Freja Bøgh Lassen | Journalist | |
|
|
| Og velkommen til dagen, hvor Politiken følger op på resultaterne af den amerikanske Super Tuesday, hvor en række valgresultater fra delstaterne fremlægges under kapløbet om at blive republikanernes og demokraternes partikandidater ved efterårets præsidentvalg. | |
| Nyhedsoverblikket handler derfor først om Super Tuesday, derefter om, at hundredvis af lossepladser lækker PFAS. FN-agenturet har udmeldt, at en konvoj med mad til Gaza blev afvist af Israel, og et nyt studie viser, at e-cigaretters farlighed kan sidestilles med tobak. | |
Foto: Marco Bello/Ritzau Scanpix |
| Det ligner en sejr for Trump efter Super Tuesday | |
| Trump har allerede holdt noget, der kunne minde om en sejrstale for sine vælgere. »Der er en grund til, at de kalder det Super Tuesday. Det her er en stor en. Det er en fantastisk aften«, sagde han tidligere i morges dansk tid på en scene i Florida, hvor han holder valgfest. Og det med god grund. For han har indtil videre vundet primærvalget i alle delstater under Super Tuesday bortset fra en enkelt, nemlig Vermont. | |
| Konkurrenten Nikki Haley, som har haltet langt efter Donald Trump i de forudgående primærvalg, gjorde det samme på Super Tuesday. Hun vandt dog sejren i Vermont, men der er nu næsten ingen tvivl om, at Donald Trump bliver republikanernes præsidentkandidat til valget i November. | |
| Joe Biden ser også ud til at blive demokraternes præsidentkandidat. Kun i Amerikansk Samoa har en anden kandidat fra demokraterne, investoren Jason Palmer, vundet sejren over Biden under Super Tuesday. | |
| Joe Biden og Donald Trump ser altså ud til igen at skulle dyste om at blive USA’s næste præsident. | |
Vi skal besøge en losseplads ved Hillerød, som lækker forurening i den lokale Pøle Å. Her er det John Flyvbjerg og Helle Overgaard. Begge chefkonsulenter fra Region Hovedstaden .Foto: Thomas Borberg |
| Hundredvis af lossepladser lækker PFAS | |
| Hundredvis af forurenede grunde sender så mange stoffer ud i nærliggende åer, søer og kyststrækninger, at det truer det lokale vandmiljø. Det viser en årelang screening, og ifølge eksperter er det meget svært at gøre noget ved. 120 ud af 400 grunde lækker forurening, som kan være medvirkende til at ødelægge det lokale vandmiljø. I hovedparten af tilfældene er der tale om PFAS-fluorstoffer. | |
| »Forurening af grundvandet er et stadig større problem, men det kan blive supersvært og dyrt at gøre noget ved forureningen af vandmiljøet«, siger Poul Bjerg, professor på DTU. | |
| Danske Regioner skal nu til at forhandle med staten om flere penge til at forhindre, at grundene med lossepladserne lækker PFAS og andre giftstoffer til vandmiljøet. | |
| »Hvor mange år det kommer til at tage for regionerne at løse opgaven, afhænger af, hvor mange midler der afsættes. Det er vigtigt for regionerne, at forhandlingerne munder ud i en varig bevilling«, lyder det i et skriftligt svar. | |
Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Ritzau Scanpix |
| FN-agentur: Konvoj med mad til Gaza blev afvist af Israel og plyndret | |
| Sent i aftes dansk tid meddelte WFP, FN’s fødevareprogram, at en konvoj med mad til Gaza var blevet plyndret af »desperate mennesker« og afvist efter at have ventet ved grænsen til Gaza i tre timer. Konvojen bestod af 14 lastbiler og ventede ved kontrolposten Wadi, inden den blev afvist af den israelske hær. | |
