Sanddag vender tilbage

 

ARKEN afholder årets Sanddag for børn fredag den 20. au­gust 2021

Sanddagen er blevet afholdt i mere end 20 år og har således været en årlig tilbagevendende begivenhed i det meste af museets historie.

På ARKENs Sanddag fyldes stranden ud for ARKEN med et mylder af børn, der udfolder sig i et af naturens allermest fantastiske materialer: sand!  

Vi glæder os til igen at invitere skoleklasser og daginstitutioner fra Region Hovedstaden og Region Sjælland til at deltage i Sanddagen og være med til skabe et rum for fællesskab og frihed.

Læs mere

Kommende undervisningsforløb

Farshad Farzankia  Hvis jeg står


ARKENs store soloudstilling med Farshad Farzankia er den iranskfødte kunstners første museumsudstilling.

Farzankia undersøger intuitivt livets store, eksistentielle spørgsmål. Hans lærreder er fulde af motiver, der sætter store og små fortællinger i spil om identitet, frihed og bevægelse. Hvert maleri er som en åben scene eller som filmklip uden begyndelse og slutning, der inviterer os ind i nye verdener, vi selv kan digte videre på.

ARKEN Undervisning tilbyder undervisningsforløb med afsæt i udstillingen fra den 31. august.

Læs mere

Kommende undervisningsforløb

Blomsten i kunsten


Til efteråret åbner ARKEN særudstillingen Blomsten i kunsten, der skaber krydsbefrugtninger mellem fortællinger om blomster i den ældre kunst og i samtidskunsten.

Udstillingen viser værker af internationale og danske kunstnere i en bred vifte af kunstneriske udtryk med et tidsligt spænd på 200 år. Mødet mellem den ældre kunst og samtidskunsten skaber rum for refleksion over de historiske rødder, som har formet vores natursyn, og stiller spørgsmål til vores eksistens nu og i fremtiden.

ARKEN Undervisning tilbyder undervisningsforløb med afsæt i udstillingen fra den 28. september.

Læs mere
 

Åbne lærerkurser


Tag dine kolleger med til åbent lærerkursus og få inspiration til din praksis.

Lærerkursus med afsæt i Farshad Farzankia  Hvis jeg står: onsdag den 25. august kl. 15-17

Lærerkursus med afsæt i Blomsten i kunsten: onsdag den 22. september kl. 15-17

Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig på undervisning@arken.dk (husk link)

Læs mere

Nye familieguides med Fluen Finn


Fluen Finn er fluen på væggen på ARKEN og maskot for børn og familier.

Fluen Finn formidler særudstillingerne i børnehøjde i museets familieguides, hvor han fortæller sjove fakta om kunstværkerne, stiller spørgsmål, undrer sig og lægger op til små øvelser i kunsten for børn og familier.

Man kan tage familieguiden med Fluen Finn med rundt i udstillingen, og hvis børnene vil se mere, introducerer han til mere sjov med kunsten på sin egen webside FluenFinn.dk

Læs mere
 

Kontakt


ARKEN Undervisning kan kontaktes på e-mail: undervisning@arken.dk
OBS: Bemærk, vi holder ferielukket i uge 29 og 30
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld