‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
16. SEPTEMBER 2024
 
Karoline Hüche Bentzen
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om,  
 
Liste ikon   Attentatet mod Donald Trump på hans egen golfbane i Florida, hvor en Secret Service-agent og et øjenvidne var det eneste, der stod mellem Trump og en svært bevæbnet attentatmand.
Liste ikon   Bagefter kigger vi på de ekstreme mængder vand, der lige nu strømmer gennem det centrale og østlige Europa, som følge af de enorme mængder nedbør, som stormen Boris blæser ned over områderne.
Liste ikon   Så skal vi forbi tragedien i Vorupør i Nordjylland, hvor to tyske drenge mistede livet i en sandklit. I lokalområdet har dødfaldene resulteret i vrede fra beboerne, der mener, at det blandt andet er et menneskeskabt anlæg, der har gjort klitterne farlige.
Liste ikon   Endelig skal vi forbi nattens Emmy-uddelinger, hvor Netflix’ britiske megahit ’Baby Reindeer’ har vundet fire priser.
 
nullFoto: Marco Bello/Ritzau Scanpix
nullFoto: Marco Bello/Ritzau Scanpix
  Secret Service-agenten så et geværløb stikke ud af busken og åbnede ild. Trump var under 500 meter væk

Søndag aften briefede sheriffen i Palm Beach pressen om det andet mordforsøg på Donald Trump i præsidentvalgkampen, og meget tyder på, at en vaks Secret Service-agent og et modigt øjenvidne er alt, der denne gang stod mellem Trump og en svært bevæbnet attentmand.
 
  Dramaet udspillede sig søndag eftermiddag på Donald Trumps golfbane i West Palm Beach, Florida. Mens Trump spillede golf, gik en Secret Service-agent rundt på banen for at sondere terrænet. Til sin overraskelse så han et gevær stikke ud buskene, der omkranser golfbanen.  
  Derefter gik det stærkt. Ifølge Secret Service affyrede agenten 4-6 skud mod buskadset og kaldte på backup, mens Trump blev mandsopdækket. Gerningsmanden formåede at flygte, og ifølge sheriffen i Palm Beach, Ric Bradshaw, var politiet til at starte med på bar bund indtil et vidne dukkede op:  
  »Heldigvis var vi i stand til at lokalisere et vidne, som kom til os og sagde: ’Hey, jeg så fyren løbe ud af buskene. Han hoppede ind i en sort Nissan, og jeg tog et foto af bilen og nummerpladen’. Det var fantastisk«.  
 
Liste ikon   Læs også: FBI efterforsker skyderi som muligt attentatforsøg på Trump
 
nullFoto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
nullFoto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
 
Voldsomme vandmasser: »Vi skal stadig overleve indtil tirsdag, det her er ikke slutningen«
 
  Ekstreme mængder vand strømmer lige nu gennem det centrale og østlige Europa som følge af de enorme mængder nedbør, som stormen Boris blæser ned over områderne.

Polen og den den nordøstlige del af Tjekkiet står over for nogle af de værste oversvømmelser siden 1997, hvor mere end 100 mennesker blev dræbt i begge lande. Nedbørsmængden har i nogle områder i det nordøstlige Tjekkiet været på 460 liter pr. kvadratmeter. Det svarer til den mængde, der almindeligvis falder over et helt år. Vejrudsigterne melder om mere regn – det ventes at fortsætte i hvert fald indtil mandag.
 
  »Prognosen siger, at det skal regne i mindst to dage mere. Vi skal stadig overleve indtil tirsdag, det her er ikke slutningen«, siger Marek Joch, som bor i en lille landsby ved navn Lipov i Tjekkiet, til BBC.

Men ifølge den tjekkiske meteorolog Tatána Míková, er der dog bedring på vej i form af mindre nedbør end hidtil forudsagt:
 
  »Lige nu er regnen stoppet i nordøst i de områder, hvor situationen er værst. Der er udsigt til mere nedbør i morgen, men lige nu ser det ud til at blive på omkring 30-40 mm, så det vil ikke forværre situationen. Det er en forudsigelse, som vi håber vil holde«, fortæller hun til Politiken.  
 
