ARKENs store Gerda Wegener-præsentation går på hæld, men der er stadig tid til at opleve den populære udstilling, der løber til og med den 8. januar 2017. GERDA WEGENER er den hidtil største udstilling med den banebrydende kunstner, hvis liv og værker rammer en nerve i vores egen tid. Filmvisning - Den danske pige Se eller gense den Oscar-vindende spillefilm Den danske pige, der udfolder historien om Gerda Wegener og hendes muse Lili Elbe. Filmen vises dagligt i ARKENs filmsal med start kl. 11 og kl. 14 i resten af udstillings-perioden. Gratis for gæster med entré til museet. Filmen kan være aflyst på enkelte dage grundet arrangementer. Læs mere...
MARTIN BIGUM Sidste dag den 15. januar 2017
Du kan stadig nå at se eller gense den store Martin Bigum-udstilling, som har fået forrygende anmeldelser over hele linjen. "Sprudlende og visuelt opfindsom Martin Bigum-udstilling," lyder det fra Jyllands-Postens anmelder, mens Berlingskes anmelder skriver: "Martin Bigum vises for fuld udblæsning på Arken. Hans billeder er farvestrålende og underholdende - og alvoren er ikke vanskelig at finde." Læs mere...
ARKEN SHOP i december
Curly tørklædet fra Design House Stockholm er et blødt og varmt tørklæde, når kulden trænger sig på. Normalpris: 1.149 kr. KLUB ARKEN: 799 kr. Curly plaid, også fra Design House Stockholm, har et unikt design, der gør at plaiden får et levende udtryk og føles luftig og komfortabel. Normalpris: 1.399 kr. KLUB ARKEN: 999 kr. Kig forbi ARKEN SHOP. Vi har også et stort udvalg af danske designartikler, kunsthåndværk og bøger til at lægge under juletræet.
Jul i ARKEN Café
Tag en pause fra kunsten og nyd Bigums skønne juletallerken i ARKEN Café. Karrysild med løg og kapers Røget laks med spinatsoufflé Andebryst med tranebærkompot og spidskål Fiskefilet med rejer og remulade To slags ost med druer og nødder Hertil frisk bagt brød og smør Pris: 159 kr. (KLUB ARKEN får altid 10% rabat ved forevisning af medlemskortet ved bestilling.) Læs mere...
Giv et helt års kunstoplevelser i julegave
Vil du glæde en ven eller et familiemedlem med et helt års oplevelser i kunstens verden? Så giv et medlemskab af KLUB ARKEN. Vi byder på eksklusive klubarrangementer, foredrag, kunstrejser og meget mere. Ved køb af et gave-medlemskab sendes medlemskortet til giveren, hvis ikke andet er nævnt i kommentarfeltet. Sidste dag for bestilling er den 15. december. Bestil og betal her...
Kontakt KLUB ARKEN
Kontoret holder juleferielukket fra fredag den 23. december til og med søndag den 1. januar 2017. Du er velkommen til at sende os en mail på klubarken@arken.dk Vi tjekker vores mail mellem jul og nytår.