Kære dig Siden nytår har Lone og jeg været ’de nye’ ejere af Life Academy. Det har været nogle spændende måneder, hvor vi har fordybet os i og udviklet på alle de spændende uddannelser og kurser, som Life Academy gennem 13 år har grundlagt. Life Academy har, som resten af Danmark, været ramt af corona. Og vi har arbejdet benhårdt på at få det optimale ud af de muligheder, vi har haft. Corona-restriktionerne har betydet, at en del af vores kurser har været aflyst eller med begrænset antal deltagere. Tak til alle jer, der har vist stor forståelse for vores situation ❤️
Tillykke til de nye coaches & terapeuter samt psykoterapeuter Undervisningen på vores uddannelser er blevet gennemført ved hjælp af onlineundervisning. Det fungerede rigtig godt og betød, at vi i slutningen af juni kunne sige tillykke til 25 nye coach & terapeuter og 15 nye psykoterapeuter. Det var utrolig dejligt at se, at alle de studerende var helt klar til eksamen. De har klaret sig rigtig godt igennem uddannelserne, selv med et begrænset fysisk fremmøde.
Vi fortsætter de gode erfaringer med onlineundervisning Onlineundervisningen har givet os en masse positive erfaringer. Det er gået over al forventning og vi har derfor besluttet, at vi fortsætter med at tilbyde onlineundervisning af vores supervisioner, terapidage og gruppeterapier. Vi fortsætter også med at streame vores levels fra Life Academy i Risskov. Dette gør det muligt at deltage i undervisningen, selvom man bor i udlandet eller man på anden måde er forhindret i at møde op fysisk.
Psykoterapeutuddannelsen bliver skarpere På vores psykoterapeutuddannelse har vi valgt at gøre undervisningen endnu mere specialiseret. Det gør vi ved at udvide vores repertoire af gæsteundervisere. Den første gæsteunderviser er psykoterapeut Michael Søderberg, som er specialist i familieopstilling.
En ny efteruddannelse for psykoterapeuter er på vej Det er vores ønske at styrke og løfte uddannede psykoterapeuter. Derfor starter vi efter sommerferien et fagligt forum op. I første omgang vil vi afvikle supervisioner kun for uddannede psykoterapeuter. Supervisionerne vil koncentrere sig om det relationelle samspil mellem klienten og terapeuten. Senere vil vi udvide med workshops, temadage og foredrag. Der vil komme meget mere information om det faglige forum i løbet af efteråret.
Vi holder ferielukket Kontoret er lukket i uge 28-29. Telefon og mails vil blive besvaret i begrænset omfang.
Vi vil gerne ønske dig en dejlig sommer og sender en masse skøn energi din vej ☀️ Og så glæder vi os til at præsentere dig for flere nye ting i efteråret. Men først håber vi, du får en afslappende sommer. Herunder kan du se nogle af de kommende arrangementer. Kærlig hilsen Lone & Leif Braad
Din krop husker alt – et foredrag om, hvordan chok og traumer påvirker din krop Vi har alle sammen oplevet at få et chok. Et lille chok går hurtigt over, og snart glemmer du det igen. Større chok reagerer kroppen dog på. Nogle gange voldsomt, og du risikerer at chokket sætter sig. Det har store konsekvenser at have sådanne chok i kroppen. Det kan ødelægge din naturlige lethed, glæde og handlekraft. Til dette foredrag kommer Dorte med konkrete eksempler fra sit eget liv. Hun fortæller om, hvordan hun gennem arbejde med chok- og traumeforløsning har arbejdet med sin personlige udvikling og sundhed. Tidligere oplevede Dorte at blive stoppet i sin udvikling og syg af uforløste chok. Gennem intensiv selvudvikling og ved brug af kraftfulde redskaber står Dorte nu stærkere og sundere end før. Under foredraget giver Dorte dig redskaberne til at arbejde med din egen chokforløsning.
Tidspunkt Torsdag den 19. august Kl. 19.00–21.00 Sted Life Academy Norddigesvej 2 8240 Risskov
Pris 175 kr. Foredragsholder Dorte Trønninge (psykoterapeut med speciale i chok og traumer samt underviser ved Life Academy ) Læs mere og tilmeld foredraget
Tag uddannelsen til Coach & Terapeut/Psykoterapeut i Aarhus og København Går du med en drøm om at blive coach, terapeut eller psykoterapeut? Eller søger du efter nye værktøjer til at forstå, motivere og udvikle dine medarbejdere, kolleger eller klienter?
