|
SIDSTE UDKALD: SKAL DU MED DUF TIL MOLDOVA? Er du en ildsjæl med interesse for unges engagement i civilsamfundet? Så er det tid til at pakke kufferten og tage med DUF til seminar i Moldova! D. 23. – 26. november afholder vi seminaret "Unchangeable? How youth can navigate and make democratic change in a challenging context", hvor unge fra 7 forskellige lande skal dele erfaringer og idéer, om de udfordringer andre unge møder i forhold til at kunne engagere sig i civilsamfundet. Seminaret spreder sig over 3 ½dage, og vi skal diskutere tematikker som civilsamfundets vilkår og muligheder, mistillid til institutionerne og den demokratiske praksis. Der kommer til at være deltagere fra hhv. Danmark, Ukraine, Belarus, Aserbadjan, Georgien og Moldova, så eventet giver dig en oplagt mulighed for at møde andre unge og skabe et netværk på tværs af landegrænser. DUF dækker prisen for transport, indkvartering, mad, forsikring mm. Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at tilmelde dig! Tilmeldingsfrist d. 15. oktober. |
| |
|
Har vi en frivilligkrise, eller hvordan? - Kom til mini-konference om frivillighed I forlængelse af den nyopstartede indsats "Frivillighed i en ny virkelighed" afholder DUF en mini-konference, der skal gøre os klogere på frivillighed anno 2023. På konferencen sætter vi lys på tendenser i det frivillige engagement og spørger, hvordan frivilligheden udvikler sig netop nu. Programmet ligger klar, og I kan glæde jer til en eftermiddag spækket med viden og inspiration. Se programmet her. På dagen bliver vi blandt andet klogere på, hvordan vi rammer balancen mellem kontinuitet og fleksibilitet og sætter de rette rammer for de frivillige med inspiration fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Derudover skal vi høre nyt fra DIF og DGIs nye foreningsundersøgelse, og vi får besøg af de frivillig-ansvarlige på Roskilde Festival for at blive klogere på, hvordan man rummer så mange frivilligformer i én organisation. Sidst men ikke mindst kommer et skarpt panel af frivillige ledere til at sætte spot på, hvordan frivilligheden ser ud fra de frivilliges eget perspektiv. Mini-konferencen afholdes d. 31. oktober og er gratis for frivillige og ansatte i DUFs medlemsorganisationer. Tilmeldingsfrist d. 24. oktober |
| |
|
Sidste chance! Husk at tilmelde dig DUFs lederakademi årgang 23-24 Bliv klædt godt på som frivillig leder på nationalt niveau! Hvilke værdier er på spil i jeres forening, hvordan leder og motiverer man andre frivillige og ledere, hvilke udfordringer kalder på hvilken udvikling, hvordan arbejder vi strategisk mod at nå vores mål og hvordan brænder man igennem uden at brænde ud? Dette er bare nogle af de vigtige spørgsmål vi tager op gennem tre moduler, hvor DUF med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer skaber rum for sparring, træning og refleksion – og selvfølgelig deler ud af særligt udvalgt viden om (frivilllig)ledelse og finpudsede værktøjer til (forenings)udvikling. Pris: 2500 kr. (mulighed for friplads – kontakt nk@duf.dk) Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2023 |
| |
|
DUF søger ledelseskonsulent og studentermedhjælper til det internationale område I DUF søger vi nye gode medarbejdere, der kan hjælpe os med føre vores visioner ud i livet. Det drejer sig om disse stillinger: Ledelseskonsulent Vil du være med til at understøtte DUFs politiske og administrative ledelse? Har du erfaring med at arbejde med en politisk ledelse og være bindeleddet på et sekretariat? Og kan du holde overblikket og er dygtig til at opbygge stærke relationer? Så er du den nye kollega, vi søger. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2023 Du kan læse mere om stillingen her: https://duf.dk/job?hr=show-job%2F166010%26locale%3Dda_DK Studentermedhjælper til det internationale område Vil du være en del af en organisation, der gør en forskel for unge i verden? DUF søger en dygtig studentermedarbejder, som kan understøtte administrationen af DUFs internationale pulje. Ansøgningsfrist: 24. oktober 2023 Du kan læse mere om stillingen her: https://duf.dk/job?hr=show-job%2F166726%26locale%3Dda_DK |
| |
|
Ny tilskudspulje for IT-hjælp til digitalt udfordrede borgere Der er netop blevet åbnet op for ansøgninger til en ny tilskudspulje, der understøtter frivilligindsatser med IT-hjælp. Digitaliseringen fylder mere i vores samfund end nogensinde før. Derfor kan det i disse år være vanskeligt at begå sig i samfundet, hvis man har udfordringer med det digitale. Digitaliseringsstyrelsens nye tilskudspulje skal bidrage til at fremme et mere inkluderende digitalt velfærdssamfund for alle, ved at støtte projekter, der hjælper borgere med IT-udfordringer. Frem til den 15. november 2023 kan civilsamfundsorganisationer derfor søge tilskud til projekter, hvis primære fokus er at øge de frivilliges kompetencer inden for offentlig digitalisering og/eller digital sikkerhed. Digitaliseringsstyrelsen administrerer tilskudspuljen. Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer, som har frivillige, der hjælper borgere, der er udfordrede af digitaliseringen af samfundet. Der kan gives støtte på minimum 150.000 kr. og maksimum 499.999 kr. pr. projekt. Der uddeles 1 mio. kr. til første ansøgningsrunde i 2023 og 2 mio. kr. til anden ansøgningsrunde i 2024. |
| |
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er tilmeldt via vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, benyt nedenstående link. | Afmeld nyhedsbrev |
|
|