Sidst vi fik lov at tilbyde gokartkørsel til halv pris, ræsede salget bogstavelig talt af sted. Og nu står Ballerup Gokart Center igen og vifter med det ternede flag og tilbyder dig og dit selskab 30 minutters forrygende og hæsblæsende gokart. Det sker på deres store bane, som Jason Watt kalder "Danmarks bedste". Gokart er fuld af sjov og hyggeligt samvær, hvor alle mand får plejet konkurrence-genet. Så sving forbi Tempovej, hvor Ballerup Gokart Center meget passende ligger, og giv dine venner eller familien kamp til stregen. Efter løbet modtager I et udprint af alle deltageres køretider - og man må gerne håne.