‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 18-02-2020

Sascha er uhelbredelig syg af kræft: 'Jeg vil leve mit liv som alle andre unge'

Sascha Harkjær er netop fyldt 18 år. Hun fik konstateret kræft, da hun var fem og er i dag uhelbredelig syg. Hun er også en livsglad og optimistisk pige med mål og ambitioner og en indædt tro på, at forskerne en dag finder den medicin, der kan gøre hende rask.
Læs Saschas livsbekræftende og inspirerende historie

Det skriver andre medier om kræft
 

Formand får fængsel for fupindsamlinger til kræftsyge børn

(DR 17-02-2020)

Formanden for Foreningen for Danske Kræftramte Børn er ved Retten i Odense kendt skyldig i groft bedrageri. Foreningen modtog donationer fra en lang række firmaer, men pengene gik kun i begrænset omfang til de syge børn. Formanden idømmes halvandet års fængsel – dog skal han kun afsone tre måneder, hvis han opfylder en række krav, herunder samfundstjeneste. Han får desuden konfiskeret 2,275 mio. kr. Næstformanden blev frifundet.
Link til originalartikel

Tilsyn: Sygehuse er så pressede, at det går ud over patienterne

(Jyllands-Posten 17-02-2020)

Stor arbejdsmængde og tidspres på sygehusafdelinger på tværs af landet går ud over patienterne. Det viser en række påbud fra Arbejdstilsynet fra de seneste år, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. Tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet afdækker et problem, der skal gøres noget ved hurtigt, lyder kritikken af regeringen, som ikke har hastværk med en plan for fremtidens sundhedsvæsen.
Link til originalartikel

Flaskepigen fra Fyn samler ind igen

(Fyens.dk 17-02-2020)

Hatten af for 11-årige Laura! Den gæve pige fra Søndersø på Fyn donerede sidste år 40.200 kr. til Knæk Cancer, og hun er nu igen trukket i arbejdstøjet. Også i år vil hun samle pant ind til den gode sag.
Læs mere

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

’Med tiden bliver sorg til savn’

Tiden betyder noget forskelligt for os alle. For 20 år siden mistede Mette Stangerup, Charlotte Pihlmann og Lone Nielsen deres mødre. De blev sat sammen i en sorggruppe gennem Kræftens Bekæmpelse og har siden udviklet et tæt venskab. De er enige om, at sorgen ikke forsvinder, men skifter form til et dybt savn. Læs artikel og meld dig som indsamler 29. marts