Oven på vinter, regn og storm er vi i Kulturhuset ved at være helt klar til mere lys, varme og forårsfornemmelser. Og heldigvis er det jo også snart marts og forår og vi kan glæde os over et godt tætpakket forårsprogram i Kulturhuset og biografen. For eksempel med et særligt rabattilbud til alle modtagere af nyhedsbrevet, nemlig 33% rabat på foredraget "Lad det gå langsomt" med tidligere skatteminister Karsten Lauritzen den 6. marts. Indtast rabatkoden 'Nyhedsbrev', inden du vælger billet, så får du den til kun 100 kr. Og så byder vi velkommen til et nyt tiltag for strikkeentusiasterne, nemlig Strikkebio, der arrangeres i samarbejde med Line Holst fra Made By_. Første gang bliver allerede den 10/3 kl.10.30 med filmen Kalak, som vises med en smule lys i salen, så du kan se dine masker. Så kom og se en god film sammen med andre strikkeentusiaster. Rigtig god fornøjelse! |
|