Dagens politiske overblik: Truslerne flyver fra højre ind mod midten. Og Lars Løkke Rasmussen har gjort sig en erkendelse. Hele dit politiske overblik her.
TIRSDAG DEN 21. MAJ 2024
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var ikke imponeret over en nylig analyse om regeringens linje i forhold til Palæstina i Jyllands-Posten. Foto: Linda Kastrup
Godmorgen og velkommen til denne uges første politiske morgenpost på Berlingske.
Efter sådan en dejlig forlænget weekend er der rigeligt med politiske nyheder, så undertegnede skribent er stået ekstra tidligt op for at give dig et godt overblik at starte arbejdsugen på.
Det blev weekendens helt store nyhed på den indenrigspolitiske bane, da Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, i et interview til Berlingske gjorde det klart, at Danmarks klimapolitik i hans øjne har udviklet sig til et »grotesk vanvid«, hvor landets familier gøres »ulykkelige«.
Derfor blæser han nu til kamp mod det, han kalder »klimafantasteriet«, og truer med at forlade klimaloven.
Klimaloven blev underskrevet af et bredt flertal i Folketinget for fem år siden – blandt andet Dansk Folkeparti – og binder Danmark til at reducere CO₂-udslippet med 70 procent inden 2030.
Men ifølge Morten Messerschmidt bliver den grønne omstilling ikke foretaget under hensyntagen til »sammenhængskraften og den sociale balance«, som der ellers står i klimaloven, at den skal.
Derfor er Dansk Folkeparti nu meget tæt på udgangen, bekræfter han i Berlingske.
Meldingen har dog ikke just fået klimaminister Lars Aagaard (M) til at love mere hensyntagen til »sammenhængskraften og den sociale balance«.
Derimod tordner han mod Messerschmidt.
»Dansk Folkeparti og den yderste højrefløj har bekendt kulør, og den er kulsort. Han siger jo, at han ikke vil tage ansvar for klimaet,« siger Lars Aagaard til Berlingske og fortsætter:
»Det har et ekstremt stærkt stænk af populisme.«
Dansk Folkeparti møder dog også kritik fra andre fronter, blandt andet i blå blok.
Her kalder Mona Juul, der er formand for De Konservative, kritikken »forfejlet«, og Linea Søgaard-Lidell, der er klimaordfører for Venstre, mener, at de i blå blok står »langt fra hinanden« efter meldingen.
Men måske behøver det ikke at komme så vidt, at Dansk Folkeparti må forlade klimaloven.
Klimaministeren var nemlig også forbi Jyllands-Posten i weekenden, hvor han i et stort interview fortæller, at den kommende CO₂-afgift på landbruget kan ende med at blive overflødig.
Lars Aagaard øjner nemlig en mulighed for at indføre et kvotesystem i landbruget på EU-niveau.
Og løsningen – der ifølge ministeren vil overflødiggøre en dansk CO₂-afgift på landbruget – kan måske allerede indføres i starten af 2030erne.
Hvis man gør det, vil alle landmænd i EU få lige vilkår, hvilket Lars Aagaard ser som en stor fordel.
Alligevel er det ifølge ministeren vigtigt, at CO₂-afgiften indføres i mellemtiden.
»CO₂-afgiften er nødvendig for at nå vores nationale 2030-mål. Og derefter kan CO₂-afgiften supplere kvotesystemet, indtil det er fuldt indfaset. For så længe vi er mere ambitiøse på klimaområdet, end EU er, er der behov for national regulering oveni. Der vil nok være nogle år, hvor de to overlapper,« siger han blandt andet til Jyllands-Posten.
Dagens analyse
Vi bliver for en stund hos Jyllands-Posten, hvis politiske analytiker, Niels Th. Dahl, har begået en analyse på baggrund af en afstemning i FN, som i grove træk er fløjet under radaren herhjemme.
Her stemte Danmark for en resolution, der konkluderede, at Palæstina opfylder alle krav til medlemskab i FN, og opfordrede til, at Palæstina blev optaget i FN.
Dette er ifølge Dahl bemærkelsesværdigt, fordi Danmarks officielle holdning er, at Palæstina slet ikke opfylder forudsætningerne for en anerkendt nation.
Men derudover er det også bemærkelsesværdigt, fordi afstemningen ifølge Dahl siger noget om, hvem der lægger linjen på de indre linjer i regeringen.
