TIPS TIL AT SPISE MERE BÆREDYGTIGT I HVERDAGEN |
Der hersker ikke tvivl om, at vores madvaner og råvareproduktion har afgørende betydning, når vi skal reducere vores klimaaftryk i håbet om også at kunne efterlade en frugtbar planet til fremtidige generationer. I dag stammer omtrent 20% af vores totale klimaaftryk i Danmark fra den mad, vi spiser. Klimaaftrykket gælder alt fra producering af råvarer, emballage, transport, tilberedning og desværre også madspild. Vi kommer ikke uden om, at det kræver markante forandringer i måden vi spiser på, hvis klimapåvirkningen skal begrænses. Reformationer af det globale fødevaresystem kræver nye love og regulativer på både nationalt- og internationalt plan, men vores egne adfærd hjemme i køkkenet betyder også en hel del – måske mere, end du tror. For der er centrale ting, vi alle kan gøre ved vores eget middagsbord. Små forandringer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser - og faktisk viser det sig i mange tilfælde, at det, der er godt for kloden, også er godt for din egen sundhed. Læs med nedenfor, hvor vi deler en håndfuld konkrete tips til, hvordan du kan nedbringe dit klimaaftryk fra den mad, du spiser. |
|
|
| Et udpluk af vores bedste tips |
| |
|
Mange er enige i, at det giver mening af skrue ned for indtaget af kød, enten af sundhedsmæssige- miljømæssige eller etiske grunde. Men det at spise mere grønt har også flere lystbetonede grunde.
Planteriget har enormt meget variation i teksturer, former, farver og dufte, hvilket giver os et af de mest velassorterede områder i det gastronomiske univers. Faktisk er der nærmest uudtømmelige muligheder i det grønne køkken, hvis du først er opmærksom på det. |
|
|
NÅR DU SPISER KØD - SÅ VÆLG DET LYSE |
Hvis du gerne vil spise mere bæredygtigt, men stadig holde fast i kødet, så anbefales det at spise mere gris og kylling end kød fra kalv og okse. Det er ifølge Fødevarestyrelsen godt for din sundhed at begrænse indtaget af kød fra firbenede dyr samtidig med, at det også er godt for klimaet. Især okse- og lammekød er blandt de fødevarer, der har det højeste klimaaftryk, hvorimod fjerkræ, gris og æg belaster klimaet væsentligt mindre. Mens oksekød udleder næsten 14 kg CO2 pr. kg, udleder kyllingekød 5,5 kg og grisekød bare 4,6 kg.* *Kilde: Danmarks Grønne Tænketank Concito & Fødevarestyrelsen |
|
|
I et klimaperspektiv er det værd at huske på, at grøn eller vegansk kost ikke altid har et lavere klimaaftryk, hvis de animalske produkter erstattes af forarbejdede kød- og mejeriprodukter. Så du behøver ikke nødvendigvis at opgive oksekød og lam, som ellers er de største kilder til drivhusgasser. Husk blot at balancere det røde kød med andre kilder til protein. |
|
|
SPIS BÆLGFRUGTER I MASSEVIS |
Plantebaserede råvarer som eksempelvis bælgfrugter, fuldkorn, gryn, bladgrøntsager og kartofler giver allermest ernæring for klimaaftrykket. Samtidig er de gode for din sundhed – og pengepung. Bælgfrugter er ofte billige, har et højt proteinindhold og er fedtfattige med mange kostfibre, mineraler og fibre. Så når du er på jagt efter grønne proteiner, lander du automatisk en god bifangst af næringsstoffer. Bælgfrugter og fuldkorn er desuden meget mættende, hvilket også kan være en sundhedsgevinst, fordi vi bliver mætte for færre kalorier.
|
|
|
SPIS FISK - OG VÆLG DE RIGTIGE |
Fisk har et lavere klimaaftryk end andet kød, fordi fiskene hverken kræver rent drikkevand eller store landbrugsarealer. Det største bidrag til klimaeffekten kommer fra selve fiskeriet, hvor der er et stort brændstofforbrug. Derfor har vi i Meyers også fokus på skånsomt og kystnært fiskeri for både at fremme den aktivitet og kultur, som fiskeriet har skabt i de mindre havne. Derudover sikrer det også en større alsidighed i de fiskearter, der lander i vores køkkener. Det kystnære fiskeri er både skånsomt over for naturen i havet, har et minimum af uønsket bifangst og har et lavt brændstofforbrug. |
|
|
SPIS LOKALT - MEN I HØJERE GRAD EFTER SÆSON |
En fødevare transporteres i gennemsnit 1500-2500 km. fra produktion til forbruger, og derfor giver det mening at vælge eksempelvis dansk kød frem for argentinsk. Men det er faktisk bedre at spise udenlandske æbler, når de er i sæson, frem for danske æbler, der har overvintret i energikrævende kølehuse. Helt generelt er det sådan, at produktionen af en fødevare ofte belaster klimaet mere, end transporten gør. En beregning fra Aalborg Universitet viser fx, at 1 kg. danske tomater dyrket i drivhus udleder 9,5 kg. CO2, mens spanske frilandstomater kun udleder 0,4 kg CO2 pr. kg. |
|
|
med brombær og hvid chokolade |
|
|
med linseboller i tomatsauce |
| |
|
SLUK TØRSTEN I VAND FRA HANEN |
I Danmark er vi så heldige, at drikkevandet er rent og smager godt. Fødevarestyrelsen anbefaler 1-1,5 liter væske om dagen, hvoraf størstedelen gerne skal være fra vand. Danskerne drikker meget alkohol, kaffe, te og søde drikkevarer, og disse drikkevarer udgør tilsammen en betydelig del af det klimaaftryk, der kommer fra vores mad og drikke. Derfor er vand fra hanen også det mest klimavenlige at drikke. Flaskevand medfører en CO2-udledning på 0,18 kg pr. liter, mens postevand udleder bare 0,0002 kg CO2 pr. liter. *Kilde: Danmarks Grønne Tænketank Concito & Fødevarestyrelsen |
|
|
Onsdag d. 19 & 31. august 2022 kl. 17-22 |
De fisk, der trives i de kølige vande omkring Danmark, er nogle af de bedste råvarer, vi har i Norden. På dette kursus lærer du at lave forrygende mad med dem. Derudover gennemgår vi håndteringen og udskæringen af hele fisk og guider dig gennem de friskhedstegn, du skal kende, når du vælger din fisk hos fiskehandleren – et uundværligt værktøj, hvis du vil være sikker på altid at få den friskeste fangst med hjem. |
|
|
Lørdag d. 3. september 2022 kl. 10-15 |
|
|
Onsdag d. 14. september 2022 kl. 17-22 |
torsdag d. 1. september 2022 kl. 17-22 |
|
|
Lørdag d. 3. september 2022 kl. 10-15 |
| |
|
Onsdag d. 14. september 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Torsdag d. 1. september 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på linket. Afmeld nyhedsbrevet
Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|