Læs meget mere om re-boarding i Garudas nyhedsbrev for juni
Re-boarding: Står dine mentale modeller i vejen for fremtidig læring?

Hej **voornam**

’Re-boarding’ kan vi kalde den transitionsperiode, vi går igennem nu, hvor vi vender tilbage til de fysiske arbejdspladser. Begrebet re-boarding spiller selvfølgelig videre på onboarding-begrebet og dækker over, at vi efter to måneder derhjemme skal finde os til rette på arbejdspladsen igen.

Ligesom tilfældet er med onboarding, indeholder re-boarding en velvoksen portion læring. Efter COVID-19 har vi således en enestående chance for at lære – om os selv, vores kollegaer, ledere, kunder, forretningsmodel og organisationsopbygning. Og for at gentænke.

Et illustrativt eksempel er, at mange ledere – og medarbejdere, for den sags skyld – nok blev overrasket over, hvor meget vi har nået at udføre i løbet af lockdown. Og hvor hurtigt. Parkinsons lov siger, at arbejde udvider sig, indtil det udfylder den tid, der er afsat til det. Men det betyder også, at arbejde mindsker sig, hvis tiden svinder. 

Hvilken læring kan vi trække ud af den oplevelse? Og hvordan bruger vi læringen til at imødegå tidens digitaliserings- og bæredygtighedsparadigmer? Sådanne refleksionsspørgsmål kan vi finde utallige af oven på COVID-19.

Udfordringen bliver dels at afsætte tiden til refleksion, fordi der risikerer at gå drift i den, når vi skal forsøge at indhente indtjeningen fra det forsømte forår. Dels at vores mentale modeller spærrer for læringen med deres magelige vanetænkning.

For at imødegå disse udfordringer – og for at rodfæste læring – har vi skrevet dette tekstfulde nyhedsbrev om dine mentale modeller, og om hvordan du ved at lære dem at kende, kan hæve sandsynligheden for at træffe velovervejede beslutninger på baggrund af COVID-19. Beslutninger, der kræver lidt refleksionstid, men som kan komme dig til gode i det lange løb.

 

Teamproces med fokus på re-boarding og jeres mentale modeller
Har du brug for hjælp og facilitering i forbindelse med, hvordan et re-boarding-forløb kan se ud – og til at rodfæste læring oven på COVID-19 – kan du gøre brug af vores konsulenthjælp.

Vi tilbyder skræddersyede forløb til din organisation og jeres situation med en af vores kompetente chefkonsulenter. De har erfaring med re-boarding og design af forløb, som handler om tilbagevenden til arbejdspladsen og de forandringer, som ledere og medarbejdere står overfor.

LÆS MERE OM TEAMPROCESSER eller KONTAKT CHEFKONSULENT RIKKE WINTER DUPONT

 
Hvilket tankesæt styrer dit forretningsmæssige fokus?
Vi træffer beslutninger på baggrund af et fast tankesæt, som er drevet mere af vaner, følelser og erfaringer end af rationalitet. Det betyder, at vi undertrykker eller forvrænger rationelle oplysninger, der ikke passer ind i vores tankesæt. Konsekvensen bliver, at vi møder forandringer, udfordringer og strategiske skift ud fra et tankesæt, der er drevet af vaner.

I artiklen kan du læse om fire lettere forsimplede tankesæt, der kendetegner vores adfærd, hvad enten vi er forbrugere, medarbejdere, ledere eller organisationer. Ifølge tre CBS-forskere står vi både som medarbejdere, ledere og organisationer stærkere, når vi er bevidste om vores eget tankesæt og de tre alternativer. For med hvert tankesæt følger styrker og svagheder, og er vi uvidende om dem, møder vi forandringer med en utidssvarende tilgang, fordi vi blot tilpasser det nye og ukendte til noget velkendt og håndgribeligt. Det har gennem tiden sendt utallige organisationer til tælling.


LÆS ARTIKLEN 'HVILKET TANKESÆT STYRER DIT FORRETNINGSMÆSSIGE FOKUS?'
 

FokusProfilen og dit forretningsmæssige tankesæt
Tankesæt, kognitive linser, mentale modeller, neurale netværk eller konceptuelle filtre. Kært barn har mange navne. I denne artikel kan du læse om, hvordan de fire tankesæt ’Promote & Sell’, ’Listen & Learn’, ’Empower & Engage’ og ’Connect & Collaborate’ harmonerer med FokusProfilens fire fokusområder.

Fordelen ved at læse artiklen er, at de medarbejdere, ledere og organisationer, der mestrer at overveje komplekse problemstillinger ud fra flere perspektiver, hæver sandsynligheden for at træffe de rigtige valg. Især hvis de bagefter formår at indrette deres mentale perspektiv efter valget.

Ved at læse om de fire tankesæt og de fire fokusområder kan du kombinere indsigt i dig selv, dine kollegaer og din chef med viden om din organisation og jeres kunder. Det er oplagt refleksionslæsning i forbindelse med re-boarding.

LÆS ARTIKLEN 'FOKUSPROFILEN OG DIT FORRETNINGSMÆSSIGE TANKESÆT'

 
 

Garuda-platform: Nyt design og funktionalitet til KompetenceProfilen
Vi har en ny Garuda-platform på vej. Vi ville præsentere den til ERFA-dagene i marts, men det kunne vi af gode grunde ikke. Derfor vil vi løbende skrive om platformen, og hvad den betyder for dig, i de næste nyhedsbreve. Til ERFA-dagen i november afholder vi desuden en workshop om platformen, hvor du kan høre meget mere.

Overordnet medfører platformen, at vi samler alle funktionaliteter til KompetenceProfilen i ét og samme system. Systemet bliver udført i et flot, intuitivt og tidssvarende design, som både er behageligt at se på og nemt at finde rundt i. I design- og udviklingsarbejdet inviterede vi udvalgte brugere til at opleve platformen, og deres feedback har været overvældende. Så vi glæder os til løbende at holde dig opdateret på platformen – og til at lancere den.

Den nye platform udgør første trin i en større digital transformation af Garudas værktøjer og ydelser, som vi i flere år har arbejdet på. Første udviklingsfase fokuserer på KompetenceProfilen. Efterfølgende inkorporerer vi FokusProfilen, BasisProfilen og Garuda Logik i platformen.


KONTAKT ADM. DIREKTØR RASMUS HALL MORTENSEN, HVIS DU HAR SPØRGSMÅL

 

ERFA-dag i Aarhus: Vi afholder ERFA-dag i smilets by onsdag den 4. november
Traditionen tro havde vi planlagt vores to ERFA-dage i foråret. Vi nåede dog kun at afholde den første, der foregik i København, inden COVID-19 lukkede landets forsamlingsmuligheder ned.

Heldigvis kan vi nu invitere til ERFA-dag i Aarhus onsdag den 4. november. Stedet og oplægsholderne bliver de samme som i det oprindelige program. Det vil sige, at dagen foregår på Hermans i Tivoli, og at vi bl.a. får besøg af lektor Rikke Kristine Nielsen, journalist Adam Holm og erhvervspsykolog Anders Amstrup.

Efter sommerferien sender vi dig en invitation med det fulde program. Din oprindelige tilmelding er ikke længere gyldig, så hvis du ønsker at deltage, skal vi bede dig om at tilmelde dig igen, når du modtager invitationen. Men sæt gerne kryds i kalenderne allerede nu.