5 KLASSISKE HVERDAGSFAVORITTER, VI HAR GJORT GRØNNE De færreste er i tvivl om, at vi bør spise mere grønt, både for vores sundheds og for planetens skyld.
Men hvis man ser på hitlisten over retter, som hyppigst lander på middagsbordet, så topper frikadeller, spaghetti med kødsovs og lasagne stadigvæk. Og med god grund, for de er varme og velsmagende livretter, og i en travl hverdag ligger det velkendte og gennemprøvede lige for.
Derfor har vi taget udfordringen op - kan det lykkes at give de velkendte hverdagsfavoritter en grøn fortolkning, så du både kan begejstre familiens maver og tilgodese kostråd og klimaregnskab?
Døm selv - for vi giver dig herunder fem gode, grønne måltider, der nemt kan passe ind i en travl hverdag.
VEGETARISK BOLLER I KARRY
Forlægget her er vores klassiske opskrift på boller i karry, hvor karrysaucen laves med æbler og fløde og så friskes lidt op med friskrevet ingefær og æbleedikke. Hvis du gør dig umage med konsistensen på bollerne, som er baseret på perlebyg og brune linser, vil selv inkarnerede kødspisere nikke anerkendende.
ÆRTEFRIKADELLER MED VARM KARTOFFELSALAT
Frikadellefarsen er nem at lave og får en let grøn farve og en dejlig mild smag fra de grønne ærter. Den skal virkelig virke tør i konsistensen, når du former den. Den klassiske varme kartoffelsalat har en dejlig frisk, syrlig smag. Server med friskbagt rugbrød og masser af grov sennep. Bliv klog på bælgfrugter Vi vil gerne slå et grønt slag for, at bønner og bælgfrugter i højere grad finder vej til dine livretter > Læs artiklen her <
VEGETARISK BRÆNDENDE KÆRLIGHED
En grøn udgave af barndomsklassikeren "brændende kærlighed". Syltede, brændte løg og de bagte jordskokker giver ekstra fylde, og de råmarinerede jordskokker giver knas på toppen.
Med denne metode til at lave mos reduceres kogevandet og bliver en del af retten. Det giver en mere intens smag. Server den som et måltid i sig selv. Varier gerne din mos ved at kombinere kartofler med andre rodfrugter som knoldselleri, pastinak, persillerod, jordskokker eller kålrabi. Vend også gerne urter i til sidst. Et enkelt fed presset hvidløg i den færdige mos giver også dybde til smagen.
DET GRØNNE RÅD Hvem går du til, når plantefarsbrødet skiller, grøntsagsfrikadellerne flyder eller bælgfrugterne ikke bløder op som forventet?
Du går til Det Grønne Råd som i år består af faglig chef i Meyers Madhus, Bo Frederiksen, køkkenchef, Jonas Boelt og Claus Meyer. SQUASHPASTA OG LINSEBOLLER I TOMATSAUCE
Et solidt måltid, der ikke kan undgå at sende tankerne i retning af spaghetti med kødboller, bare uden kød eller pasta.
De små frikadeller af linser og byg vil selvfølgelig også gå godt til almindelig pasta, ligesom squashpastaen kan serveres med kødboller i tomatsauce.
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|