Dy Plambeck blev meget glad, da jeg ringede til hende i går. Hun befinder sig i Texas, og jeg havde netop set en selfie med hende og Joe Biden på Facebook, da jeg kom igennem til hende i Nashville og kunne meddele, at et flertal af avisens læsere har stemt på ’Til min søster’ og at hun derfor er modtager af Politikens litteraturpris for 2019.
Det er nu femte gang i træk at Politikens litteraturpris går til en kvindelig forfatter: Maria Gerhardt, Merete Pryds Helle, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Birgithe Kosovic og nu Dy Plambeck. Det er i den grad kvinderne, der holder dansk litteratur kørende og sætter fingeren på de ømme punkter.
I dagens avis har jeg skrevet om Dys vinderroman, som har en helt anden tone end Dea Trier Mørchs ’Vinterbørn’ fra 1976, som er fuld af Vietnam-nyheder og klassekamp. Du kan læse min kommentar
her.
Og her er vores
ledende artikel om årets litteraturprisvinder fra avisen i dag.
Hvis du vil være med til at fejre Dy, så sæt kryds i kalenderen
torsdag d. 19. marts kl. 19.30. Det sker i Pressen Politikens Hus og vi byder på underholdning og blomster, interview og overraskelser. For vi uddeler jo også vores Frit Flet-pris, hvis modtager først afsløres til festen. Helt ærligt: Det bliver stort! Du kan købe billet til festen
her.
Jeg har lyst til at stoppe her for efter et par måneder, hvor vi på litteraturredaktionen har brugt mange kræfter på de syv nominerede forfattere til vores litteraturpris, føles det naturligt ikke at bruge vores nyhedsbrev til andet, men jeg mangler noget, og det er en tak til de øvrige nominerede for at stille op.
Sikke nogle fremragende bøger Dy Plambeck var oppe imod:
Kristian Bang Foss’ ’Frank vender hjem’,
Hanne Højgaard Viemoses ’HHV, FRHSW’,
Lea Marie Løppenthins ’Sæson’,
Liv Nimand Duvås ’Rosenreglen,
Laura Ringos ’Papirbryllup og
Cecilie Linds ’Mit barn’.
Og så kan jeg alligevel ikke lade være med at nævne en af Plambecks forgængere:
Amalie Skram, som er aktuel med sine fremragende, over hundrede år gamle romaner om at være kvinde i en tid, hvor mænd bestemte alt. Også på sindssygehospitalet.
Her kan du læse Lilian Munk Rösings anmeldelse af ’Professor Hieronymus’ og ’På Sct. Jørgen’.
Og nu jeger i gang:
Rachel Cusk har med ’Kudos’ netop afsluttet sin trilogi om den fraskilte forfatter, Faye. Cusks indirekte portrætkunst, som gør, at man får uendelig lidt at vide om Faye, men alligevel føler man kender hende, er forrygende.
Her er anmeldelsen af ’Kudos’.
