‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
18. DECEMBER 2023
 
Søren Astrup
Journalist
 
  Godmorgen.  
  I dag handler nyhederne blandt andet om:  
 
Liste ikon   at børn skal være skjulte agenter for myndighederne
Liste ikon   at regeringen beskyldes for at gå bag om ryggen på Folketinget
Liste ikon   at en dansk statsborger risikerer en livstidsdom i Rwanda
Liste ikon   at 3F instruerer medlemmerne i at komme af med 1.000 kr.-sedler
 
nullFoto: Martin Lehmann
nullFoto: Martin Lehmann
  Børn skal være agenter for myndighederne  
  Styrket kontrol med ulovligt salg af sprut, nikotinposer og cigaretter til mindreårige er en hjørnesten i en aftale om forebyggelse, som et politisk flertal indgik i november. Politikerne mener, det er et stort problem, at aldersgrænserne ikke bliver overholdt ved kasseapparatet. Derfor vil de tage et nyt værktøj i brug for at fælde butikker, der bryder loven.  
  Sikkerhedsstyrelsen skal sende unge mennesker, som er yngreend de lovfæstede aldersgrænser, ind i butikker og forsøge at købe produkter, der ikke må sælges til dem. Der er for mange kiosker og butikker, der ser stort på loven, mener styrelsen.  
  Men nu advarer to eksperter i strafferet om, at det kan være i strid med retsplejeloven at bruge unge agenter på den måde, da myndigheder ikke selv må fremprovokere en forbrydelse i deres iver efter at afdække lovbrud.  
  »Der er en væsentlig risiko for, at agenten kommer til at bidrage til, at der begås forbrydelser, som ellers ikke ville blive begået«, forudser Jørn Vestergaard, der professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet.  
 
Liste ikon   Alkoholforsvar: Nick Hækkerup citerer en kronjuvel i den danske sangskat, når han argumenterer for unges ret til at købe Breezere
Liste ikon   Læs også: Det er billigt at drikke sig fuld i vodka. Prisen er dykket markant
 
nullFoto: Jens Dresling
nullFoto: Jens Dresling
  Gik regeringen bag om ryggen på Folketinget?  
  Det mener oppositionen, da Danmark i FN’s generalforsamling stemte for, at Israel skulle sætte indsatsen for at få ram på Hamas i Gaza på pause. I oktober stemte Danmark blankt ved en tilsvarende afstemning om en våbenhvile.  
  Grundloven forpligter den til enhver tid siddende regering i Danmark, at den »forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde« skal rådføre sig med Folketingets udvalg for anliggender angående udenrigs- og sikkerhedspolitik, Det Udenrigspolitiske Nævn. Udvalgsmøder i nævnet er dybt fortrolige. Men flere af hinanden uafhængige kilder fortæller til Jyllands-Posten, at nævnet ikke blev rådført forud for beslutningen.  
  »Det er kritisabelt, at regeringen ikke har konsulteret Folketinget, inden man ændrer sin linje i støtten til Israel så drastisk«, siger Danmarksdemokraternes Inger Støjberg. Synspunktet deles af Nye Borgerliges Pernille Vermund: »Min klare vurdering er, at der her er en beslutning, som er ret vidtgående. Når Folketinget ikke er blevet rådført ud fra de retningslinjer, som der er vedtaget ved lov, er det jo potentielt i strid med grundloven«.  
  Løkke har ikke selv svaret over for avisen på kritikken, men Udenrigsministeriet skriver, at resolutionen ikke vurderes at have karakter af en beslutning med »større udenrigspolitisk rækkevidde«.  
 
