Koteletterne bankes let med håndroden, brunes i olie og drysses med salt og peber. Lægges i et ildfast fad. Hakket løg, hakket hvidløg og fint strimlet peberfrugt svitses på panden i resten af fedtstoffet og koges af med vin, bouillon (der kan godt anvendes ren bouillon i stedet for vin) og tomatjuice. Champignonskiver drysses over kødet og alt pandeindholdet fordeles over retten. Fadet dækkes med låg eller folie og stilles på ovnristen midt i ovnen i 25 – 40 minutter til kødet er mørt. Serveres med lune flutes og en grøn salat.
Velbekomme!
I denne uge topper den slagtede BISON, så hvis du er til skært bison kød, er det nok klogt at bestille, da vi kun har fået 1 stk. Den er stor; men risikerer at blive udsolgt ret så hurtigt.
FADEBURET --o-- Specialiteter gør FADEBURET til meget mere end en delikatesse --o--
Smørrebrødssedlen blev ”født” 1883 . Det var Emil Bjørn, som var overtjener på Restaurant Nimb, der opfandt sedlen. Det var for at gøre arbejdet lettere og tidsbesparende, at han skrev dagens smørrebrøds repertoire op på en seddel og lod gæsterne markere, hvad de ønskede. Smørrebrødssedlen var født. Sedlen, som alle husker, var Ida Davidsens med ca.150 stykker smørrebrød. Så mange drømmer Onsild Slagtehus ikke om at have på vores; men vi kombinerer det traditionelle HØJT belagte smørrebrød med tidens trend indenfor det verdensberømte smørrebrød.
Bestil dagen før inden klokken 12 (mindst 10 stykker) på vores smørrebrødsseddel, som du finder i butikken, via vores nyhedsmail og på vores hjemmeside, så vil Dennis og hans crew have din bestilling klar når du afhenter
Sådan ser vores nye og gamle smørrebrød ud:
Vores vinleverandør er ExploreWines, som hjemtager vin til Danmark fra lokale vingårde rundt om i verden. Vi har samme gode pris hver dag på butikkens udvalg, som skifter ofte. Hvis du ønsker flere vine af samme slags, bedes du kontakte www.explorewines.dk direkte. Hygge skål!
Ingen skal være i tvivl om, at Onsild Slagtehus støtter STOP MADSPILD. Derfor indfører vi nu følgende: Torsdage og fredage fra kl. 16.30 til 17.00 sælger vi ikke solgte sandwich, smørrebrød, håndmadder og lignende til