Loading...
INSPIRATION GØR DINE MÅLTIDER LIDT GRØNNERE Tager man et kig på de typiske danske livretter, indtager kødet hovedrollen i langt de fleste. Tænk bare på spaghetti med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller.... De er alle skønne retter, som vi spiser igen og igen, men det kan give både variation og velsmag, hvis du giver dig selv det lille benspænd udelukkende at arbejde grøntsager ind i familiens aftensmad. Faktisk vil du opdage, at du for alvor mærker årstidens skiften, når du lader grøntsagerne spille førsteviolin - og måske kræver det også en tanke eller to mere end normalt, når du skal sammensætte de grønne måltider.
Heldigvis guider vi dig gerne gennem det grønne køkken, og i vores opskriftunivers finder du stribevis af vegetariske måltider, der også kan passe fint ind i en travl hverdag.
Læs med nedenfor og bliv klog på bælgfrugternes alsidighed i det grønne køkken, fremtidens bæredygtige måltid og kom med på en eksklusiv masterclass, der klæder dig på til at minimere madspild eller kom på grønt madkursus i vores madhus. FIND ALLE GRØNNE OPSKRIFTER
GRØN MAD Kidneybønner, limabønner, kikærter, flækærter, soyabønner...
Fælles er et sandt overflødighedshorn af fibre, vitaminer, mineraler og protein. Brug dem i salater, supper, gryderetter og sågar kager og naturligvis i puréer og spreads til at dyppe dine grøntsager i.
BÆREDYGTIGE SPISEVANER Et studie foretaget af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at måltider baseret på bælgfrugter som bønner og ærter mætter bedre end måltider baseret på svin og kalv. Produktionen af kød er nemlig langt mere belastende for klimaet end produktionen af grøntsager. Men hidtil har man vidst meget lidt om, hvilken effekt bælgfrugter som bønner og ærter havde på evnen til at mætte set i forhold til kød. Nu har et nyt studie vist, at et proteinrigt måltid baseret på bønner og ærter fik deltagerne til føle sig mere mætte set i forhold til et proteinrigt måltid baseret på kalvekød og svinekød.
Kilde: Food & Nutrition: 'Meals based on vegetable protein sources (beans and peas) are more satiating than meals based on animal protein sources (veal and pork)' PLANETARY HEALTH DIET - ET BUD PÅ FREMTIDENS MÅLTIDER Du har sikkert hørt, at vi bør spise lidt mindre kød og betydelig mere grønt – for vores sundheds og for planetens skyld. Sidste år satte The EAT-Lancet Commission for Food, Planet and Health sig for at undersøge, hvordan fremtidens måltid bør skrues sammen, hvis vi i 2050 skal brødføde en befolkning på 10 milliarder mennesker – samtidig med at vi bremser klimaforandringer og andre trusler mod vores planet.
Vi har kigget forskerne i kortene for at forstå, hvordan vores livretter skal se ud i fremtiden, hvis vi skal forene vores kærlighed til god mad med et ansvar for vores planet.
> Læs mere MEYERS MADHUS MASTERCLASS: LÆR AT REDUCERE MADSPILD Torsdag 26. marts kan du komme med på en helt særlig masterclass, der gør dig klogere på, hvordan køleskabets rester bliver til velsmagende livretter og hvordan vi alle kan lære at spilde mindre ved nogle enkle greb.
At reducere madspild i dit eget køkken, har kun lidt at gøre med at spise grøntsagsskræller, men meget at gøre med de grundlæggende færdigheder i at vurdere, om en råvare er egnet til at spise eller kassere - og ikke mindst at kende de sensoriske princippper bag det at sammensætte et velsmagende måltid mad.
Her vil vores faglige rektor, Bo, gennem snak, demonstrationer og smagsprøver kaste lys over, hvordan vi alle sammen kan blive bedre til at bruge madresterne og gøre grøntsagerne til det centrale i måltidet. FIND BILLETTERMADSPILDSTIPS TAK FOR DE GODE TIPS! SE DEM ALLE HER Vi har spurgt vores venner på Facebook og Instagram om de bedste tips til, hvordan man minimerer sit madspild i køkkenet derhjemme. Vi blev mildest talt overvældede over alle de gode fif og køkkenråd, der sikrer, at familien spiser op og at madresterne får en værdig endestation. FIND ALLE MADSPILDSTIPS
GRØN AFTENSMAD EN BURGER I GRØN FORKLÆDNING Den almindelig oksekødsburger får i den grad kamp til stregen, når bløde boller smøres med karljohan- og persillemayo og omfavner sprøde grøntsager og en vegetarisk flækærtebøf fuld af smag. Husk at iblødsæt flækærterne 10-12 timer inden de koges.
GRØNT MADKURSUS I Meyers Madhus kan du komme på kursus i grøn madlavning. Her lærer vi sig at få størst mulige velsmag ud af sæsonens grøntsager – uanset om du er vegetar, veganer eller bare ønsker, at grøntsager skal spille en af hovedrollerne i dit madliv.
På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks, og andre gode sager. Undervejs bliver du indført i grundteknikker, der løfter dit grønne køkken
> Læs mere
MEYERS I COOP EN GENVEJ TIL ET GRØNT MÅLTID Vi har lavet aftensmaden til dig, der gerne vil spise grønt og godt, men som i ny og næ ikke har tiden til selv at stå bag komfuret.
Vores grøntsagsgryde er økologisk og fyldt med mættende bælgfrugter som kikærter og mungbønner, der simrer i en cremet kokosmælk med sort sesam og masser af krydderier. Til sidst er retten toppet med ristede mandler.
Du finder grøntsagsgryden som en del af vores brede sortiment af færdigretter i Meyers Deli og i Coops butikker landet over. LÆS MEREBRUG DINE RESTER: TRE GRØNNE OPSKRIFTER BRØDGRATIN MED OST, GRØNKÅL OG SVAMPE KORNOTTO MED SVAMPE OG EDAMAMEBØNNER Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Loading...
Loading...