| NYHEDSBREV 14. marts 2025 | |
---|
|
|
| Gratis ålegræs til din køkkenhave! | Nu kan du hente ålegræs til brug i haven fra udvalgte parkeringspladser (Hundige, Ishøj og Vallensbæk, se kort) i Strandparken I/S! Efter storme skyller ålegræs i land langs kysten, og nu har vi gjort det nemt for dig at tage det med hjem. Dette initiativ er en del af Power Bio-projektet i samarbejde med Strandparken I/S og Gate 21, hvor vi undersøger, hvordan restbiomasser som opskyllet tang kan genanvendes og skabe værdi. Interesseret? Kom forbi og hent lidt ålegræs til haven!
| Se video |
|
| Podcast om skadelige stoffer i tekstiler | PFAS, PCB og helt almindeligt vand kan ødelægge eller besværliggøre genbrug og genanvendelse. Hør om de drilske stoffer, og hvad Silkeborg Kommune, Region Midtjylland og Københavns Kommune hver især gør for at finde løsninger på henholdsvis byggematerialer, hospitalstekstiler og indsamlede tekstiler. Podcasten er produceret som en del af projektet Circular Economy Beyond Waste
| Hør podcasten her |
|
| Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter? | Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om udfordringerne, løsningerne og deres rolle i Land4Climate.
| Læs mere |
|
| Konference: Rig natur, smart ressourceudnyttelse | Er du optaget af balancen mellem biodiversitet og brug af biomasse? Så sæt et stort kryds i kalenderen den 6. maj. Til konferencen stiller vi skarpt på udfordringer og centrale dilemmaer i balancen mellem ressourceudnyttelse og naturbeskyttelse – og kommer med bud på løsninger. Konferencen er støttet af Region Sjælland og Interreg ØKS.
| Læs mere og tilmeld dig her |
|
|
| |