Regeringen offentliggør i dag deres klimaprogram for 2022, der skal sætte mÃ¥l og rammer for den grønne omstilling i Danmark. Men Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 smÃ¥ og mellemstore virksomheder, giver klimaprogrammet en lunken modtagelse. âDer er ikke meget nyt. Det er en statusrapport, der flirter med tanken om ogsÃ¥ at være et valgoplæg, der skal stille regeringen i gunstigt lys. Men reelt er det bare planer og masser af fugle pÃ¥ taget,â siger hun og tilføjer: âVi har over Ã¥rene set en bevægelse fra, at programmet indeholder planer, der er lagt, til planer, der er aftalt. Men i min verden, er det stadig bare planer.â Mia Amalie Holstein mener, at klimaprogrammets svaghed er, at planerne er formuleret meget løst. âSom ogsÃ¥ KlimarÃ¥det peger pÃ¥, er mange af disse planer ikke tilstrækkeligt konkrete. Og der er en betydelig risiko for, at vi ikke nÃ¥r reduktionsmÃ¥lene. Det gælder fx indenfor industrien, hvor meget af det, der skal ske, skal sikres gennem tilskudsordninger. Det gælder fx fangst og lagring af CO2. Pengene er afsat, men fordi det er en ny teknologi, ved vi reelt ikke, om effekten er tilstrækkelig,â siger hun. Virksomhederne kan ikke være sikre pÃ¥ rammerne Hun mener desuden, at klimaprogrammet mangler sikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen jævnligt vil tage aftalerne op til revurdering. âDette skaber stor usikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen vælger at hÃ¥ndtere usikkerheden i aftalerne ved at genbesøge dem igen og igen. Virksomhederne kan dermed ikke være sikre pÃ¥, at rammerne i 2030 ikke ændrer sig. De er helt afhængige af at kunne planlægge 5-8 Ã¥r frem. En bedre strategi havde været, at man bevidst havde sat barren højt og lavet en stram regulering, for derefter at lette foden fra speederen. SÃ¥ ville omkostningen ved omstillingen alt i alt blive lavere,â siger Mia Amalie Holstein. Ifølge regeringen skal den sidste del af vejen til at nÃ¥ 70 pct. mÃ¥lsætningen løftes af landbruget. âJeg er glad for, at regeringen opretholder, at den samfundsmæssige omkostning for at indfri den resterende manko pÃ¥ 5 mio. ton CO2 ligger pÃ¥ minimum 5-7,5 mia. kr. pr. Ã¥r. Det er vigtigt, at vi har Ã¥bne øjne for, at der er et godt stykke vej endnu. Regeringen lægger op til, at den resterende reduktionsmanko skal indfries i landbruget. Og her er det vigtigt, at vi laver en regulering, som ikke sender landmændene til tælling. Blandt andet er det vigtigt med retvisende klimaregnskaber, som ogsÃ¥ er dynamiske og tager højde for nye teknologier. Regnskaberne mÃ¥ ikke spænde ben for den rette omstilling,â siger Mia Amalie Holstein. |