Loading...
Ser indholdet ikke korrekt ud? Se mailen i browseren
WEEKEND MED PIZZA PÅ MENUEN Ingen ved for alvor, hvornår den første pizza blev til, men ordet kan spores helt tilbage til år 997, hvor der uden tvivl er blevet svunget deje i de små boder i gaderne i Italien og Mellemøsten. Men først i 1830 åbnede det første pizzeria i Napoli, og i begyndelsen af 1980'erne kom pizzaen til Danmark og blev hurtigt en foretrukket fastfood for mange. I dag over 40 år efter er pizzaen stadig en af de mest populære spiser i Danmark, såvel som i resten af verden, og vi forstår godt hvorfor. Den helt enkle sammensætning af brød, ost og fyld kan varieres i det uendelige og hos os er det, ud over at være en italiensk klassiker - en vaskeægte weekendfavorit.
Der er næsten ikke noget, der slår en hjemmelavet pizza, hvor der er lagt tid og kræfter i den sprøde bund og tænkt over de forskellige kombinationer af fyld. Uanset om du vil kaste dig ud i en bund med surdej, pizzadej med gær eller måske en glutenfri version, så vil vi i dette nyhedsbrev give vores bedste input til alt fra valg af mel, hvordan du bedst ruller din pizza til den lækreste tomatsauce. Det kan være svært at opnå samme resultat som din lokale pizzaiolo, der ofte bager sin pizza i en stenovn. Men ved at være opmærksom på få elementer, kan du sagtens servere pizzaer, der dufter, smager og ligner det, du får serveret på en god sommerdag i Italien.
Bag din pizza på ovnens allerhøjeste varme - grillfunktion virker glimrende (husk at holde øje med dem!) og alternativt på over/undervarme. Har du ikke en pizzasten eller et bagestål, kan du bruge bagsiden af en helt almindelig bradepande, som du sætter i ovnen fra start, så den er varm, når du er klar med din pizza.
3 FORSKELLIGE SPRØDE OG SMAGFULDE PIZZABUNDE En god pizzabund er selvfølgelig alfa og omega for en god hjemmelavet pizza, og her giver vi vores bud på tre forskellige - en med surdej, en med ølandshvede og en glutenfri version. Her får du opskriften på en pizzadej med surdej, der giver perfekt sprøde pizzabunde, som hæver over flere gange for til sidst at blive bagt på en bagesten. Det er vigtigt at tænde ovnen i god tid, så du er sikker på at ovnen er så varm, som den kan blive. Lav pizzadejen dagen i forvejen, og lad den koldhæve natten over. Brug ølandshvededejen, som du kender den fra brød, til din pizza. Den giver en skøn, saftig pizzabund med ølandshvedens dejlige smag. Denne pizzadej er uden surdej men bages med gær. Lav pizzadejen dagen i forvejen, og lad den koldhæve natten over. Prøv denne nemme og lækre opskrift på klassisk pizzadej, dog helt fri for gluten. Vi har skiftet den klassiske mel ud med loppefrøskaller, fuldkornsboghvedemel, fuldkornsmajsmel og fuldkornsrismel Opskriften giver en dejlig blød og luftig dej, som bliver sprød når den bages. SE FLERE OPSKRIFTER
VORES YNDLINGSPIZZA - FORSLAG TIL FYLD Når der skal vælges pizzatopping, kan du sagtens være kreativ og lege med spændende smagssammensætninger. Men husk ikke at falde i fælden med at overdynge din pizza med fyld. Lidt, men godt er også i denne henseende godt at huske på. Vi kender alle sammen den klassiske Margarita med cremet mozzarella og en tomatsovs, der smager af sommer, den vidunderlige kombinationen af bresaola, flager af parmesan og sprød rucola, eller den lidt omdiskuterede Hawaii med skinke og ananas, hvis oprindelse ikke stammer fra Italien, men nærmere Canada, hvor den blev lavet første gang i 1962 af den græsk-canadiske Sam Panopoulos. Uanset hvad, så er fordelen ved selv at lave din pizza, at du kan toppe den med lige nøjagtigt, hvad du har lyst til og prøve kombinationer, du ikke nødvendigvis finder på kortet hos det lokale pizzeria. Her får du fire af vores bud på alternative toppings. FIND FLERE FORSLAG TIL PIZZADEN MED FENNIKEL Pizza med tyndskåret fennikel, cremet rygeost, citron og tallerkensmækkere DEN MED LAKS Tynde skiver røget laks og æble - drys evt. med parmesan og pynt med skovsyre. DEN MED PANCETTA Top din pizza med kartofler skåret i tynde skiver, sprød pancetta, rosmarin og frisk mozzarellaost. DEN MED ASPARGES Prøv en kombination af mozzarella, grønne asparges, ærter, ramsløg og ærteskud. VIDSTE DU? Den helt simple pizza Margherita er vel nok den mest kendte pizza. Historien lyder, at Margherita var dronning af Savoyen og på besøg i Napoli i 1889. Hun ville gerne smage en pizza og bad om tre forskellige slags: en med olie, en med småfisk og en med tomater, mozzarella og basilikum. Dronningen kunne bedst lide den sidste, og den blev herefter navngivet efter hende.
