| Syv kampe resterer der blot i denne superligasæson, og når AGF og FC København er færdige med udfoldelserne i Aarhus i aften ved 21-tiden, kan tilræset være skåret ind til en duel mellem Brøndby og FC Midtjylland – og med holdet fra den københavnske Vestegn som store favoritter til at vinde mesterskabet for første gang siden 2021. | |
| Brøndby skal formentlig blot vinde hjemmekampen mod AGF, der ikke har hentet en sejr i mere end to måneder, for at sikre sig klubbens 12. danske mesterskab for næsen af... ja, hvem? | |
| Status i mesterskabsspillet før kampene på søndag kl. 17: | |
| Brøndby kan med en sejr i sidste spillerunde hjemme mod AGF formentlig sikre DM-guld. | |
| Brøndby og FC Midtjylland fører ligaen før sidste spilledag med hver 62 point, men Brøndbys målscore er syv mål bedre. | |
| FC København har 58 point og har stadig chance for guld inden mødet med AGF i aften, men FCK har brug for ’hjælp’ i de andre kampe i 32. og sidste spillerunde. | |
| Her skal FC Midtjylland og FC København på hjemmebane møde henholdsvis Silkeborg og FC Nordsjælland, der har udspillet sin guldchance. FCN’s mulighed for at spille europæisk i næste sæson forsvinder, hvis FCK slår AGF i aften. | |
| Nedrykningsspillet (lørdag kl. 15): | |
| Vejle er sikker på at overleve i Superligaen efter sejren over Hvidovre, og kan med en sejr i Randers faktisk slutte på den europæiske playoff-plads og få en bonuskamp mod FCK, FCM eller Brøndby. Det vil dog kræve, at Viborg samtidigt ikke vinder over OB. | |
| Lyngby og OB slås om tiendepladsen, der sikrer overlevelse. De har henholdsvis 35 og 32 point før sidste runde. Lyngby skal blot have et point i Hvidovre for at overleve, mens OB på udebane skal vinde i Viborg – og håbe på, at Lyngby taber i Hvidovre. | |
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix |
| »Vi tror stadig på det. Alt kan stadig ske i den her Superliga, så vi skal gøre arbejdet færdigt på søndag og vinde vores kamp, og så må vi se, om det er nok«. | |
| FC Midtjylland-træner Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside efter 3-3-kampen mod FC Nordsjælland. | |
| Fodbold, Europa League-finale (onsdag på TV2) | |
Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix |
| Det tyske mesterskab er i hus efter en sensationel sæson uden nederlag. Europa League-finalen i Dublin mod italienske Atalanta er Bayer Leverkusens kamp nummer 52 i sæsonen. Slutkampen mod Atalanta kan meget vel blive lidt at et målorgie. Leverkusen har scoret vanvitttige 143 mål i sæsonen, men Atalanta er det mest målsøgende og aggressive italienske hold og har selv fundet vejen til nettet 98 gange. | |
| Fodbold, FA Cup-finale (lørdag på See og Viaplay) | |
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix |
| Slutkampen i verdens ældste turnering er igen i år et opgør mellem Manchester-klubberne City og United. Mestrene fra City, der vandt sidste års finale mod United med 2-1, er tårnhøje favoritter mod et United-hold, der med en 8.-plads i ligaen har leveret det dårligste slutfacit i nyere tid. | |
| Formel 1, GP Monaco (søndag på TV3 og Viaplay) | |
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix |
| Den regerende verdensmester Max Verstappen rækker ud efter karrierens tredje sejr i de snævre gader ved den franske riviera, hvor der er få muligheder for at overhale og høj risiko for karambolage. Sidste år blev spændingen delvist ødelagt af regnvejr, men vejrudsigten for søndag ser umiddelbart lovende ud. | |
| Øvrige udvalgte begivenheder | |
| Ishockey: VM i Tjekkiet (til søndag) | |
| Cykling: Giro d’Italia (til søndag) | |
| Håndbold: DM-finale Aalborg - Fredericia/Ribe-Esbjerg (m) | |
| Tak fordi du læste med. Vi er tilbage med endnu et nyhedsbrev næste tirsdag. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|