Liste ikon   Live: Følg udviklingen i Israel-Hamas-krigen
Liste ikon   Ekspert om kursskiftet: »Det er jo interessant, at Danmark har skiftet side«
 
nullFoto: Mazalan Ricardo/AP
nullFoto: Mazalan Ricardo/AP
  Dansk statsborger risikerer livstidsfængsel i Rwanda  
  Fredag kan en dansk statsborger blive idømt fængsel på livstid, hvis han findes skyldig i at have medvirket i folkedrabet i Rwanda i 1994. Manden, som i dag er 55 år, blev udleveret til Rwanda i 2018. Siden har han siddet fængslet i landet.  
  Rasmus Hylleberg, som kender den anklagede, og til daglig er kontorchef og byrådsmedlem for Venstre i Roskilde, har besøgt ham flere gange: »Danmark har udleveret ham med en aftale om, at han skal afsone i Danmark. Han har selv besluttet sig for, og det har han sagt meget længe, at han ikke anker dommen uanset, hvordan den lander«, siger han forud for den ventede dom.  
  Den 55-årige mand kom til Danmark i 2001 og fik senere dansk statsborgerskab. Ifølge en gennemgang, som DR har lavet, har flere af vidnerne forklaret en ting til retten i Rwanda og en anden til dansk politi. Et vidne kunne i 2012 ikke huske at have set ham ved drab på et universitet. Det kunne vidnet senere godt i Rwanda ifølge DR.  
 
Liste ikon   Forsvarer: Dansker kan vente i årevis på dom, hvis han udleveres til Rwanda
Liste ikon   Læs også: Her er de massakrer, dansk-rwander anklages for at have været med til
 
nullFoto: Thomas Borberg / Illustration: Rasmus Vendrup
nullFoto: Thomas Borberg / Illustration: Rasmus Vendrup
  Fagforening beskyldes for at hjælpe til hvidvask af sorte penge  
  »Indlevering af 1.000-kronesedler: Det skal du ikke sige til banken«. Sådan lyder overskriften i en ny artikel fra Fagbladet 3F, hvor mediet guider læserne igennem, hvad man ikke skal sige til banken, når man skal af med de 1.000-kronesedler, som mister pengestatus 31. maj 2025.  
  Men artiklen falder ifølge Berlingske ikke i god jord hos Venstres Christoffer Lilleholt, beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune: »Super stærk medlemsservice fra 3F lige at hjælpe medlemmerne med, hvad de skal sige for at få de sorte penge ind på bankkontoen…,« skriver politikeren på X.  
  I artiklen gives som et eksempel på et relevant svar, at man har haft pengene liggende derhjemme, men det kan også være, at man har solgt havemøbler eller andre ting på et tidspunkt, eksemplificeres det. En ekspert forklarer også, at man kan have arvet kontanter efter forældre eller andre familiemedlemmer. Og samtidig råder bladet til, at man holder fast i sin fortælling, hvis man vil undgå, at det går galt: »Det er også vigtigt at have for øje, at man ikke skal skifte forklaring, hvis banken stiller flere spørgsmål. Det vil få alarmklokkerne til at ringe«.  
 
Liste ikon   Pengesedlerne vælter ind i butikkerne: »De vil ikke bare være en vekselcentral«
Liste ikon   Forfatter: Jeg er ikke kriminel, jeg hvidvasker ikke og jeg tjener ikke sorte penge. Jeg foretrækker bare kontanter
 
