Antallet af lægemidler, som ikke kan leveres, går op og ned. Set over en længere periode er der dog en klart stigende tendens. Det gælder uanset, om man ser på leveringssvigt af specifikke pakninger (den røde kurve), pakningsgrupper (den grønne kurve) eller hele lægemiddelgrupper (den blå kurve). Primo 2015 var der knap 800 pakninger, 10 pakningsgrupper og 7 lægemiddelgrupper i restordre. Seks år senere – i april 2021 – var antallet af restordrer steget til henholdsvis knap 1.200 pakninger, 35 pakningsgrupper og 24 lægemiddelgrupper. Selvom der er flere lægemidler, som ikke umiddelbart kan skaffes, går danskerne fortsat meget sjældent forgæves på apoteket. Faktisk får borgerne i 98 procent af deres besøg på apoteket, den medicinske behandling, som deres læge har ordineret. Det skyldes ikke mindst, at apotekerne ofte kan tilbyde et tilsvarende lægemiddel eller kan bestille det hjem til dagen efter. Hvis apotekerne fik lov til at tilbyde flere alternativer til den ordinerede medicin, og lægerne fik bedre information om lagerstatus for medicinen, ville det uden tvivl sikre, at endnu færre må gå forgæves på apoteket. Samtidig gør en ny app, ’apoteket’, det nemmere for borgeren selv at finde det nærmeste apotek, der har borgerens lægemiddel på lager eller kan bestille det hjem til dagen efter. Læs mere om udviklingen i restordrer på lægemidler her | Apotekerne har lanceret ny app Apotekerne har i april 2021 lanceret appen ’apoteket’. Appen adresserer blandt andet problemet med restordrer. Med appen er det nemlig muligt at se, om den medicin, man skal bruge, er på lager på et af de lokale apoteker, eller om den kan bestilles hjem til dagen efter. Det løser ikke manglen på lægemidler, som ofte har internationale årsager. Men det betyder, at endnu færre må gå forgæves på apoteket. I app’en kan man også se og forny sine recepter, lave faste bestillinger på sin medicin, se priser og tilskud og få hjælp til at huske sin medicin. Læs mere og download app’en her Serious Shortage Protocols Apotekerne gør en stor indsats for – inden for de eksisterende rammer – at tilbyde borgere et alternativ, hvis det lægemiddel, de er blevet ordineret, er i restordre. Der er imidlertid gode muligheder for, at apotekerne kan gøre mere for borgerne. Man kan fx lade sig inspirere af den såkaldte SSP. En model, der blev indført i England i 2019. Ordningen, som kaldes Serious Shortage Protocols, indebærer, at sundhedsmyndighederne kan udstede protokoller, som giver de engelske apoteker udvidede beføjelser, når et konkret lægemiddel ikke er tilgængeligt på markedet. Det kan fx være, at apoteket får lov at tilbyde kunden et andet lægemiddel med lignende virkning eller det samme lægemiddel i en anden form eller i en anden styrke eller i en større pakning. Det må de danske apoteker ikke i dag. Sundhedsministeren har tidligere stillet sig positiv over for ordningen, jf. svar på Folketingsspørgsmål nr.221 fra december 2019. |