|
Velkommen til DUFs nyhedsbrev! I denne uge kan du læse om en lang række spændende og vigtige arrangementer, som vi afholder rundt omkring i landet. Og som vanligt kan du læse seneste nyt fra DUFs projekter, indsatser, puljer og meget andet. Rigtig god læselyst! | |
|
Kom til temamøder om samvær i foråret DUF afholder to temamøder på samværsområdet, hvor vi dykker ned i henholdsvis den gode konfliktkultur og samarbejde mellem det nationale og det lokale led på samværsområdet. SKAB EN GOD KONFLIKTKULTUR: Hvor mennesker færdes er der uenigheder og konflikter. Det gælder særligt, når vi samles om noget, der betyder noget for os, som i foreningsfællesskaberne. Men hvordan skaber vi den gode kultur for at forebygge de opslidende konflikter og håndtere uenigheder på bedst mulige måde? Det kigger vi nærmere på til dette temamøde 5. marts i DUFs lokaler i København. TRYGT SAMVÆR ER NOGET VI GIVER TIL HINANDEN: DUF mener, at det skal være sjovt at være frivillig – og det kræver blandt andet, at vi skaber trygge fællesskaber for vores frivillige. Men hvordan sikrer vi bedst det som forening? Er det gjort med en samværspolitik fra landsorganisationen, starter det i virkeligheden hos de lokale foreninger eller kan vi arbejde sammen om at styrke den kultur vi ønsker på tværs? Det bliver vi klogere på til dette temamøde i Aarhus 3. juni. |
| |
|
Fristen nærmer sig - tilmeld dig konsulentuddannelsen DUFs konsulentuddannelse er skræddersyet til ansatte i netop frivilligt ledede børne- og ungdomsforeninger, hvor det frivillige engagement er afgørende, og det kræver en stærk selvstændig drivkraft og rollebevidsthed at lykkes i samspillet med de frivillige/aktive. Du bliver blandt andet klogere på: Ledelse og motivation af frivilligeMøde- og procesfaciliteringPersonligt lederskab, kommunikation og personlig gennemslagskraftOrganisatorisk forståelse for foreningens opbygning, foreningsdemokratiet og hvordan man udvikler foreningen.Her kan du læse om, hvad tidligere deltager har taget med fra uddannelsen. Der er tilmeldingsfrist 5. marts. |
| |
|
Grøn Ungehøring: Få indsigt i de grønne klimaforhandlinger i FN Har du eller din ungdomsorganisation en holdning til hvordan naturen skal bevares, hvordan klimaudfordringer skal håndteres eller hvordan plastikforurening modarbejdes? Kom med ind i maskinrummet, når ungdomsdelegaterne til FN deler ud af deres erfaringer fra FN-forhandlingerne sammen med nogle af de danske forhandlere inden for klimaforandringer, tab af biodiversitet og plastforurening. Med andre ord: Bliv klogere på de store FN-forhandlinger inden for klima (UNFCCC COP), biodiversitet (CBD COP) og forurening (INC) – og hvordan du selv kan deltage og følge med. Der vil være rig mulighed for at give sine holdninger til kende, så ungdomsdelegaterne og forhandlerne kan tage det med til næste forhandling. Tidspunkt: 20. marts 2024 kl. 17.00-20.00 - frist for tilmelding er 13. marts kl. 12.00 Lokation: Eigtveds Pakhus - Strandgade 25D, 1401 København Der vil blive serveret let aftensmad. |
| |
|
Vi tester et nyt socialt medie! Vil du være med til at skabe et bedre onlinemiljø? Vi tester et socialt medie, der vil reducere misinformation, falsk indhold, chikane, polarisering online, og skabe et bedre demokratisk onlinemiljø. Som testperson skal du afprøve mediet, og finde alle de ting, der ikke fungerer ved mediet 😉 De eneste krav er, at: 1) du er mellem 18-24 år 2) har mulighed for at møde op på DUF tirsdag 5. marts eller torsdag 14. marts kl. 12-16 3) du bruger sociale medier (for eksempel instagram, TikTok, Facebook etc.). Du behøver ikke at have en særlig viden om sociale medier for at være med.