Liste ikon   Læs også: Gigantiske mængder regn kan blive til flodbølger gennem Europa
Liste ikon   Læs også: Kraftigt regnvejr skaber oversvømmelser flere steder i Europa
 
nullFoto: Claus Bjørn Larsen
nullFoto: Claus Bjørn Larsen
  Drengene blev kvalt under sand og tørv. Nu peger de lokale på, at stranden er blevet farlig. Og det er menneskeskabt  
  Hele kyststrækningen fra Agger til Hanstholm er takket være sin stive vind og store bølger et berømt surfspot. Det er næsten altid havarerede surfere, som lederen af redningstjenesten, Benny Bak, og hans ni ansatte tager ud for at redde. Men redningstjenesten så også de to drenge, der blev kvalt under sand og tørv i august lege, og advarede en af fædrene til de to:  
  »I skal stoppe med det der. I må ikke lege her. Det er livsfarligt«, forklarede redningsfolkene på tysk.

En af fædrene til de to drenge gav tegn med tommelfingeren på, at han havde forstået beskeden, og redningsfolkene kørte videre. En time senere så redningsfolkene de to drenge igen, der var de to børn livløse.
 
  Sandskreddet i Vorupør 25. august omkring klokken 15.55 er den værste ulykke i Vorupør, så længe Benny Bak, der selv er Vorupørbeboer og leder af redningstjenesten, kan huske. Og der er noget ved dødsfaldet, der har gjort Benny Bak og andre lokale vrede.  
  Klitterne ved nordstranden i Nr. Vorupør er ifølge redningslederen blevet betydelig farligere, end de var før. Hvilket skyldes et menneskeskabt anlæg bestående af en 400 meter lang mole syd for stranden.  
 
Liste ikon   Læs også: Ekspert giver tre mulige forklaringer på alvorlige skred
 
nullFoto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
nullFoto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
  The Bear og Baby Reindeer hyldes ved Emmy-uddeling  
  Natten til mandag dansk tid var der Emmy-uddeling i Los Angeles i USA. Blandt nattens Emmy-vindere var de populære serier ’The Bear’ og ’Baby Reindeer’. Sidstnævnte vand fire priser ved prisuddelingen i kategorierne ’Bedste Mandlige Hovedrolle’, ’Bedste Manuskript’ og ’Bedste Serie’.  
  De tre priser tog skuespiller og komiker Richard Gadd imod, som både er skaber af serien og spiller hovedrollen ’Donny’. Dramaserien er baseret på Gadds eget liv, og seriens omdrejningspunkt er, at hovedpersonen bliver stalket af en kvinde ved navn Martha Scott, efter at han serverer hende en gratis kop te på den pub, hvor han arbejder.  
  »Jeg havde aldrig troet, jeg ville få styr på mit liv. Jeg havde aldrig troet, jeg ville være i stand til at komme mig over det, der skete for mig, og komme på benene igen«, fortalte han på scenen til prisuddelingen.

Også i Danmark har der været en prisuddeling ved Lauritzen-prisen, der er en af landets største og ældste skuespilpriser. Her vandt skuespillerne Anders W. Berthelsen og Birgitte Hjort Sørensen den anerkendte pris, der hvert år tildeles en mandlig og en kvindelig skuespiller, der har markeret sig med unikke skuespilpræstationer.
 
 
Liste ikon   Lauritzen-prisen: Birgitte Hjort Sørensen og Anders W. Berthelsen vinder stor pris
 
   
  Det bedste fra Politiken  
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN
 
»Farvel til late bloomers«: Vi tre var aldrig blevet topforskere, hvis vi havde fulgt det spor, regeringen nu lægger op til

Regeringens planer om at skærpe adgangskravene til det almene gymnasium gøder det uddannelsessnobberi, den ellers hele tiden taler om at bekæmpe. Det mener fire topforskere; Stinus Lindgreen, Eske Willerslev, Anja C. Andersen og Jens Lundgreen, der har skrevet et debatindlæg i Politiken.

Når regeringen ønsker at skærpe adgangskravene til det almene gymnasium, for derved at øge det faglige niveau, er det blandt andet for at få flere unge til at vælge en erhversrettet ungdomsuddannelse. Men de skærpede adgangskrav er ifølge topforskerne, en ualmindelig dårlig idé, siger de, og refererer til de konsekvenser det vil have for den sociale mobilitet, vores samlede uddannelsesniveau og for samfundsøkonomien.
 
  »Det skulle være en kamp mod ’uddannelsessnobberiet’, men tror man virkelig, at man bekæmper uddannelsessnobberi ved så åbenlyst at skabe A-, B- og C-uddannelser? Tror man, at erhvervsuddannelserne bliver mere eftertragtede, hvis man tvinger de unge derind og gør gymnasiet til en lukket fest for de særlig dygtige?«, skriver de fire topforskere i debatindlægget.

