Pressemeddelelse fra SMVdanmark

3 months ago


Text only:

Pressemeddelelse fra SMVdanmark
 
 
OM SMVdanmark · NYT & PRESSE · POLITIK · YDELSER · FOR SMV'ER
 
 


 
 



Unfair:
Små virksomheder snydes for praktikbonus


 
Pressemeddelelser - 22. jun. 2018
 


Tager man lærlinge og er en lille virksomhed med kun én ansat, så får man ikke nogen praktikbonus.
Det er grotesk og urimeligt, mener SMVdanmark.


 

De helt små virksomheder snydes for Praktikplads AUB-ordningens praktikbonus på 25.000 kr., hvis de tager lærlinge og kun har én fuldtidsansat i virksomheden.


 


Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og LO vedtog i 2016 den nye Praktikplads AUB-ordning, der skulle gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tage lærlinge. Med bøder på 27.000 kr. og bonusser på 25.000 kr. skulle virksomhederne motiveres til at tage flere lærlinge. Med andre ord, dem der tog lærlinge skulle belønnes, og dem der undlod skulle straffes.


 


Men har man kun én fuldtidsansat i virksomheden, så er man ikke en del af Praktikplads AUB-ordningen og får derfor ingen praktikbonus for at tage lærlinge.


 


”Det giver jo slet ingen mening, det her. Ordningen lever jo slet ikke op til hensigten. For en mindre virksomhed er det jo langt mere krævende at oplære en lærling, end det er for en stor virksomhed med mange ansatte. En bonus kan gøre en reel forskel i en mindre virksomhed,” siger SMVdanmarks uddannelsespolitiske medarbejder og chefkonsulent Dorte Kulle.


 


SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder – heriblandt mange af de virksomheder, der bliver snydt for praktikbonussen.


 


Reel fare for færre nye praktikpladser


Teknikken i praktikplads-AUB indebærer, at virksomheder med flere ansatte, der indgår flere uddannelsesaftaler sammenholdt med gennemsnittet for, hvor mange lærlinge de har haft de seneste tre år i virksomheden, får en praktikpladsbonus på 25.000 kroner per helårselev ekstra. Men har man kun én ansat, får man altså ikke noget for indsatsen med at oplære flere elever. Og har man altid haft mange lærlinge, får man ikke nogen bonus for at fortsætte i samme gode stil.


 


”Det er meget demotiverende for de små virksomheder, at de snydes for lærlingebonussen. Det kan næppe undgå at påvirke deres lyst til at tage lærlinge fremover. Da vi så i øvrigt ved, at det i forvejen i langt højere grad er de små virksomheder, der tager samfundsansvaret med at uddanne lærlingene, så er der en reel fare for, at vi kommer til at se endnu færre lærepladser i fremtiden,” siger Dorte Kulle.


 


Kontakt


Uddannelsespolitisk medarbejder på kulle@SMVdanmark.dk eller 22 17 47 17.


Kommunikationschef Frederik Faurby på faurby@SMVdanmark.dk eller 51 34 43 77.


 


 


 
 

Find en medarbejder, som kan udtale sig om en sag, i presserummet på SMVdanmarks hjemmeside.


 
 

>> Find mere information på SMVdanmarkshjemmeside: SMVdanmark.dk.


 
 


SMVdanmark - Hovederhvervsorganisationen for ca. 18.000 små og mellemstore
danske virksomheder inden for bl.a. industri, byggeri, handel og service.


Ændring af dit abonnement på nyhedsbreve

SMVdanmark · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · SMV@SMVdanmark.dk


Afmeld pressemeddelelser fra SMVdanmark

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018