INSPIRATION SMAG PÅ EFTERÅRETS ORANGE SKATTE: GRÆSKAR OG GULERØDDER Koldere temperaturer, blæsevejr og mørkere aftener. Efteråret kan virke lidt trist i kontrasten til den bagende varme sommer, vi lige har haft. Men heldigvis skænker den køligere årstid os smukke, smagfulde grøntsager i alverdens farver og former. Heriblandt er græskar og gulerødder, som kan bruges i alt fra cremede supper, fyldige simreretter og sprøde salater til søde kager og desserter. GRÆSKAR - EN GRØNTSAG MED MANGE POTENTIALER Hvis der er noget, der rimer på efterår, så er det græskar. Den karakteristiske grøntsag får hvert år massevis af både børn og voksne til at finde skeer, tusser, knive og stearinlys frem for at lave gadens skarpeste og måske mest uhyggelige version. Udover at være centrum for denne hyggelige familieaktivitet og at pynte på villaveje og i byens gader og stræder i slut oktober og start november, har græskarret også et utal af anvendelsesmuligheder i køkkenet: køddet kan bruges i supper, det kan bages i ovnen eller bruges i tærter og kager imens kernerne kan ristes og nydes som snack, i salater eller ovenpå supper. Hvilke retter, græskarret gør sig godt i, afhænger dog meget af sorten og af, om det er et sommer-eller vintergræskar. SOMMER- OG VINTERGRÆSKAR Hokkaido og Butternut squash er nogle af de mest anvendte vintergræskar i madlavningen. Her er, hvad du bør vide om dem:
Hokkaido-græskaret er opkaldt efter den japansk ø, Hokkaido, hvor det stammer fra. Det kan kendes på dets næsten runde form, stærke orangegule farve, meget tykke skal og sødligr smag. Kødets konsistens er fast og rigt på stivelse, hvilket gør det ideelt til mos og puré.
MEYERS DELI FORKÆL KROPPEN MED EN CREMET GRÆSKARSUPPE I Meyers Deli kan du komme forbi og varme dig på en vaskeægte efterårsklassiker: græskarsuppe. Den er spækket med sæsonens skønneste hokkaido-græskar og toppet med creme fraiche, ristede græskarkerner, koriander og porretoppe. Perfekt efter en slentretur i Frederiksberg Have eller som frokost på en af de lidt køligere efterårsdage.
GULERØDDER - DERES VEJ TIL DANMARK Efteråret er også sæson for de gyldne stave, gulerødder, som danskerne er storforbrugere af. Oprindeligt stammer de vildtvoksende gulerodssorter fra Mellemøsten, hvor de kan dateres over 3000 år tilbage. Her var sorterne lilla, hvide og gule, og havde en mere bitter smag end de søde, orangegule rødder, vi kender fra supermarkederne og grønthandlerne i dag. Først i løbet af 15-1600-tallet fik rødderne deres udbredelse i Europa. Og vi kan takke Christian den 2. for, at de kom til Danmark i løbet af renæssancen. Det var nemlig ham, der i sin tid inviterede nogle af verdens bedste grøntsagsdyrkere, de hollandske gartnere, til Danmark for at gøre både rodfrugter og andre grøntsager til en del af dansk madkultur. SUNDE RØDDER: BRUG DEM I DET SALTE OG SØDE KØKKEN Den populære, orangegule rodfrugt smager skønt både i en rå version dyppet i en god hummus, i en krydret og ovnbagt udgave, i gryderetter, i friske salater og ikke mindst i boller og kager.
Men den aflange rod har ikke kun en god smag - den har også et højt indhold af A-vitamin, som styrker syn, hud og immunforsvar. Den tanke kan du lune dig ved, næste gang du langer ud efter et stykke krydret gulerodskage med blød creme-cheese-frosting.
MEYERS BAGERI GULERODSKAGE MED FLØDEOST På hylderne i alle vores bagerier finder du lige nu en lækker, svampet gulerodskage med skønne krydderier og et blødt lag flødeost-creme på toppen.
Vores græskarsuppe med kikærter er lavet med hele kikærter og tilsat kokosmælk og chili for at gøre konsistensen ekstra cremet og smagen ekstra krydret. Suppen er økologisk og vegansk. Løft smagen i dine sandwiches eller kolde salater med vores spicy gulerødder med varme fra chili og ingefær og syre fra havtorn. De kan også serveres til charcuteri eller spises on the side til dine varme retter.
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|