De frygter, at det bliver de unge menneskers præstation i folkeskolen, der får lov til at definere, hvordan deres fremtid kommer til at se ud. »Farvel til late bloomers. Ingen hjælp til de bogligt udfordrede, der måske ikke har opdaget deres kald endnu«, skriver de.


 
nullFoto: GEUS
nullFoto: GEUS
  Forskere løser kæmpe mysterium, der fik vores klode til at skælve i ni dage  
  Et stort internationalt forskerhold med danskere i spidsen har løst gåden om en mystisk seismologisk aktivitet i Østgrønland, der fik vores klode til at ryste ni dage i træk, og som forsagede en kæmpe tsunami.  
  Danske seismologer fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, blev taget på sengen af den mystiske skælven fra Østgrønland, som deres seismografstation i byen Scoresbysund i samme region, registrerede som den første i verden sidste efterår.  
  »Vores første indskydelse var, at den seismologiske aktivitet kunne være udløst af et fjeldskred, som vi har oplevet før i Vestgrønland, men aldrig i Østgrønland«, siger seismolog, Trine Dahl-Jensen fra Geus.  
  Nu kan forskerholdet afsløre, at det var et samspil mellem klimaforandringer og helt specielle geografiske forhold, der førte til den kæmpe tsunami i september sidste år, som nåede en højde på 200 meter.  
  »Vi havde en idé om, at et kraftigt fjeldskred havde skabt en tsunami, som Ella Ø blev ramt af. Da jeg begyndte at kigge på satellitfotos fra området, kunne jeg se spor af tsunamien i landskabet, som simpelthen havde visket kystlinjen ud og gjort den våd«, fortæller Kristian Svennevig fra Geus.  
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
  Du lytter til Politiken: Trine er et af ’Krigens børn’: »Jeg har følt mig ensom med min sorg over min far«

Inde på det danske forsvars hjemmeside ligger der et mindeord om en ung dansk major, der døde i 2007 efter at være blevet ramt af mortergranater i Afghanistan. Major Anders Stæhr Storrud. Han var elsket af sit kompagni, står der. Højt respekteret, vellidt. Et naturligt samlingspunkt. Da Anders dør, er det ikke kun en soldat, der dør. Det er også den gladeste og stolteste far, man kan forestille sig. Trines far.

Trine Stæhr Storrud er 23 år i dag. Hun er et af de børn af danske veteraner, der har fortalt Politiken, hvordan det har været at miste en forælder til krigen. Eller vokse op med en forælder, der er blevet skadet psykisk af at være udsendt. Med sorgen fik Trine en uønsket følgesvend. En skygge, hun som barn prøvede at holde hemmelig. Noget, der kunne slå ned og ramme ud af det blå.
 
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Dronning Margrethe overrækker Rungstedlundprisen. Prisen tildeles i år Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Det sker som en anerkendelse af hendes store formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur og rolle til både børn og voksne.
Liste ikon   Retten i Svendborg fortsætter i dag retsagen mod en 43-årig mand, som er anklaget for at have voldtaget en 14-årig pige. I forbindelse med voldtægten gav han hende angiveligt vand med det bedøvende stof diazepam.
Liste ikon   Tyskland indfører fra i dag indrejsekontrol ved grænserne til sine i alt ni nabolande, herunder Danmark, i en periode på foreløbig seks måneder. Kontrollen skal ifølge det tyske indenrigsministerium beskytte mod ’akutte farer igennem islamistisk terror og alvorlig kriminalitet på tværs af grænser’.
 
   
  Dagens tegning: »Grab the pussy«  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Kongen var gæst hos Hitler og kronprinsparret glade gæster hos Göring
 
 
 
2 5 hjerter: Det er slet ikke til at holde ud, hvor godt det hele lyder
 
 
 
3 Temperaturstigninger lokker nye dyrearter til Danmark: Her er 10 nye dyr
 
 
 
4 Udenpå var Louise Møller fræk og forstyrrende. Indeni var hun ulykkelig
 
 
 
5 5 hjerter: Valget af Jeff Goldblum i rollen som Zeus er indlysende klogt
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Rektor
 
Frist:­ 15/10/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE
 
Frist:­ 06/10/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Direktør til Wonderful Copenhagen
 
Frist:­ 17/09/2024   Wonderful Copenhagen Læs mere
 
  Chef til udvikling af Kulturhavnen - Helsingør Havne
 
Frist:­ 02/10/2024   Helsingør Kommune Læs mere