men de går mere stille med dørene omkring det«.

Ifølge ham kan pigernes problemer med pillerne opleves som mere skjult, fordi stofmisbrug generelt er et større tabu hos piger end hos drenge. Derfor taler man ikke åbent om det på samme måde, og det kan understøtte en opfattelse af, at misbrugsproblemet er større blandt drenge, selv om intet tyder på, at det forholder sig sådan.

Samme vurdering kommer fra misbrugsekspert Christina Ekmann fra Greve Kommune: »Vi oplever jævnligt, at piger henvender sig til os. De siger, at de har en veninde, som har et problem med opioider, og vil gerne vide, hvad de kan gøre ved det. Men jeg er sikker på, at det handler om dem selv«.

Han kaldte sig selv for luksusjunkie: Nu har han lagt de livsfarlige stoffer på hylden

Læs også: Populærkulturen romantiserer misbruget – eksperter efterlyser mere fokus på »livsfarligt stof«

Foto: Miriam Dalsgaard

Muslimer vil ikke acceptere, at deres børn er homoseksuelle

Det er haram at være homoseksuel. Så det skal skjules og ikke udleves åbent, mener et flertal af de danske muslimer. 59 procent siger ifølge en meningsmåling i Jyllands-Posten ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt de vil acceptere det, hvis deres barn ønsker at leve åbent som homoseksuel. Blot 31 procent siger ja.

At det er sådan, overrasker ikke Amma Asare-Nyanko, der er generalsekretær i Sabah, et netværk for lgbt-unge fra indvandrermiljøerne: »Vi oplever netop, at mange af dem, der kommer hos os, ikke kan give udtryk for deres seksualitet eller kønsidentitet over for deres nære relationer. Enten af frygt for repressalier og negative reaktioner. Eller fordi de ved, at familien ikke vil tage godt imod deres seksualitet eller kønsidentitet, da negative overbevisninger omkring dette er blevet ytret i hjemmet.«

Det betyder, at mange af dem holder det hemmeligt, selv for deres allernærmeste: »Der er rigtigt, rigtigt mange, som lever et dobbeltliv. Af gode grunde ønsker de fleste mennesker at bevare en forbindelse til vores familie. Og det er ekstremt hårdt. Mange er meget ensomme, og der er tilfælde, hvor folk bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, når familien bliver bekendt med deres seksualitet eller kønsidentitet«, tilføjer hun og oplyser, at op mod hver tredje af dem ifølge andre undersøgelser har overvejet at tage deres eget liv.

Læs også: »Vi er queer arabere, og vi er stolte af det«

Vrede: Kampagne mod homofobi udløser protester fra muslimske fodboldspillere i Frankrig

Du udspioneres af dine apparater

Du er omgivet af apparater, der overvåger dig nøje. Det, der ser ud til at være nye og smarte teknologiske løsninger, er i virkeligheden en stor markedsføringsmaskine, advarer juraprofessor Jan Trzaskowski fra Aalborg Universitet ifølge TV2. Via overvågning og manipulation indsamler teknikken flest mulige oplysninger om hver enkelt bruger – data, der kan tjenes penge på.

Smart-tv og streamingtjenesterne har ifølge en ny undersøgelse især sat overvågningen i system på bekostning af privatlivets fred og forbrugerbeskyttelsen: »Alle produkter i dag har næsten kamera eller mikrofon og kan overvåge os. Og sammen med data som for eksempel lokation, som de fleste har slået til, så kan apparaterne på kort tid sladre og videregive en masse information om os«, forklarer sikkerhedskonsulent Keld Norman fra cybersikkerhedsvirksomheden Dubex.

»Det er som konsekvens af at købe et smart-tv-apparat på nutidens tilsluttede tv-marked beslægtet med at bringe en digital trojansk hest ind i ens hjem«, advarer undersøgelsen. Og det handler ikke alene om overvågningen via spillekonsollerne, fjernsynene, mobiltelefonerne eller ens smartwatch. Det viser sig, at selv nye biler overvåger deres ejere. Ifølge Forbrugerrådet Tænk har man for eksempel opdaget skjulte kameraer i kinesisk fremstillede biler, der ikke var beskrevet i brugermanualerne: »Hvad bliver det mon så brugt til, og hvem ser eller lytter med, og hvad bruger de det til?«, siger rådets jurist Ida Nynne Daarbak Reislev om den opdagelse.

Sporing: Skat holder øje med, hvor tusinder af borgere er henne – og hvornår

Menneskerettighedschef: Jonas Christoffersen lod sine data kortlægge – og fik hedetur af resultatet

Foto: Will Rose/greenpeace/© Greenpeace / Will Rose

Ingen opdager, når landbruget ødelægger vandmiljøet

Folketingets vagthund, Rigsrevisionen, og de politisk udpegede statsrevisorer har med en sønderlemmende kritik af kontrollen med landbrugets gødning gjort det endnu vanskeligere for regeringen at lande en politisk aftale om sit prestigeprojekt, den grønne trepart. En rapport fra Rigsrevisionen har nemlig afsløret, at myndighederne, hovedsageligt Fødevareministeriet og dets styrelser, har ført mangelfuld kontrol med, om landmændene rent faktisk nedbringer udledningen af gødningen, sådan som de forpligtet sig til.

