Pressemeddelelse fra SMVdanmark

2 months ago


Text only:

Pressemeddelelse fra SMVdanmark
 
 
OM SMVdanmark · NYT & PRESSE · POLITIK · YDELSER · FOR SMV'ER
 
 


 

"Der er så mange lavt hængende frugter, når vi taler energiforbedringer i bygninger, og energibesparelser har typisk værdi i rigtig mange år frem", siger Henrik Lilja, energipolitisk konsulent i SMVdanmark.


 



Aftale med nyt fokus på energibesparelser i bygninger


 
Pressemeddelelser - 29. jun. 2018
 


Der findes stort set ikke investeringer med højere afkast end investeringer i mere energieffektive bygninger. Derfor glæder SMVdanmark sig over den nye aftale med en halv milliard til energibesparelser i industrien og ikke mindst i bygningsmassen.


 

Bygningsmassen tegner sig for omkring 40 pct. at Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er det sund fornuft, at den nye energiaftale indeholder 200 mio. kr. til at sikre energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse.


 


”Der er så mange lavt hængende frugter, når vi taler energiforbedringer i bygninger, og energibesparelser har typisk værdi i rigtig mange år frem. Man kan med andre ord stort set ikke få et højere afkast af en investering, end når man investerer i at energieffektivisere boliger eller andre bygninger. I SMVdanmark er vi derfor særligt glade for, at den brede politiske aftale også inddrager energibesparelser i bygninger med 200 mio. kr. om året, som regeringen i sit eget udspil til en energiaftale helt havde udeladt”.


Det siger energipolitisk konsulent Henrik Lilja fra SMVdanmark, der er hovederhvervsorganisation for godt 18.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, industri og serviceerhverv.


 


Fredag eftermiddag blev alle Folketingets partier enige om en energiaftale med en række forbedringer. Ud over de 200 mio. kr. til at realisere energibesparelser i bygninger afsætter partierne over 200 mio. kr. til bl.a. oplysning om fordele ved at energirenovere, 100 mio. kr. til en lånepulje til energirenovering og 20 mio. kr. til at udskifte oliefyr med mere energieffektive varmepumper.


 


Boligejere kan spare for milliarder


Henrik Lilja peger på, at der er fortsat et kolossalt uudnyttet energisparepotentiale i den eksisterende bygningsmasse, som er relevant for boligejerne at få realiseret.


 


”Aftalen er interessant set fra de udførende håndværksvirksomheders synspunkt, fordi besparelsespotentialet er så stort også i private boliger. Hvorvidt den kommende måde at håndtere indsatsen på også vil omfatte SMV’ernes bygninger, hvor der også er et betydeligt besparelsespotentiale, har vi til gode at få afklaret”, siger Henrik Lilja.


 


Kontakt


Energipolitisk konsulent Henrik Lilja, telefon 60 88 89 64


Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77


 


Læs mere om aftalen på Energi- Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside.


 
 

Find en medarbejder, som kan udtale sig om en sag, i presserummet på SMVdanmarks hjemmeside.


 
 

>> Find mere information på SMVdanmarkshjemmeside: SMVdanmark.dk.


 
 


SMVdanmark - Hovederhvervsorganisationen for ca. 18.000 små og mellemstore
danske virksomheder inden for bl.a. industri, byggeri, handel og service.


Ændring af dit abonnement på nyhedsbreve

SMVdanmark · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · SMV@SMVdanmark.dk


Afmeld pressemeddelelser fra SMVdanmark

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018