Så kom med til en spændende introdag på Life Academy. Uddannelsen er bygget op, så du de første to år får alle værktøjerne, metoderne og den personlige udvikling, der danner grundlag for at arbejde som psykoterapeut. På 3. og 4. år går du i dybden med forskellige emner indenfor psykoterapien. Det er fx familieterapi, parforhold, mindfulness og metasundhed. Efter 2 år på uddannelsen kan du vælge at stoppe. Så bliver du eksamineret og får titlen coach og terapeut. Uddannelsen til psykoterapeut er evalueret og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Introdagen er en spændende dag med masser af fagligt indhold og interessante øvelser. Du kommer helt ind i hjertet af Life Academy og mærker den passion, som alle i huset har for at hjælpe mennesker til et nyt niveau. Det er din unikke mulighed for at blive fortrolig med hvem vi er, og hvad vi kan gøre for dig. Introdagen er for dig, der er nysgerrig, men ikke er helt sikker på, om uddannelsen er noget for dig. Introdag i Aarhus Mandag den 30. august Kl. 10.00 – 15.00 STED Life Academy Norddigesvej 2 8240 Risskov Introdag i København Mandag den 24. august Kl. 10.00 – 15.00 STED Life Academy Teglgården Teglværksgade 37. 4 sal 2100 København Ø Læs mere om introdagen her
Unfold Your Power i København
Kom med til en dag med fuld power på din personlige udvikling. Unfold Your Power er vores 1-dags kursus for dig, der har brug for en saltvandsindsprøjtning. På kurset dykker vi ned i metoder og teknikker til personlig udvikling. Og vi garanterer, at du kommer til at rykke dig til et nyt niveau.
Tidspunkt 25. august Kl. 10.00 – 17.00 Sted Astrologihuset Teglværksgade 37. 4 sal. 2100 København Ø Unfold Your Power koster 1.500 kr. Bemærk venligst, at gavekort til Unfold Your Power fra 2019/20 skal bruges i år.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her
Sundhedsaften At leve det gode liv handler om at skabe et liv i balance på alle planer. På vores uddannelser og korte kurser har vi fokus på den psykiske sundhed – på vores sundhedsaftener har vi fokus på den fysiske sundhed. Life Academys sundhedsaftener er et godt tilbud til dig, der ønsker inspiration til at skabe fundamentet for varig sundhed. Kom og få ideer til, hvordan du booster din sundhed og får mere energi i det daglige. Forskning viser, at mange mennesker har inflammation i kroppen, fordi vores mad i dag indeholder alt for meget omega6 (planteolier) og alt for lidt omega3 (fiskeolie) – den ubalance skaber en skjult inflammation i kroppen. Skjult inflammation kan ødelægge din livskvalitet. Det kan gøre dig oppustet, irritabel, træt, trist og fjerne dit mentale overskud og skabe stress i kroppen. På længere sigt kan en skjult inflammation skabe og forværre sygdomme/livsstilssygdomme som type-2 diabetes, allergi, forhøjet kolesteroltal, ledsmerter og hjertekarsygdomme mv. Men du kan vende udviklingen. Kom til vores sundhedsaften og hør meget mere om, hvordan du nemt kommer i balance på dine fedtsyrer og booster din sundhed. Datoer i Risskov Mandag 6/9 kl. 17-19 Mandag 11/10 kl. 17-19 Mandag 1/11 kl. 17-19 Mandag 6/12 kl. 17-19 Sted Life Academy Aarhus Norddigesvej 2 8240 Risskov
Datoer i København Mandag 20/9 kl. 17-19 Torsdag 7/10 kl. 17-19 Tirsdag 9/11 kl. 17.30-19.30 Torsdag 9/12 kl. 17-19 Sted Life Academy København AstrologiHuset Teglværksgade 37, 4 th 2100 København PRIS Sundhedsaftenen er gratis, men tilmelding er nødvendig. TILMELDING Send en sms til Lis Goberg på tlf. 61 66 30 24 med teksten “Sundhedsaften/dato/sted/navn”. Del in Pin |