SÅDAN SPARER DU PENGE I KØKKENET |
Nøjsomhed og omhu er pludselig blevet mere aktuelle dyder midt i vores vestlige overflodssamfund. For i år er vi trådt ind i efteråret med en buldrende inflation pustende i nakken og en elregning på himmelflugt. Husholdningsbudgettet lider, vi slukker lys, trækker en gammel sweater på og håber for første gang ikke på hvid jul, men på en mild og lun vinter. Men hvem ved... Imens timer vi vores vasketider, skruer ned for radiatoren og slæber smør på tilbud med hjem til fryseren. Men maden må vi ikke give op på. For selvom fødevarepriserne stiger og madbudgettet stadigvæk er en tung post for mange, må vi huske, at det stadig kan lade sig gøre at sætte sund og velsmagende aftensmad på bordet - selv for få penge. Gode gamle tips som: én kylling, tre dage eller at huske indkøbslisten og samle turen til supermarkedet til én gang om ugen kan være et godt sted at starte, men måske skal du også lære nye råvarer at kende? I dette nyhedsbrev har vi samlet tips og gode opskrifter på sund og billig aftensmad, der samtidig er tætpakket med smag og nemt kan komme på bordet uden at sprænge budgettet. |
|
|
SPARETIP TIL GODE PROTEINER |
Kikærter, bønner, ærter og andre grønne proteinkilder er gode, billige (og klimavenlige) alternativer til det dyre kød. At have en bevidsthed om råvarers sæsoner kan give meget mere smag for pengene. Bønnesuppe, falafel, hummus og vege-burger er gode bud på hverdagsklassikere, hvor bælgfrugterne er i centrum, og du kan eksperimentere med de forskellige typer. Så tab ikke modet, men se det økonomiske benspænd som en spændende udfordring til at sætte nye og sunde retter på bordet. |
|
|
Bor du tæt på naturen er det nu, du skal ud og samle kantareller, blommer, nødder, vilde æbler, havtorn og rønnebær – efterårets vidunderlige råvarer, der kan få selv det mest skrabede måltid til at syne og smage som en festmiddag. |
|
|
Sparetip #1: Læg en madplan |
Lav en madplan. På den måde minimerer du madspild og kan bruge råvarerne i flere retter. Tjek køleskab og fryser, skabe og skuffer og noter dig, hvad du har i forvejen. På den måde ved du, hvad du har at gøre godt med, når du tjekker ugens tilbudsaviser. Sammen med indholdet i dit køkken samt tilbudsaviserne får du muligheden for at være kreativ – måske du slet ikke har brug for at købe ind eller kan nøjes med meget få indkøb. At skele til årstiden er også altid en god idé – her er der både penge at spare, og du får frugter og grøntsager, når de smager af mest. På meyers.dk finder du opskrifter delt ind i efter sæson. Crumble med solbær I din madplan kan du også nemt få plads til weekendens dessert. Lige nu er der masser af smag og kraft i de danske æbler. Verdens nemmeste dessert er en crumble, der kan laves hele året rundt ud af de frugter eller bær, der er i sæson. Denne opskrift er f.eks. med pære og solbær. |
|
|
Sparetip #2: Brug en hel kylling |
Ét af vores yndlingssparetips er anvendelsen af en hel kylling. Tag brysterne og kog til en hønsesalat, som du kan servere til en omgang luksus rugbrødsmadder som nem aftensmad eller en god frokost. Prøv vores udgave her med asparges og svampe – du kan nemt erstatte asparges med andre grøntsager. Vandet, du kogte brysterne i, er nu blevet basen for en hønsekødsuppe, hvor du kan tilsætte resten af skroget, de kedelige grøntsager fra grøntsagsskuffen og gavmilde håndfulde urter. Voila endnu et måltid fra den samme kylling. |
|
|
Sparetip #3: Skær ned på mængden af kød |
Vi kommer ikke udenom at kød er en dyr spise. Heldigvis er der gode, mættende og velsmagende alternativer at finde i de grønne proteinkilder som bønner, linser, ærter og kikærter. I vores kogebøger ’Grøn Mad’ og ’Grønne Proteiner’ og på meyers.dk kan du finde stor inspiration til retter med mindre eller slet ingen kød. En ægte livret er boller i karry, hvor det hakkede kød erstattes med perlebyg og brune linser. |
|
|
Et godt husmodertrick er også at få farsen til at strække. Bland kødet med flere grøntsager, linser og gryn. På den måde rækker kødet længere, og du får på samme tid masser af grønt og fibre. |
|
|
Sparetip #4: Brug dine rester |
Mange madrester kan faktisk få nyt liv i en ’resteret’. Når du laver din madplan, er det derfor en god idé at tænke i større portioner og planlægge rester, så du har mad til flere dage eller til fryseren. På den måde har du også hurtig, nem og billig mad til de dage, hvor tiden er knap. Desuden får du også nemmere brugt f.eks. en hel dåse hakkede tomater eller en hel pakke hakket oksekød.
Kog flere kartofler, end du har brug for – så har du til brasekartofler, kartoffelmadder, tacofyld eller til fiskefrikadellefarsen. Lav ekstra havregrød, som du kan bage til sprøde flager, og lav en større omelet, end du kan spise, så du har fyldet til næste dags sandwich. Hvis du bliver god til resteplanlægning, bliver du også en mester til at undgå madspild. Et overskud af ris fra gårsdagens boller i karry og grøntsager bliver nemt til Asiens svar på biksemad. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, så der er rig mulighed for at få brugt fra alle skuffer og skabe. |
|
|
Sparetip #5: Brug fryseren Hvis du bruger fryseren rigtigt, kan den være et stort aktiv i dit madliv. Lav en ordentlig gangtomatsauce, og frys den i mindre portioner. Køb stort ind af kød, fisk og fjerkræ, når du ser et godt tilbud, og frys det ned i portioner, der passer til et enkelt måltid. Frys friske krydderurter, limeblade, svampe fra en svampetur og brød. Hav frosne ærter og bær i din fryser. Alle disse ting gør vejen til mad på bordet kortere. |
|
|
Tirs. 08. okt. 2022 kl. 17-22 |
Lær en ældgammel teknik, og få sauerkraut, koreansk kimchi, kombucha, hjemmebrygget ingefærøl, modnede pølser og andre lækkerier på repertoiret. |
|
|
Tirsdag d. 27. sep. kl. 17-22 |
|
|
Tirsdag d. 27. sep. kl. 17-22 |
|
|
Fredag d. 14. okt. kl. 17-22 |
|
|
Tirsdag d. 27. sep. kl. 17-22 |
| |
|
Tirsdag d. 27. sep. kl. 17-22 |
| |
|
Fredag d. 14. okt. kl. 17-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|