SYLT SOMMEREN OG FORLÆNG DE LYSE TIDER |
Ferien har for alvor lagt sig over det danske land, og vi nyder lange fridage, inviterer til måltider under åben himmel og plukker hindbær og hyben i haven. Mens frugttræerne blomstrer, skyder der en mangfoldighed af vilde urter op i hegn, krat, skove og parker, og det er bare om at tage for sig af de skønne bær, der modner netop nu. Put sommeren på glas Kirsebærrene er allerede fuldmodne, blommerne er godt på vej, hindbærrene er søde, og snart skal vi plukke brombær og havtorn til marmelade, saft og kager. Prøv for eksempel at bruge de modne blommer til en skøn saft, der nydes bedst iskold, fortyndet med vand. Saften smager også meget dejligt, hvis du varmer den op med en kanelstang og et par grønne kardemommekapsler eller et stykke frisk ingefær og drikker den som aftensjælevarmer. Læs med og bliv inspireret til flere syltede sager, der kan forlænge sommeren i krukker og glas. God weekend |
|
|
| Hindbærsylt med rosmarin En nem og hurtig sylt til morgenbordet, eller pandekagerne. Rosmarinen og cidereddiken, giver sylten kant og karakter. Opskriften anbefaler friske hindbær, men frosne kan også gøre det, så skal du bare huske at koge hele herligheden igennem. |
|
|
Rysteribs Netop nu kan du plukke de fine røde ribs, der har en frisk og syrlig smag, med underliggende sødme. Hvis ikke du selv har en busk i haven, kan de findes vildt i skyggefulde områder med fugtig jord, f.eks. ved hegn og buskadser. Når du skal plukke dem, kan du enten plukke eller klippe hele bærribben af og opbevare dem køligt i hårde beholdere. Du kan spise dem, som de er, eller bruge dem både i det salte og søde køkken. Spis dem som klassiske rysteribs med rørsukker |
| |
|
Den danske natur er fuld af spiselige lækkerier næsten hele året rundt, men særligt om sommeren er det et regulært skatkammer fuld af bær, planter, svampe, tang, muslinger og frugter. Nå du først er blevet fortrolig med naturen og de gode voksesteder og plukketidspunkter, kommer du sjældent tomhændet hjem. Du vil føle det som en gave at spise et måltid, der er lavet med råvarer, du selv har fundet.
På offentlige ejede arealer må du plukker planter, bær, svampe og nødder til eget forbrug - normalt defineret som en pose om dagen. Brug en rosensaks eller en skarp kniv og læg planterne i en plasticpose eller endnu bedre i en kurv med et vådt klæde over. Er du på svampejagt så husk en lille stiv børste og en flad kurv. Husk at bruge dine sanser når du er ude at samle. Duft og smag dig frem og opdag nyde sider af den danske natur. God jagt. |
|
|
| Brombærsylt En skøn opskrift på en helt klassisk brombærsyltetøj. Tilsæt citronverbena, citronmelisse eller mynte, når du tager gryden af, for at give den ekstra smag. Skal dit syltetøj bruges til dessert, kan du smage den til med eau-de-vie, gin eller en god rom. |
|
|
Den danske frugthave: tips Et tip til at forlænge glæden af de mange skønne kirsebær er at fryse dem ned. De store bær egner sig særligt til det. Brug dem så til julens risalamande eller lav din egen brændevin – der faktisk kan holde sig op til et helt år. Havtorn kan være svær at plukke, men den bedste metode er at klippe grenene med bær af og lægge dem i fryseren. Når de er frosset, tages de ud og bankes let af med det samme. Hvis man venter med at plukke frugten til sidst på sæsonen og den har fået lidt frost, kan den være mildnet lidt i smagen. Navnet 'brombær' er afledt af bremmel, der betyder tornet busk. |
|
|
Hjemmelavet ketchup med tomat og koriander |
|
|
Hyben- og æblekompot med æbler |
| Syltede kirsebær med stjerneanis |
|
|
Blommesaft med hyldeblomstgelé |
| Rosensirup af hyben- eller haveroser |
|
|
VERDENS BEDSTE SKOVTUR I NÆSTE UGE |
Den første uge af vores sommerfristed Verdens Bedste Skovtur er allerede gået, og vi er henrykte over de mange fine sommerstunder, vi har haft i skoven. Dagene går med solskin, sanketure, tangsafari, pizzabanko, badeture, bageworkshops, live-radio og stribevis af andre underfundige events, mens den brændefyrede pizzaovn holder gæster og godtfolk mætte, og skovbaren sørger for boblende drinks og æblemost i aftensol. Humøret er strålende, og vi kan ikke få armene ned over, at vi har endnu en hel uge under trækronerne, hvor vi glæder os til at hilse på endnu af jer. Denne weekend Lørdag kan du blandt andet blive klogere på fremtidens mad, når madhistoriker Nina Bauer, og gastronom Jan Krag Jacobsen forsøger at hitte rede i madens fremtid sammen med Claus Meyer. På søndag kl. 19.30 kan du opleve en unik intimkoncert med Mads Mouritz, og søndag får vi også besøg af Mads Steffensen og A-holdet der løser dilemmaer på pladsen. Klokken 15 er bliver der fest på lægterne, når Kikhavn BK med Nikolaj Koppen som holdkaptajn og Rågeleje FF med Claus Meyer tørner sammen på Vejby Stadion, når der er 'Kampen om Nordsjælland'. Er du nysgerrig på, hvad der ellers sker i de kommende dage, og hvordan du finder vej, kan du læse mere nedenfor. |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|