10 gode råd til at komme i gang med AI
Der er fortsat enorm interesse for AI - og med god grund! AI kan være afgørende for din konkurrenceevne. Men hvordan kommer du i gang?

Vi har samlet 10 enkle og praktiske råd, så du kan komme godt fra start 👇

1) Forbered jer på, at om 3-5 år er alle virksomheder “AI-virksomheder” 
Vi er med AI, hvor vi var med internettet i 1999. 5 år senere var alle virksomheder “internetvirksomheder”. Forbered din virksomhed på, at det samme vil ske med AI.

2) Opdatér virksomhedens strategi med AI

Du har en strategi, men er den opdateret med konsekvenserne af AI? Det er en svær øvelse, for du skal forholde dig til den mest eksplosive teknologiske udvikling, verden har set. Det kræver en masse “what if” spørgsmål; f.eks. Hvordan ser en “AI first”-virksomhed ud inden for din branche, og hvordan kan du konkurrere med den?

3) Kom i gang med AI nu - eksperimentér! 

Potentialet er for stort, og udviklingen går for hurtigt til at indtage en ”wait and see”-position. Start med løsninger til internt brug og baseret på egne data, så risikoen minimeres.

4) Forbered jer på, at alle funktioner får en IA=Intelligent Assistent

Forbered dig på, at alle funktioner får en IA=Intelligent Assistent. 
AI er en universel teknologi, som vil finde ind i ALLE virksomhedens funktioner. AI er ikke en elitær øvelse for virksomhedens ledelse og IT. Involvér hele virksomheden.

5) Udarbejd en AI-politik
Den består af to elementer: a. Hvordan forholder vi os som virksomhed til AI (besparelser og/eller vækst)? b. Hvad forpligter vi os til i forhold til etisk og ansvarlig brug af AI?

6) Glem ikke klassisk AI

Alle taler om generativ AI (type ChatGPT), men glem ikke klassisk AI. Klassisk AI handler om at skabe værdi ved at finde mønstre i store datamængder. McKinsey & Co. vurderer, at det største økonomiske potentiale fortsat findes her. Hvilken værdi kan din virksomhed skabe med klassisk AI?

7) Få styr på data
Der findes to slags: a. Strukturerede data fra jeres operationelle systemer, sensorer, maskiner m.m. b. Ustrukturerede data som f.eks. dialoger med kunder, supportsager, dokumenter m.m. De fleste virksomheder har nogenlunde styr på a), mens b) ofte er underprioriteret. Kvalitetsdata er en forudsætning for kvalitets-AI.

8) Vær paranoid

Fald ikke i den klassiske fælde, hvor ny teknologi overvurderes på kort sigt, men undervurderes på lang sigt. Tving dig til at overvurdere betydningen af AI på lang sigt – på trods af, at du vil møde skuffelser og en relativt umoden teknologi på kort sigt. Husk, at du lige nu arbejder med den dårligste version af AI, du nogensinde kommer til at opleve.

9) Specificér, hvordan AI kan skabe værdi

Det kan du gøre ved at stille følgende 3 spørgsmål. Hvordan kan AI: a. Optimere dine processer? b. Forstærke de eksisterende produkter/services? c. Transformere forretningen; altså skabe nye produkter/services?

10) Husk det handler om mennesker

Hav respekt for, at det hele i sidste ende handler om mennesker. Træn dine medarbejdere i AI’s potentiale og udfordringer, så du får opbygget en intern AI-bevidsthed. Det er ikke gjort med at købe AI-licenser til alle medarbejdere, hvis de ikke bruger dem eller bruger dem forkert.
Få et AI-tjek
Med et gratis AI-tjek ser vi sammen på, hvordan du kan udnytte AI i alle aspekter af din virksomhed til at blive mere effektiv og konkurrencedygtig. Med udgangspunkt i din virksomheds forretningsmæssige prioriteter hjælper vi med at identificere, hvor og hvordan AI kan bidrage til at skabe mere og stabil vækst.

Læs mere om og book et AI-tjek her
Bliv en del af en ny AI-hub
AI-Boost er en innovationshub, som skal styrke anvendelsen af AI og anden avanceret teknologi i små og mellemstore virksomheder. Her bliver du en del af et forløb, hvor du får adgang til ekspertviden, testfaciliteter, oversigt over tilskudsmuligheder og meget mere. 

Læs  mere og ansøg om at komme med
Vil du have mere inspiration, flere spændende
cases og mere viden?

Følg med på vores kanaler
Facebook
Custom
LinkedIn
Du modtager denne e-mail, da du tidligere har sagt ”ja tak” til at modtage nyheder fra Erhvervshuset.. Ved udsendelse af nyheder via e-mail har Erhvervshuset adgang til oplysninger om læsning af fremsendte e-mails. Du kan til hver en tid afmelde dig, hvis du ikke længere ønsker at modtage disse e-mails. Afmeld dig her eller ved at skrive til marketing@ehhs.dk.

Se i browser

Copyright © 2024 Erhvervshus Hovedstaden
 Fruebjergvej 3 · 2100 København Ø · Danmark.