Hvad kræver det at gå fra at være en dansk virksomhed til et globalt sundhedsbrand?
For Nupo har svaret været en kombination af en repositionering sit brand, stærke partnerskaber og en målrettet indsats for international vækst.
Måske kender du mest Nupo for deres diætprodukter, men under ledelse af CEO Peter Wedelheim er virksomheden blevet transformeret til et brand med international rækkevidde.
I dag sælges deres produkter i mere end 30 lande – og rejsen fortsætter.
Nupos nøgle til global vækst
En stærk og troværdig fortælling: Med støtte fra Erhvervshus Hovedstaden og tilskud fra SMV:Pro har Nupo udviklet en global brand book, der sikrer en ensartet fortælling på tværs af markeder.
Brandfortællingen er forankret i Nupos oprindelige mission: At fremme en sund livsstil med fagligt funderede produkter.
Digital opgradering: For at kunne skalere internationalt har Nupo opgraderet deres e-commerce platform til en Shopify-løsning. Med støtte fra SMV:Digital har det været muligt at skabe en fleksibel og skalerbar platform, der letter adgangen til globale markeder.
Indsigt i nye markeder: Med vejledning fra Erhvervshus Hovedstaden og støtte fra SMV:Eksport har Nupo gennemført dybdegående analyser af blandt andre de tyske og engelske markeder. Denne indsigt har været afgørende for at tilpasse sig lokale behov og sikre en stærk position i udlandet.
Du modtager denne e-mail, da du tidligere har sagt ”ja tak” til at modtage nyheder fra Erhvervshuset. Ved udsendelse af nyheder via e-mail har Erhvervshuset adgang til oplysninger om læsning af fremsendte e-mails.
Du kan til hver en tid afmelde dig, hvis du ikke længere ønsker at modtage disse e-mails. Afmeld abonnement.