Brugertesten varer ca. 45 minutter, og det er en sej, dansk start-up, som står bag mediet og gennemfører testen! Vi lover godt humør og et Wolt-gavekort som tak! 😊 Er du interesseret i at deltage? Så send hurtigst muligt en mail til Laura Fabricius på lf@duf.dk eller ring til hende på 31 60 03 83, da der er et begrænset antal pladser. |
| |
|
Kom med på DUFs samværsuddannelse 2024 Kom på DUFs samværsuddannelse, og bliv klædt på til at udvikle din forenings samværskultur og skabe sunde strukturer og rammer for at forebygge og håndtere samværssager. Udviklingen af trygge miljøer i foreningerne handler i høj grad om bevidst og målrettet at arbejde med sin kultur, baseret på viden og dialog i organisationens forskellige led. Derfor udbyder DUF igen i 2024 en samværsuddannelse, som kan klæde jeres organisation på til at kunne håndtere sager når de opstår og give jer nye værktøjer til at forebygge ved at facilitere dialog om samvær, kultur, grænser og trygge fællesskaber. Uddannelsen afvikles hen over én weekend 15.-17. marts 2024, på Spejdercenter Houens Odde ved Kolding. Uddannelsen er gratis for DUFs medlemmer. |
| |
|
Puljefrister nærmer sig! Husk, at der 1. marts er frist for i denne omgang at søge om midler fra både DUFs Inititativstøtte og Lokalforeningspuiljen. Du finder alt, hvad du skal bruge til at søge puljen på duf.dk |
| |
|
DUFs seks valginitiativer I DUFs nye valgkatalog kan du blive klogere på, hvordan vi kan få flere unge til at stemme ved det kommende EP-valg i juni. Til Europa-Parlamentsvalget i 2019 var unge i alderen 19-29 års stemmeprocent kun 57,8%. Til sammenligning var stemmeprocenten for aldersgruppen 60-79 år på 73,6%. I DUF ved vi, at unge har holdninger til vores samfund, og hele 65% af unge i alderen 16-25 år angiver i Demokratianalysen 2023, at de har en holdning til, hvilken retning Danmark og verden skal bevæge sig i. Derfor har vi udviklet et valgkatalog til dig, der sidder i en kommune eller i en organisation, og arbejder for, at flere unge sætter et kryds til det kommende Europa-Parlamentsvalg. |
| |
|
Kom med til Ungdommens Økonomiske Topmøde Hvad har unges trivsel og økonomi egentlig med hinanden at gøre? En analyserapport fra 2023 om unges forbrug, gæld og opsparing fra Finans Danmark viser, at mange unge havde svært ved at sove om natten på grund af bekymringer om økonomi. DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Finans Danmark er derfor gået sammen og sætter fokus på unges økonomiske trivsel med Ungdommens Økonomiske Topmøde, der bliver afholdt 11. marts kl. 15.00 hos Kosmopol i København. Der er taler fra blandt andre Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF, og Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark samt en fremlæggelse af Finans Danmarks nye ungerapport. Derudover vil der være interviews med unge om økonomi og en paneldebat om, hvad der kan gøres politisk med deltagelse af folketingspolitikere og repræsentanter fra ungdomsorganisationer. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmeld dig Ungdommens Økonomiske Topmøde allerede nu! |
| |
|
Kom med dit input til Trivselskommissionen! Trivselskommission har lanceret en folkehøring, hvor de efterspørger din holdning til blandt andet hvad der udfordrer børn- og unges trivsel og hvordan vi bedst kommer børn- og unges mistrivsel til livs. Jeres input, med afsæt i alle de erfaringer I har fra jeres foreninger og egne liv, er utroligt vigtige og meget brugbare, så vi vil på det kraftigste opfordre jer til at komme med jeres indspark til kommissionen og på den måde gøre jeres stemme gældende. Det kan gøres lige her:https://www.trivselskommissionen.dk/folkehoering Folkehøringen vil være åben frem til 30. april og Trivselskommisionen tager inputtene med sig videre i arbejdet. |
| |
|
Save the date: Bæredygtig frivillighed i DUFs have DUF holder igen i år FORENINGSKALAS og DU og alle dine foreningsvenner er inviteret! Kom med lørdag 25. maj, hvor vi sætter telt op i DUFs have og inviterer til oplæg, workshops og samtale om bæredygtig frivillighed i foreningslivet. Alle som er ansatte eller aktive i en af DUFs medlemsorganisationer er velkomne, og vi lover at forkæle jer med den nyeste viden, værktøjer og andre lækkerier 😊 Tilmeldingen åbner, når det endelige program lanceres i marts, men sæt gerne kryds i kalenderen, og del med dem det kunne være relevant for allerede nu! |
| |
|
Årets Ungdomskommune 2024 blev fundet i Nordjylland Jammerbugt Kommune vandt prisen som Årets Ungdomskommune 2024. Prisen, som har eksisteret siden 2006, bliver uddelt af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. Dommerpanelet har lagt vægt på, at Jammerbugt Kommune gennem en årrække ikke kun inddrager unge i politiske beslutninger men også klæder unge på til at deltage i de demokratiske processer og dermed gør det lettere for unge at få reel indflydelse. Dette sker eksempelvis ved, at kommunen gennemfører elevrådskurser, så elevrådene har den bedste forudsætning for at tale elevernes sag i skolebestyrelserne. Det var Mogens Gade (V), borgmesteren i Jammerbugt Kommune, der sammen med kommunens ungepanel tog imod prisen. |
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er tilmeldt via vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, benyt nedenstående link. | Afmeld nyhedsbrev |
|
|