BÃ¥de Techcollege i Aalborg og UCRS i Skjern uddanner fremtidens mekanikere, og har derfor kontakt til mange virksomheder, der har ansat mekanikerlærlinge. Men nÃ¥r man spørger det lokale erhvervsliv, er der væsentlig større tilfredshed med sidstnævnte skole end førstnævnte, nÃ¥r det gælder samarbejdet. Og generelt halter samarbejdet for en del skoler. Nogle skoler scorer 8,63 pÃ¥ en skala fra 1 til 10, mens andre havner nede omkring 6,35. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 smÃ¥ og mellemstore virksomheder. Samarbejdet er især vigtigt, nÃ¥r det gælder lærepladser, for drømmen om at blive fx murer, frisør, gartner eller kontorassistent, kræver først en læreplads. Og i en aftale mellem regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere fra slutningen af 2020, har erhvervsskolerne fÃ¥et det fulde ansvar for at skaffe lærepladser til de elever, der ikke selv er lykkedes med at finde en plads. Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener samarbejdet mellem skoler og virksomheder er helt afgørende for at kunne tilfredsstille fremtidens store behov for faglært arbejdskraft, og at nogle erhvervsskoler skal stramme sig mere an. âVi stÃ¥r over for at mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, og flere faglærte kræver blandt andet flere lærepladser. Derfor skal skolerne blive bedre til at række ud til virksomhederne, og vise dem, at de prioriterer dem. Virksomhederne kan ikke være eksperter pÃ¥ uddannelsessystemet, og derfor er særligt de mindre virksomheder meget afhængige af et godt samarbejde. De har ikke en HR-afdeling, som kan følge op pÃ¥ eleverne. Dér har de brug for en ekstra service fra skolerne, hvis eleverne skal fÃ¥ et godt forløb,â siger han. Han peger pÃ¥, at det ofte kan være helt lavpraktiske ting, der gør forskellen pÃ¥ en skole, der fÃ¥r en høj score og en skole, der fÃ¥r en lav. âDet handler tit om manglende eller dÃ¥rlig dialog mellem skolen og virksomhederne. Det kan eksempelvis være, at virksomhederne ikke har kunnet fÃ¥ fat pÃ¥ skolerne eller ikke har haft en konkret kontaktperson. Det er sÃ¥danne ting, som kan være afgørende i en travl hverdag, hvis det skal fungere. Og hvis virksomhederne fÃ¥r nogle dÃ¥rlige erfaringer, sÃ¥ bliver de jo mere tilbageholdende med at ansætte elever,â siger Kasper Munk Rasmussen. Analysen viser, at der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dÃ¥rligere end større virksomheder. Kasper Munk Rasmussen peger pÃ¥, at skolerne skal betragte virksomhederne som deres gode kunder, der løbende skal plejes. âDet handler blandt andet om, at medarbejderne pÃ¥ skolerne skal have et konkret kendskab til virksomhederne. Det skal ikke bare være virksomheder, man ringer til hvert andet Ã¥r, nÃ¥r man skal have afsat en elev. Det skal være nogle, man er i løbende dialog med, sÃ¥ man har en fornemmelse af, hvilke elever, der præcis ville passe til den enkelte virksomhed. Det kræver en helt tæt dialog, som nogle skoler har etableret i dag. Skolerne fÃ¥r næsten 300 millioner kroner om Ã¥ret til praktikpladsomrÃ¥det, sÃ¥ det mÃ¥ man kunne forlange,â siger han. Han forslÃ¥r, at et godt samarbejde med erhvervslivet og evnen til at skaffe mange, ekstra lærepladser bør kunne ses pÃ¥ skolens pengepung. âDer er behov for, at tilbagemeldingerne fra virksomhederne bliver taget seriøst, og at de skoler, der ligger sidst i feltet gør en indsats for at rette op. Her kunne det hjælpe, hvis pengene fulgte de skoler, der gør det godt pÃ¥ det her omrÃ¥de. Dette kunne fx være i form af en tilfredshedspræmie til de skoler, der ligger over et vist niveau,â siger han og tilføjer, at SMVdanmark ikke har en konkret model pÃ¥ plads, men i første omgang lægger op til videre debat om, hvordan samarbejdet mellem skoler og virksomheder kan blive endnu bedre. Læs analysen her og se hvor gode erhvervsskolerne i dit omrÃ¥de er til at samarbejde med erhvervslivet. |