Landbrugsstyrelsen har således kun tjekket, om 3,7 procent af landmændene har plantet efterafgrøder til at opsuge overskydende gødning, så den ikke løber ud i fjorde og indre farvande. Kvælstofholdig gødning er hovedårsag til algeopblomstring, som gør vandet grumset og giver iltsvind og stinkende mudderbund. Af de landmænd, som trods alt fik kontrolleret efterafgrøderne, havde 35 procent plantet færre, end de var forpligtet til.

»Det er noget af en bombe under hele systemet, at nogle landmænd ikke lever op til kravene, og at myndighederne ikke kontrollerer dem. Det har vi ikke haft fantasi til at forestille os, og det tilføjer et helt nyt lag til forhandlingerne om den grønne trepart«, siger Radikale Venstres landbrugsordfører, Zenia Stampe.

Regeringen troede, at den havde sikret sig en historisk sejr: Så kom de døde fjorde igen i vejen

Alle røde lamper blinker: Forskerne råber alt, hvad de kan i afmagt

Det bedste fra Politiken

Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Hendes far slog hendes mor ihjel. Nu har hun valgt at blive politibetjent for at betale noget tilbage

Da Astrid var 7 år blev hendes mor slået ihjel af hendes far. Hun blev passet af sine bedsteforældre, da politibetjentene dukkede op og viderebragte beskeden. Astrid og hendes bror kunne høre, hvordan deres mormor udstødte et skrig, da hun talte med betjentene.

Astrid husker sin barndom som helt normal, med vellidte og sociale forældre som ofte havde besøg af venner og familie. Men selv om alt på overfladen så normalt ud, har Astrid siden fået fortalt, hvordan hendes far var ekstremt kontrollerede overfor hendes mor – han ville vide alt, hvad hun lavede. Du kan læse hele Astrids fortælling her, som er skrevet af Politikens Line Vaaben.

»Aleksej og hans bedrifter bliver ikke glemt«

I et eksklusivt interview med Julija Navalnaja, fortæller hun om sit håb for »et andet Rusland«. Julija Navalnaja er enke til den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, og hendes ambition er at føre kampen mod Vladimir Putin videre.

Interviewet foregår over et videolink, og hendes adresse er hemmelig for at undgå Putin-styrets fangarme. I interviewet spørger Politiken, hvorfor hun og hendes nu afdøde mand valgte at tage tilbage til Rusland en kold januardag i 2021. Du kan læse svaret og resten af interviewet her, som er skrevet af Politikens Michael Jarlner.

.Foto: Evgeny Feldman/Ritzau Scanpix

Navalnyjs enke: »De slog Aleksej ihjel, fordi de ikke kunne knække ham«

Julija Navalnaja står på scenen ved sikkerhedskonferencen i München. I en mørkeblå jakke og med blond, tilbagestrøget hår og med chokket tegnet i ansigtet. De russiske myndigheder har netop meddelt, at hendes mand, Aleksei Navalnyj, er død. I over tre år har han været selve ansigtet på modstanden på Vladimir Putins styre og er blevet flyttet fra det ene russiske fængsel til det næste.

Nu får vi endelig at vide, hvordan Putins styre systematisk forsøgte at klemme oprøret ud af Navalnyj. Det står i de beskrivelser, han fik smuglet ud af fængslerne, og som er med i hans selvbiografi, som udkommer i dag.

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som har læst bogen og interviewet Julija Navalnaja. Han har blandt andet spurgt hende, hvorfor hun og hendes mand egentlig vendte tilbage til Rusland.

Det sker:

Retten i Glostrupfortsætter med en straffesag mod mand, der er anklaget for over en periode på 20 år at have voldtaget og blufærdighedskrænket fire børn i Måløv og andre steder.

Retten i Lyngby behandler 22. og 23. oktober en straffesag, hvor anklagemyndigheden hævder, at Saxo Bank igennem to et halvt år undlod at følge reglerne om oplysning til Finanstilsynet om næsten 100 millioner transaktioner.

Folketingets Indenrigsudvalg holder åben høring om fremskridt og udfordringer i forbindelse med kommunernes frisættelse. Formålet med høringen er at få en status på økonomiaftalen fra 2023 mellem Regeringen og KL, som satte fokus på borgernær velfærd og afbureaukratisering.

I dag udkommer en erindringsbog af den russiske oppositionsleder Alexei Navalnyj. Bogen hedder Patriot og udkommer på forlaget Knopf.

Ekspræsident Barack Obama fører valgkamp for den demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris i Maddison i Wisconsin. Obama vil blandt andet deltage i et arrangement med den demokratiske vicepræsident kandidat Tim Walz.

EU-Parlamentet holder plenarsamling i Strasbourg 21.-24. oktober. Efter planen skal parlamentet tirsdag godkende EU’s bidrag på 35 milliarder euro til G7-planen om at yde Ukraine finansiel bistand på op til 50 milliarder dollar.

Dagens tegning

Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN

De har i det mindste slagordene til fælles