Månen hænger elegant og lyser over DAC. Kom og oplev den i vores nye udstilling A Space Saga, som åbner på fredag! I vinterferien kan du også gå tur i Lysfestivalen, som lyser hele byen op med 50 nye installationer og lysværker. Tag familien under armen, og gå ud i vinternatten sammen. Eller kig forbi Dansk Arkitektur Center, hvor unge og gamle kan udforske rummet, arkitekturen og livet på Månen. Se hele vores vinterferieprogram. Har du oplevet DAC after dark? Kom og nyd en aften med både fordybelse og nydelse, når vi igen inviterer til AfterDAC. Ane Cortzen er vært for en samtale om kunst, arkitektur, by og kultur. Vi ses!
1. Hvordan mon det er at leve på Månen?
A Space Saga
12. februar – 4. september 2022
Hvad vil det sige at bygge et habitat, eller med andre ord en minibolig, til et andet sted end Jorden? Oplev, hvordan den unge danske tegnestue SAGA Space Architects skaber højteknologisk rumarkitektur. Midt i udstillingen kan du opleve månehabitatet LUNARK, som under en 60-dages mission i Nordgrønland var hjem for SAGA Space Architects to rumarkitekter Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen. Projektet, der også undersøgte de psykologiske effekter forbundet med isolation, danner rammen for udstillingen, der åbner på fredag kl. 17. Kun fredag aften: Gratis adgang.
Kom til AfterDAC og mød udstillingsaktuelle rumarkitekt og medstifter af tegnestuen SAGA Space Architects, Sebastian Aristotelis, i en samtale med Mariann Albjerg, der i mere end 30 år har arbejdet i NASAs rumprogrammer.
Ane Cortzen er vært og binder denne aften om livet på månen sammen. For er det overhovedet realistisk en dag at leve og trives på månen? Aftenens musikalske indslag er sanger og sangskriver Maja Brøns med band. Du kan opleve kompositioner fra værket Månelandinger.
Er du bare helt vild med LEGO®, eller kender du en, der er? Så kan I deltage i DACs workshop, hvor vi bygger månearkitektur. For hvordan overlever man egentlig ude i rummet, hvor der ikke er naturlig forekomst af ilt og vand? Det er gratis at deltage, når entréen er betalt. Børn kommer gratis ind i DAC. Workshoppen er blevet til i et samarbejde med LEGO® Build the Change.
Til 27. februar. Lysværkerne er tændt hver dag fra kl. 17 - 22.30.
Copenhagen Light Festival (CLF) er i fuld gang. Endnu større i år med 50 lysværker, der lyser op langs havnen, i kanalerne, på Slotsholmen og i indre by, men også med afstikkere til Frederiksberg, Søerne og Sundby. Festivalen er gratis for alle. Download CLF appen, og læs om værkerne på din vej rundt i byen.
Vidste du, at ridebaneanlægget på Christiansborg Slot er det eneste bevarede fra det første Christiansborg Slot? Kom med ud, og bliv klogere på den sirlige symmetri, når DACs guider tager dig med igennem byen på en arkitektur-byvandring. Turen er ca. 5 km og varer 2 timer. Billetten giver også adgang til DACs aktuelle udstillinger Bo bedre bæredygtigt og A Space Saga.
Stadig ledige pladser til klubåbning for A Space Saga
Tors. 10. februar kl. 17 – 18
Gratis for klubmedlemmer
Kom og vær med, når udstillingschef Tanya Lindkvist viser den nye udstilling A Space Saga frem for DAC Klub som de første. Efter omvisningen byder vi på et glas vin i DAC Café.
I DAC Café på toppen af BLOX byder vi på hjemmelavede fastelavnsboller med solbær i vinterferien fra den 14. februar. Søndag den 27. februar er der BLOX Fastelavnshygge med tøndeslagning og flere fastelavnsboller på Bryghuspladsen foran BLOX. Kræver tilmelding og billet.
I bakkerne ca. 10 km vest for Aarhus har tegnestuen Vandkunsten bygget et bemærkelsesværdigt byggeri. Det er etagebyggeri, og det er i træ. Det er faktisk Danmarks første af sin slags, og projektet hedder Wood Stock og skal med tiden huse op til 8000 beboere.
Sun and Moon: A Story of Astronomy, Photography and Cartography by Mark Holborn
529 kr. Få 10% rabat i Design Shop med DAC Klubkort
Fordyb dig i denne spektakulære fotografiske historie om menneskets undren over og ønske om at forstå universet. Solen, Månen og alt det i mellem. Find den smukke bog i DAC Design Shop.
Vi har forlænget dit klubkorts gyldighed med samme antal dage, vi har været lukket. Se din nye udløbsdato, når du logger ind for at bestille billetter. Læs mere om DAC Klub her.
Vi ses!
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet på www.dac.dk Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K