Han skriver, at regeringens bevægelse fra at stå ubetinget på Israels side til også at italesætte en opbakning til den palæstinensiske befolkning i høj grad kan tilskrives udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Udenrigsministeren selv var dog ikke imponeret over analysen.
Mandag eftermiddag delte han således analysen på det sociale medie X med den noget lakoniske tekst:
»Hvori består det analytiske?«
Alligevel har Danmarks støtte til resolutionen givet anledning til kritik fra Liberal Alliances Henrik Dahl, der kalder det »helt sort og dybt kritisabelt«.
Ifølge Henrik Dahl bør man nemlig ikke anerkende Palæstina, da han ikke forestiller sig, at Palæstina for nuværende ville anerkende Israel. Derfor ser han resolutionen som en »belønning og indrømmelse til Hamas«.
Kritikken giver Lars Løkke Rasmussen dog ikke meget for.
»Vi har ikke anerkendt Palæstina som stat, men stenet (stemt, red.) for deres fulde optagelse i FN. To forskellige ting,« skriver han i en kommentar til Henrik Dahl.
Dagens korte historier
1. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender nu over for Politiken og DR, at han har et medansvar for det dårlige havmiljø. Medansvaret skyldes den landbrugspakke, han indførte i 2015 sammen med sine støttepartier, mens han var statsminister i en Venstre-regering. Den lagde blandt andet op til, at landmændene frivilligt kunne reducere deres udledning af kvælstoffer til vandmiljøet mod økonomisk kompensation.
»Der var en politisk ambition om at lave en reduktion, og der var nogle parter, der sagde, at det kan vi gøre på den her måde. Så var der nogen, der sagde, at det tror vi ikke kommer til at ske. Og de fik desværre ret. Og jeg er sådan set rigtig ked af, at de fik ret,« siger Løkke til Politiken.
2. Socialdemokratiet og Venstre er i et hedt slagsmål om klimaområdet i forbindelse med valgkampen til Europa-Parlamentet. Det skriver Politiken. Således går Venstres parlamentarikere i EU med på landbrugsorganisationernes lobbykampagne, mener Socialdemokratiets medlem af parlamentet og kandidat til valget Niels Fuglsang. Det er dog det »mest mageløse vrøvl«, hvis man spørger Venstres medlem af parlamentet og kandidat til valget Morten Løkkegaard, der kalder det ren valgkampssnak.
3. Ifølge Dansk Industri (DI) skal det økonomiske råderum, der inden længe opskrives med flere milliarder kroner, bruges på flere skattelettelser til danskerne. Det siger administrerende direktør for DI Lars Sandahl i et interview i Berlingske.
»Med det store råderum, der er skabt, er det på tide, at danskerne belønnes for den helt ekstraordinære indsats, vi allesammen har gjort. Danskerne skal kunne mærke den ekstraordinære velstand, der er skabt, fordi vi samlet set har arbejdet mere,« siger Lars Sandahl Sørensen til Berlingske.
Dagens program
Gruppemøder
12.00-13.00: Dansk Folkeparti11.30-13.00: Venstre11.00-13.00: Radikale Venstre11.00-13.00: Moderaterne10.45-13.00: Socialdemokratiet11.00-13.00: Liberal Alliance11.00-13.00: Det Konservative Folkeparti11.00-13.00: Socialistisk Folkeparti11.30-13.00: Danmarksdemokraterne
13.00: Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen. På dagsordenen er blandt andet tredjebehandling af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning mv. og lov om miljøbeskyttelse.
14.00: Åbent samråd om social og geografisk ulighed i sundhed
Folketingets Sundhedsudvalg har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd. Indenrigs- og sundhedsministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvilke områder, strukturer, udviklingstendenser regeringen mener har betydning for, og som skaber social og geografisk ulighed i sundhed, og som regeringen forventer, at Sundhedsstrukturkommissionen adresserer.
17.00: Partiformænd til debat i Kolding
Troels Lund Poulsen (V), Pia Olsen Dyhr (SF) og Morten Messerschmidt (DF) debatterer europapolitiske spørgsmål forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Det var alt for nu.
Tak for at læse med!
Venlig hilsen Albert Søgaard Thomsen Journalist på Christiansborg