DEN PERFEKTE HJEMMELAVEDE TOMATSAUCE Skal det gå hurtigt kan en tomatsauce på dåse krydret med lidt friske krydderurter fra det lokale supermarked godt gå an, men har du tid og overskud til det, så vil du ikke fortryde at kaste dig ud i denne tomatsauce, der smager fantastisk og løfter dine pizzaer til et helt nyt niveau. Tomatsaucen er tilmed fryseegnet, så du kan lave til flere omgange. Ingredienser: 500 g cocktailtomater 3 skalotteløg 3 kvist rosmarin 1 fed hvidløg havsalt Friskkværnet peber 2 spsk olivenolie ½ dl vand evt. lidt sukker evt. lidt æbleeddike Skyl tomaterne, og kom dem i en gryde (behold stilkene på – de afgiver en frisk og intens tomatsmag under tilberedningen) sammen med groftsnittet skalotteløg, rosmarinkviste, det hele fed hvidløg, salt, peber, olivenolie og vand. Kog tomaterne under låg i 25 minutter, så de falder helt sammen, men stadig bevarer deres friskhed. Fisk stilkene og rosmarinkviste op af tomatsaucen, og kog den i yderligere 5 minutter uden låg, så noget af væsken fordamper, og smagen bliver mere koncentreret. Blend saucen i gryden med en stavblender, og smag til med evt. ekstra salt og peber, lidt sukker eller æbleeddike.
SÅDAN FORMER DU EN PERFEKT PIZZA Tag din dejkugle ud af køleskabt og vend dejen i mel. Brug hænderne frem for en kagerulle til at forme din pizza, så du ikke klemmer lufthullerne ud af din dej. Form først kanten med fingrene og læg dejen på en bordplade drysset med lidt mel og tryk den forsigtigt ud til en flad pizza. Hold dejen fast med den ene hånd, og træk den bredere med den anden hånd. Drej pizzaen, og fortsæt hele vejen rundt. Fortsæt, indtil du ikke kan trække dejen yderligere ud, og bunden er perfekt rund. Kom den topping på, du har valgt - her har vi brugt tomatsauce og revet ost.
HVILKEN TYPE MEL GIVER DEN BEDSTE PIZZA? Godt mel er udgangspunktet for en god pizzabund. Vi elsker både at bruge durum hvedemel, ølandshvedemel og type 00, når vi bager, og især en kombination af forskellige meltyper giver ofte den bedste pizza. Hvilke typer du sammensætter er en smagssag, men her giver vi vores input til, hvad de forskellige melsorter i vores sortiment kan bidrage med til din pizzabagning. Du kan finde de forskellige mel i Kvickly, SuperBrugsen og på coop.dk. Durum er en hård hvedesort med gode bageegenskaber og med et højt indhold af gluten, der kan binde meget vand. Denne durumhvede bidrager med en gylden farve, karakterfuld skorpe og smagsmæssig fylde til f.eks. pizzabunde, ciabattabrød og hjemmelavet pasta. Også kaldet Tipo 00 er den fineste formalede mel med et højt proteinindhold på min. 12 % og askeindhold på under 0,5 %. De teknisk gode kvaliteter ved melet givet et forrygende mel, som er særligt velegnet til kager, bløddeje, brød, pizza og pasta.
En fuldkorns udgave af vores klassiske durum hvedemel, som du kan benytte som supplement til hvedemel, så får du et brød eller en pizza med en mere fyldig smag, fin gylden farve og en rustik skorpe.
Denne type mel er fra Øland i Sverige og er en af de få oprindelige hvedetyper, der har fulgt klima og mennesker i Norden tilbage fra tidernes morgen. Brød bagt med ølandshvede har en udtalt sødme og dybde i smagen, som gør krummen let genkendelig. Det høje indhold af protein og gluten skaber en saftig dej med stor elasticitet, hvilket giver en lækker skorpe på din pizza. God glutenkvalitet er en forudsætning for en elastisk dej, der bager velsmagende brød og pizza med god struktur. For at opnå den bedste kvalitet bruger vi forskellige hvedesorter, der supplerer hinanden og giver en spændstig dej og luftigt brød. Du kan bage udelukkende med hvedemel, men vi anbefaler at blande med f.eks. et fuldkornsmel eller ølandshvedemel. For at gøre det nemmere kan du benytte vores pizzablanding, hvor vi har blandet vores fintsigtede Type 00 hvedemel med durumhvedemel, tørsurdej og salt. Det eneste du skal tilsætte er lidt gær og vand – ælte lidt, og så væbne dig med tålmodighed til dejen er hævet. De teknisk gode kvaliteter i blandingen resulterer i en meget smidig og silkeblød dej, som er let at arbejde med og som hæver flot op.
VORES BEDSTE TIP TIL MEL! Du får den lækreste pizzabund, når du bruger hvedemel med højt proteinindhold og god glutenstruktur som fx ølandshvedemel eller tipo 00. Hvis du vil have en lidt grovere bund, kan du lave dejen med 700 g sigtet hvedemel og 300 g fuldkornshvedemel.
Pizzaen er et godt eksempel på en ret, der kan varieres i det uendelige, når først man har styr på bunde, bagning og et par grundprincipper for at komponere en velsmagende pizza. Det og lidt til lærer du på dette kursus, hvor vi bager forrygende pizzaer med gode ingredienser. Dette kursus egner sig til både børn og voksne. TO GENERATIONER: PIZZA I BRÆNDEFYRET STENOVN Vi tænder op i vores store brændefyrede stenovn og bager forrygende pizzaer sammen. I lærer at håndtere dej, får inspiration til gode pizzakreationer og oplever, hvordan det er at bage i en ægte pizzaovn ved høj varme. Vi anbefaler, at børnene er fyldt 7 år. SE ALLE VORES KURSER
MEYERS
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Loading...
Loading...