| Agenturet siger, at det undersøger alle metoder til at få mad til det nordlige Gaza, men at veje er den eneste måde at transportere den mængde af mad, der er behov for for at undgå hungersnød. »Nedkastninger er den sidste udvej, og det vil ikke hindre hungersnød. Vi har brug for indgang til det nordlige Gaza, så vi kan levere mad til en halv million mennesker, der har desperat brug for det«, siger WFP’s vicedirektør, Carl Skau. | |
| Konjoven med de 14 lastbiler var agenturets første forsøg på at sende fødevarer ind i Gaza med køretøjer, siden agenturet stoppede leveringer til det nordlige Gaza 20. februar, efter at en konvoj blev mødt med skud og plyndring. | |
| E-cigaretters farlighed sidestilles med tobak i nyt metastudie | |
| Der er samme risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde eller forhøjet blodtryk, uanset om man ryger traditionelle cigaretter eller benytter sig af e-cigaretter. Det viser et nyt metastudie. | |
| Resultaterne fra det nye studie går stik imod konklusionerne i et studie, som eksperter under Storbritanniens sundhedsministerium udførte i 2015. Her lød det nemlig, at e-cigaretter er cirka 95 procent mindre skadelige end tobak og bør benyttes til at hjælpe rygere, der ønsker at kvitte smøgerne. | |
| Charlotta Pisinger, der er professor i tobaks- og nikotinforebyggelse med tilknytning til Syddansk Universitet, mener, at der klart er brug for flere studier. Men samtidig vurderer professoren, at der »formentlig er en meget lille sundhedsgevinst« ved at skifte til e-cigaretter. | |
Kate Winslet er en overscoring af rang for tv-serien 'The Regime', der er apolitisk politisk satire på allerlaveste hylde.Foto: Still fra filmen |
| Hvordan er Kate Winslet gået så galt i byen? | |
| »’Jeg havde lyst til at lave noget absurd’, udtaler Kate Winslet til The New York Times om sin rolle som den magtsyge, men idiotiske kansler Elena Vernham i den nye HBO-serie ’The Regime’. Og det skal jeg da lige love for at hun er kommet til, altså at lave noget absurd. Absurd uforståeligt. Jeg var lige ved at skrive absurd meningsløst, men det ville være forkert, for sandheden er den, at jeg ikke kan få hold om meningen med ’The Regime’«. Sådan skriver Politikens Eva Eistrup i en anmeldelse af den nye tv-serie, der kun høster to stjerner i avisen. | |
Overlæge Anne-Marie Gerdes ved alt om gener. Hun medvirker i vores serie om dna-slægtsforskning. Hun har selv prøvet at sende sin dna til en amerikansk virksomhed, som nu ikke vil slette hendes data.Foto: Mads Nissen |
| Selv professor i genetik fik problemer, da hun sendte sin dna til USA | |
| »Det blev til en længere korrespondance. De indvilligede i at destruere min dna og slette de fleste af mine data. Men de ville ikke slette det hele. De skrev, at de vil gemme nogle af mine data i 10 år i henhold til amerikansk lovgivning. Jeg har spurgt, præcis hvilken data der er tale om, hvordan de er gemt, og hvad de bliver brugt til, men det har jeg ikke fået svar på«. Professor Anne-Marie Gerdes afleverede sin dna til et amerikansk firma uden at indse, hvor omfattende data om hende og hendes nære, virksomheden fik foræret. Nu har hun svært ved at få den til at slette oplysningerne igen. | |
| Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone. | |
| På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden. | |
| Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. | |
| | | I dag afslører Vejdirektoratet, hvilke store vejprojekter til samlet set 5,5 mia. kr., der skal gennemføres. | | | Højesteret afgør 12.00 en strid om fiskeri efter makrel og andre fisk. Det kan stride mod menneskerettighederne. | | | En hidtil uudgivet roman af Gabriel Garcia Marquez - ’Vi ses i august’ - udgives. |
| |
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| Fodboldklubberne rekrutterer yngre og yngre børn. | |
|