   
  Det bedste fra Politiken  
nullFoto: Stine Bidstrup/ritzau/Stine Bidstrup
nullFoto: Stine Bidstrup/ritzau/Stine Bidstrup
  Konflikten må ikke flytte ind på vores universiteter  
  Alligevel har vi set eksempler på, at krigen har fundet vej til forelæsningssale og undervisningslokaler på en uacceptabel måde. Vi har talt med studerende fra det jødiske mindretal, der desværre kunne berette om en situation, vi anser for at være meget alvorlig. Nogle bliver hjemme, fordi de føler sig udsat. Nogle gemmer deres religiøse symboler væk af frygt for uønsket opmærksomhed. Andre oplever at blive mødt med ubehagelige tilråb, upassende tegn eller at blive gjort ansvarlige for krigshandlinger begået langt væk fra Danmark. Vi har endda set eksempler på studerende, der føler sig nødsaget til at skifte studium.  
  Det kan vi ikke være bekendt, skriver uddannelsesministeren og Danske Universiteters ledelse om den chikane mod studerende, der er set på universiteterne i kølvandet på krigen mellem Israel og deres naboer mod vest.  
nullFoto: Venstres Ungdom
nullFoto: Venstres Ungdom
  Kujoner alle til hobe  
  Kritikere har der været mange af, siden regeringen forleden fik vedtaget loven, der gør det strafbart, hvis man offentligt behandler religiøse skrifter utilbørligt. Som for eksempel at brænde koraner af. Men noget af den skarpeste kritik kom fra kultur- og ligestillingsordfører i Venstres Ungdom, Sofie Mosgaard. På mediet X omtalte hun Venstre på følgende måde: »Regeringen er nogle kujoner, jeg er medlem af et kujonparti, og Danmark er et kujonland«.  
  Hun ser Venstrepolitikernes opbakning til begrænsningen af ytringsfriheden som et svigt over for en kernepolitik: »Jeg kigger selv rigtig meget tilbage på Fogh-tiden under Muhammedkrisen for eksempel, hvor vi var gode til at stå fast«, siger hun og henviser til, at man som politikere dengang holdt »fingrene fra kunsten og fra pressen«.  
nullFoto: Jens Dresling
nullFoto: Jens Dresling
  Terror er tilbage  
  Muhammedtegningerne havde vækket et had imod Danmark, og flere terrorangreb blev afværget i slutningen af nullerne og begyndelsen af tierne, hvor terrortruslen fyldte meget.  
  I 2015 oplevede Danmark sit første terrorangreb i nyere tid under attentatet på kulturhuset Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Siden da har der – så vidt vides – været mere ro på. Men det ændrede sig i sidste uge, da flere blev anholdt af PET mistænkt for at planlægge terrorangreb i Danmark.  
  Morten Skjoldager er journalist på Politiken og forfatter til flere bøger om terror og kampen imod terror. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvorfor terrortruslen er tilbage.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Retten i Randers indleder en straffesag mod en advokat, der er tiltalt for som forsvarer at instruere en klient i at lyve.
Liste ikon   Østre Landsret tager fat på en ankesag fra den mand, der skød og dræbte flere i indkøbscenteret Field’s i 2022. Manden er dømt til anbringelse på en sikringsafdeling, men kræver, at han i stedet anbringes på en almindelig psykiatrisk afdeling.
Liste ikon   Østre Landsret skal også ved en civil ankesag afgøre, om det danske udenrigsministerium har pligt til at hjælpe en marrokansk og en somalisk kvinde ud fra de fangelejre i Syrien, de sidder i efter at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Liste ikon   Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) deltager i et borgermøde i Multihuset Østerlars på Bornholm.
Liste ikon   Spillerprisen Den Gyldne Golfbold overrækkes.
Liste ikon   Resultatet af det egyptiske præsidentvalg ventes at blive offentliggjort.
Liste ikon   USA og Finland underskriver en forsvarsaftale.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
  Sundhed og omsorg  
  Aarhus Kommune vil nu udvide rygeforbuddet i arbejdstiden for kommunens ansatte til også at omfatte røgfri nikotinprodukter.  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Butikken skulle have 30 kroner for den. Så vidste hun, at hun havde gjort et kup. Men det var endnu vildere, end hun anede
 
 
 
2 Den 'sjældne fugl' er blevet rektor på eliteskolen. Hvad vil han med den?
 
 
 
3 Listen over danskernes mest spiste aftensmad er dybt deprimerende
 
 
 
4 Så snart Birthe Hartmann åbnede døren til eksmandens lejlighed, kunne hun lugte, at noget var galt
 
 
 
5 Venstrepolitiker: »De skovler jo penge ind. Jeg mener, at det er en slags værnemageri«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Kommerciel direktør til Kunder og Kommunikation
 
Frist:­ 10/01/2024   Trafikselskabet Movia Læs mere
 
  Performing Arts Platform i Aarhus søger daglig leder
 
Frist:­ 10/01/2024   Performing Arts Platform Læs mere
 
  Direktør til Dialog mod Vold
 
Frist:­ 10/01/2024   AskovFonden Læs mere
 
  Region Sjællands klimasekretariat søger ny kollega
 
Frist:­ 07/01/2024   Region Sjælland Læs mere
 
  Rektor
 
Frist:­ 14/01/2024   Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Læs mere