Der har her til morgen været tekniske problemer med dit morgennyhedsbrev. Bare rolig – det er os, den er gal med, ikke dig. Vi beklager, at nyhedsbrevet først kommer nu.

Godmorgen.

Og velkommen, kære læser, til denne tirsdag morgen, hvor vi både skal omkring det seneste i rigsretsundersøgelserne mod præsident Trump, hemmelige optagelser og usikre kommunikationslinjer i Rigsfællesskabet og en entreprenant lærer, der har undersøgt sine elevers mobilforbrug.

Først skal vi dog se nærmere på historien om, at Rusland og Ukraine har indgået en aftale om våbenhvile. Siden Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, har de to lande ligget i væbnet konflikt med hinanden, navnlig i det østlige Ukraine.

I går mødtes præsident Putin med sin Ukrainske modpart, Volodomir Selenskij, i Paris, og under mægling fra Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Emmanuel Macron, aftalte de to at forpligte sig til en »fuldstændig og omfattende implementering af en våbenhvile inden udgangen af 2019«.

Aftalen omfatter også udveksling af fanger mellem Ukraine og Rusland, ligesom styrker i ukrainske konfliktområder skal trækkes tilbage inden marts 2020.

Demokrater vil offentliggøre anklagepunkter i mulig rigsretssag mod Trump

Netop Volodomir Selenskij spiller en central rolle i demokraternes rigsretsundersøgelser mod Trump i USA. Demokraterne mistænker Trump for at have tilbudt Selenskij en byttehandel: Kompromitterende oplysninger om demokraten Joe Biden, der forsøger at blive demokratisk præsidentkandidat, og som modydelse en frigivelse af et stort milliardbeløb i militær bistand til Ukraine.

Efter mange høringer af vidner de seneste måneder siger demokraterne nu, at de i dag vil offentliggøre to af de anklagepunkter, de ønsker at rejse mod Trump i en rigsretssag. Det skriver The Washington Post. Det vil angiveligt ske klokken 9 lokal tid (omkring 15.00 dansk tid).

Anklagepunkterne skal ifølge anonyme embedsmænd, det amerikanske medie har talt med, fokusere på magtmisbrug og vanskeliggørelse af Kongressens arbejde. Retsudvalget skal i denne uge stemme om, hvorvidt de formelle anklagepunkter skal sendes til afstemning i Repræsentanternes Hus. Godkendes de her, ventes rigsretssagen at gå i gang i Senatet, hvor republikanerne har flertal. Her kræves der et flertal på to tredjedele for at kunne vælte præsident Trump.

Hemmelig optagelse mellem Kina og Færøerne kan skade dansk-kinesisk forhold

Vi skal videre til Færøerne, hvor et lydklip, der afslører indholdet af et møde mellem den færøske lagmand og den kinesiske ambassadør, skal hemmeligholdes en rum tid endnu. Det sker, efter det færøske landsstyre, med støtte fra det danske udenrigsministerium, mandag besluttede at fastholde et krav om, at hverken færøske eller danske medier må omtale klippets indhold.

Færøsk tv har imidlertid, uden at bruge de forbudte optagelser, fået bekræftet, at samtalen handlede om det kinesiske teleselskab Huawei som mulig leverandør af 5G-netværk til Færøerne samt handelsforbindelserne mellem Færøerne og Kina. I Danmark er Huawei blevet udelukket fra at levere 5G-infrastruktur.

Hvad færingerne endnu ikke ved er, om Kinas ambassadør koblede de to temaer sammen, og hvad lagmandens melding til Kina om de to sager var. Det svar har dog afgørende betydning, da Færøerne i flere år har arbejdet på at få en frihandelsaftale med Kina, der kan aftage den voksende færøske eksport af laks.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet tvivler på, at forbuddet mod at omtale klippets indhold er lovligt.

Fremmede stater kan lytter med, når Danmark taler med Færøerne og Grønland

Vi bliver lidt ved Færøerne endnu. Jyllands-Posten skriver i dag, at der ikke eksisterer nogen sikre direkte kommunikationslinjer mellem regeringerne i Rigsfællesskabet. Det betyder, at beslutningstagere i Grønland, Færøerne og Danmark ikke kan tale fortroligt sammen uden risiko, at fremmede magter som Kina, Rusland og USA er med på en lytter.

Det til trods for, at Arktis er blevet udpeget som en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) anerkender, at de manglende sikre telefonlinjer er en alvorlig hindring for kommunikationen, samt at det er stikker en kæp i hjulet på regeringens planer om at inddrage Grønland og Færøerne mere i udenrigspolitikken. Han oplyser til Jyllands-Posten, at regeringen arbejder på at ’etablere en sikker kommunikationskanal’, men at det tager tid at skabe ’den nødvendige tekniske infrastruktur’.

Derfor ventes den sikre linje først at virke tidligt næste forår.

Lærer laver alarmerende undersøgelse af gymnasiepigers mobilvaner

Vi slutter denne tirsdag morgen med historien om en gymnasielærer fra Herlev Gymnasium & HF, der var så bekymret for elevernes mobilforbrug, at han valgte at tage billeder af 104 15-17-årige gymnasiepigers mobiltelefoner, så han kunne bruge tallene for deres skærmtid i matematikundervisningen.

Hans undersøgelse viser, at pigerne i snit bruger mindst 5,5 timer dagligt på mobilen. 85 procent bruger mindst fire timer, mens 10 procent brugere mere end otte timer – typisk på sociale medier og spil.

I foråret viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), at 27 procent af de 15-årige piger bruger mindst fire timer dagligt på sociale medier eller andre kommunikationstyper. Selv om lærerens undersøgelse ikke er videnskabeligt repræsentativ, sår den tvivl om SIF-undersøgelsens resultater. Mens SIF-undersøgelsen bygger på et spørgeskema, hvor eleverne selv har rapporteret deres mobilvaner, bygger lærerens undersøgelse nemlig på faktuelle data fra elevernes telefoner.

Hvad ville Pundik have gjort?

I søndags døde Herbert Pundik, 92 år gammel. Han var jødisk flygtning. Kampsoldat. Israelsk agent. Cavlingprismodtager. Og så var han Politikens tidligere chefredaktør igennem 23 år. Hvad har Politiken mistet med Herbert Pundik? Og hvad har han givet journalistikken? Klik her og lyt til dagens afsnit af Du lytter til Politiken.

­

Det sker i dag

Årsdage