Pablo Picasso, Liggende nøgen kvinde, 1932. Olie på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Sidste chance: Elsket af Picasso

Vinterferiens uge 7 og 8 er sidste chance for at se eller gense Pablo Picassos berømte kvindeskildringer på ARKEN. Den anmelderroste særudstilling Elsket af Picasso – Kærlighedens magt sætter spot på kvinderne i Picassos værker og på den store indflydelse disse kvinder havde på kunstnerens liv og værk. Alle udstillingens 51 værker, der tæller både maleri, skulptur, tegning og grafik, er udlånt fra Musée national Picasso-Paris’ enestående samling. Udstillingen vises til og med søndag den 23. februar.

Pablo Picasso, Billedhuggeren, 1931. Olie på krydsfiner. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Læs mere

Oplev Paola Pivis isbjørne i Kunstaksen fra den 29. februar

 

Som optakt til særudstilingen Dyr i kunsten indtager 15 fjerklædte isbjørne af den italienskfødte kunstner Paola Pivi ARKEN fra den 29. februar. Under titlen We are the Alaskan tourists vil de fjerbeklædte isbjørne boltre sig ned igennem museets 150 meter lange Kunstakse og indtage rummet, som var de mennesker i gang med en samtale, en dans eller en udfordrende yogaøvelse. Går man helt tæt på bjørnene bliver deres dyriske træk tydeligere; de spidse hvide tænder, de sorte ovale øjne og de skarpe klør. Men først og fremmest er det isbjørnenes naturtro størrelser, der både synes overvældende og fascinerende. We are the Alaskan tourists indgår som en del af Dyr i kunsten, der åbner den 21. marts.

Læs mere
Pablo Picasso, Portræt af Dora Maar, 1937. Olie og pastel på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Sidste foredrag om Picasso
Torsdag den 6. februar kl. 17.30

Det vrimler med genier i kunsthistorien – og Pablo Picasso er en af de kunstnere, som både i sin samtid og i dag hyldes som et kunstnerisk geni. Men hvori består ”det geniale” egentlig? Vær med, når kunstformidler Linnea Mølbak Szilas dykker ned i myterne, biografien og værkerne og fortæller om manden bag geniet i anledning af ARKENs Picasso-udstilling. Det sker torsdag den 6. februar kl. 17.30. Billetter koster 50 kr. og kan købes via linket nedenfor. Entré til museet købes separat.

Pablo Picasso, Portræt af Dora Maar, 1937. Olie og pastel på lærred. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Læs mere

Vinterferieworkshop for børn


I vinterferien inviterer ARKEN børn og deres voksne til en kreativ workshop i museets Picasso-udstilling. Her tager en museumsunderviser deltagerne med rundt i udstillingen og giver en introduktion til Picassos motiver og skæve portrætter. Derefter får børn og voksne selv mulighed for at lege kunstner og model og skabe skæve tallerkenportrætter og finurlige figurer.

Workshoppen er henvendt til børn i alderen 8-12 år med deres voksne og foregår dagligt fra tirsdag til lørdag kl. 11-12.30 i uge 7 og 8.

Læs mere

Klubrabat til Kulturium Musikteater


Igen i år har vi indgået et samarbejde med Kulturium Musikteater i Ishøj. Som medlem af KLUB ARKEN får du 20 procent rabat på udvalgte teater- og koncertoplevelser. Kulturium byder bl.a. på koncerter med legender som Troels Trier, Jørgen Klubien med band (Danseorkesteret), Steppeulvene og jazz-fusionsbandet Santa Cruz. Som noget nyt har Kulturium også stand-up på programmet, hvor Sebastian Dorset kommer forbi med sit første soloshow ORD.

Køb billet med rabat

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirs.- fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: klubarken@arken.dk
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld