Nyhedsbrev fra Løgismose, februar 2017 Læs nyhedsbrevet i en browser
LØGISMOSE.DK    WEBSHOP   
FINE WINES    LØGISMOSE I NETTO   
TAG DET SØDE MED DET SØDE I KONDITORIET PÅ NORDRE TOLDBOD
Der står stærke kræfter bag konditoriet i vores butik på Nordre Toldbod 16 i København, og mange af butikkens kunder har glædeligt kastet sig over de imponerende kager vores konditorer, Ronnie og Nynne, har kreeret gennem de sidste måneder. Lige nu er de i fuld gang med at gøre sig klar til at deltage i den nationale konkurrence ”Årets Kage” som afholdes på Crowne Plaza i marts, og som Ronnie tidligere har vundet med sin tærte 'Tarte O Passion'.

Konditoriets smukke kager fortjener en tilsvarende indpakning og vi har netop introduceret en serie nye, flotte æsker, som endvidere kan åbnes i siden, så kagen kan serveres nemt og uden at få skrammer.

Lige nu kan du nyde disse særlige lækkerier fra konditoriet:
"Fætterlavnsboller" – konditoriets bud på den klassiske fastelavnsbolle med creme og glasur. Æske med fire varianter: kakao, hindbær, mango/passion og vanilje. Pris pr. æske – 95,00 kr.

Valentins-kage – til deling selvfølgelig! Tærtebund med mousse og kompot af jordbær og hindbær. Pris pr. kage – 145,00 kr.

Svesker i Armagnac – svesker fra Agen i Frankrig syltet i Armagnac. Nydes med fordel sammen med Jakob og Jacob vaniljeis. Pris pr. glas – 80,00 kr.

LÆS MERE OM KONDITORIET OG DE SÆRLIGE LÆKKERIER HER
VIL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET PÅ FALSLED KRO?
Kollegerne på Falsled Kro mangler en dygtig tjener i teamet, der kan få gæsterne til at føle sig godt tilpas fra vi byder dem velkommen, og til vi siger på gensyn. Som tjener er du et vigtigt ansigt udadtil, og skal til enhver tid optræde servicemindet og beherske den gode balance mellem professionalisme og hjertelighed.

Du skal særligt gerne:
- Være uddannet tjener eller have et indgående kendskab til tjenerfaget
- Besidde en høj faglighed og have god erfaring – gerne international – fra high-end restauranter.
- Have lyst til at arbejde med elever, som skal have din opmærksomhed og oplæring

Er stillingen noget for dig? Kontakt Randi Schmidt på telefon 6268 1111 eller på mail her.
LØGISMOSE MARMELADE MED JORDBÆR OG HINDBÆR

Med udgangspunkt i sødmefulde jordbær og hindbær har vores kokke med nænsom tilberedning lavet to marmelader, hvor den rene frugtsmag bevares. Som klassisk sødt pålæg egner vores jordbær- og hindbærmarmelade sig fortræffeligt til et stykke ristet brød på morgenbordet, eller sammen med granola på yoghurt eller skyr. Prøv også at bruge marmeladerne i en trifli med knuste makroner og flødeskum.

FIND LØGISMOSE MARMELADE I NETTO I DENNE UGE TIL DKK 18
START UGEN MED MANDAGSMIDDAG FRA LØGISMOSE
Sæt kvalitet på ugens første dag med et godt middagstilbud. Hver uge kan du i vores butikker på Ndr. Toldbod og i Magasin på Kgs. Nytorv tage en af vores færdigretter til to personer og en god flaske vin med hjem for 209,00 kr.

I denne uge kan du nyde vores krebinetter lavet af kalve- og svinekød fra Grambogård, paneret og serveret med sæsonens grøntsager på en stuvning af cremet bechamelsauce.

Dertil får du en flaske Benedictum III Roble, Bodegas Vina Buena 2014; En frisk og spændstig rødvin med medium fylde fra Ribera del Duero. De blot 3 måneders fadlagring på amerikanske fade, giver den fine frugt fra Tempranillo-druen lov til at stå tydeligt frem. En behagelig vin til alle former for stegt kød, fra lyst til mørkt. Som tilbehør anbefaler vi: Rosmarinkartofler, pr. 100 g, 14,90 kr., eller Pommes Anna, pr. 100 g, 23,50 kr.

SE MANDAGSMIDDAGEN FOR DE NÆSTE FIRE UGER HER
SMAG PÅ ØL FRA KRENKERUP PÅ TORSDAG OG FREDAG
Torsdag 9. februar og fredag 10. februar, begge dage kl. 15.00-18.00 kan du smage kolde og læskende øl fra Krenkerup Gods på Sydsjælland i vores butikker på Ndr. Toldbod og i Magasin på Kgs. Nytorv.

Prøv f.eks. den forfriskende, overgærede Weissbier eller Indian Pale Ale brygget med Cascade-humle og karamelmalt. Er du til den klassiske rene pilsner, er 1367 Premium Pilsner et anbefalelsesværdigt valg. Nyd med fordel Tartuf Langes sprøde og udsøgte trøffelchips til øllen – du kan finde begge til en ekstraordinær god pris hele denne uge.

Trøffelchips, 100 g, 45,00 kr. – 2 poser for 60,00 kr.
Krenkerup-øl, 50 cl, 45,00 kr. – tag 3 flasker, betal for 2
WARM-UP TIL TRØFFELUGEN
Vi varmer op til vores trøffeluge i uge 8 med vinbar i Magasin og trøffelfyldte delikatesser pakket i vores genanvendelige pose.

I Magasin tilbyder vinbaren hele ugen det ultimative trøffelsæt:
- 1 glas Barbaresco ”Serraboella”, Cigliuti, 2009
- Trøffelchips fra Tartuf Langhe med trøffelaioli fra Stonewall Kitchen
Pris 100,00 kr.

Både i Magasin og på Nordre Toldbod kan du finde 'Trøffelposen 2017', som indeholder:
- Trøffelchips, Tartuf Langhe, 100 g, 45,00 kr.
- Aioli med trøffel, Stonewall Kitchen, 290 g, 75,00 kr.
- Søde mørke trøfler, Tartuf Langhe, 200 g, 110,00 kr.
- 1 fl. Barbera d’Alba San Pancrazio, 138,00 kr.
Samlet pris 325,00 kr.

#truffleweek
"Det der adskiller dette luksuriøse tilflugtssted fra andre, er i sidste ende maden. Køkkenet 'Almanak' er enhver koks drøm og for enhver foodie, som at komme i himmelen."

– Lauren Resnick fra Huffington Post om køkkenet på Falsled Kro.
Tilbud på udvalgte franske vine i vores butikker hele ugen:
Grand Village Rouge 2011, Château Grand Village, Bordeaux, Frankrig, 2 fl. 275,00 kr – SPAR 75,00 kr. ▶
Grand Village Blanc 2013, Château Grand Village, Bordeaux, Frankrig, 2 fl. 275,00 kr. – SPAR 75,00 kr. ▶
Costières De Nîmes 2013, Halos De Jupiter, Rhône, Frankrig, 2 fl. 150,00 kr. – SPAR 48,00 kr. ▶
Få 20% på al Summerbird hele ugen

Smag på den delikate chokolade fredag 10. februar kl. 15.00-18.00.

Vin, Mad & Delikatesser, Nordre Toldbod 16
FIND 'BAVETTE' HOS VORES SLAGTER
Bavette – også kendt som 'nyretap' – har tidligere været en negligeret udskæring i Danmark, som flere og flere nu heldigvis har fået øjnene op for, ikke mindst fordi den er meget populær andre steder i verden. På fredag 10. februar kan du få smag for sagen i vores butik på Ndr. Toldbod, hvor vi kl. 15.00-18.00 uddeler smagsprøver på bavette-udskæringen.

Bavette er en muskel, der sidder på slaget på en okse. I slag er fibrene lange og "løse", hvilket gør udskæringer herfra nemme at tilberede. Musklen er mager, men smagen er alligevel en del kraftigere end i f.eks. mørbrad.

Steg gerne bavette rosa, ca. 10-20 minutter afhængig af størrelse, på en pande eller grill og lad det hvile ca. 15 minutter. Vend eventuelt stegen efter endt hviletid, i brusende smør på panden, inden den skæres i skiver.

LÆS MERE OM HVAD VORES SLAGTER KAN TILBYDE HER
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra Løgismose – klik her